13. dec – Julegaver til hende (inkl. links)

Indeholder reklame for Ditur.dk

Generelt tror jeg bare, at jeg gaver skal komme fra hjertet. De kan laves selv og de kan købes i en fin butik. For mig handler gaver om, at folk har haft tid til at købe dem. Jeg hader den der “Hvornår skulle jeg have gjort det???”

Og man tænker? Hmm, det ved jeg sørme ikke, der er et helt år til det??

Men gaver behøver ikke være store eller dyre. Det skal være det, som man har lyst til at give.

Personligt er jeg ikke den person, som nødvendigvis elsker overraskelser. Jeg har flere gange uddelt gaver til folk. “Det passer nogenlunde med at mormor og olde kan give det her” og meget tydeligt sagt “Denne her ville jeg blive glad for, hvis den kom fra dig”.

I år har jeg allerede fået gaven fra R. Jeg fik en leopardjakke fra H&M. Det passede nogenlunde med en fair pris og så ved jeg, at R nogle gange synes jeg er svær. Jeg er svær, jeg er virkelig ikke let at købe gaver til.

Jeg tror bare, at jeg godt kan lide følelsen af at blive glad frem for overrasket. Jeg vil hellere vide, hvad jeg får, så jeg kan blive taknemmelig end at jeg føler, at jeg skuffer folk, fordi det ikke lige var mig.

 

Men herunder har jeg samlet nogle fine gaveideer og ellers man man se mine juleønsker her.

 

Du kan også se min guide til de der svære mænd lige her.

Ure

Jeg skrev det også i guiden til de svære mænd, men ure er bare en rigtig god gave. Det giver mulighed for at give noget, som holder derudaf og som man virkelig kan gøre til et minde.

Igen synes jeg, at det er rigtig sødt, hvis det er blevet indgraveret eller at man gør noget ud af æsken det ligger i, så man kan føle, at det er helt særligt.

Jeg har selv fået uret på billedet over. Det er Megir Mini Focus og er virkelig simpelt. Ur-skiven er til den store side, men fordi uret er så simpelt, så gør det ikke mig noget. Jeg er ikke til alt muligt tingeltangel og må indrømme, at jeg også har været forelsket i en del af urene fra herre-kategorien. Jeg tror på, at man skal vælge det ur, som virkelig taler til en eller siger noget om personen, som man giver det til.

Jeg elsker glimmer og over-the-top ting, men lige når det kommer til ure, så behøver der ikke være alt for meget af alt muligt!

I kan se eksempler på nogle af urene fra kvinde-kategorien og ellers er det bare med at gå på opdagelse hos Ditur.dk

Begivenheder (koncert, standup, ophold, wellness etc.)

Ja, beklager hvis det er lidt kønsstereotypt, men jeg ved bare, at jeg ville blive glad for en lækker ansigtsbehandling eller noget af det der hverdagsluksus, som man ikke bare selv går ud og gør. Jeg taler ikke om at man skal købe de der oplevelsesbokse eller irriterende gavekort, hvor man skal indlevere sin lever inden man kan låse op for sin brunchboks.

Nej, det er noget med at gå direkte ned til en udvalgt klinik, som man har undersøgt og vælge et beløb til en særlig behandling. Det gør livet meget lettere og det gør det meget mere overskueligt.

Jeg har fået de der oplevelsesbokse og jeg har aldrig fået dem brugt. Det er ærgerligt, fordi det er penge ud af vinduet.

Men en oplevelsesgave i form af billetter til et standup show (jeg ELSKER standup og render rundt og citerer hele tiden), koncert, et lækkert ophold på et hotel i Danmark eller i udlandet.

Det kan også være et gavekort til frisøren, som hun altid bruger eller neglesalonen eller whatever she might like to do. Jeg ved, at jeg ville blive glad for at få betalt min frisørregning indimellem. Det virker som en let udvej, men det kan virkelig være en sød gestus.

Parfume

Ja, her vil jeg gerne starte med at foreslå, at man dropper de der gaveæsker. Sorry, men det virker bare altid som en last minute beslutning. Da jeg arbejdede i Sense Parfume, der foreslog jeg altid de der stressede mænd, at de skulle købe parfumen i en større ML end at købe gaveæsken. Det virker meget mere tjekket og som om, at man rent faktisk har tænkt over det og ikke bare grebet en æske på vej hjem fra arbejde.

Parfume er svært, fordi man enten skal vide, hvad folk kan lide eller også skal man have specifikke dufte. Men kig i personens parfumekollektion, se om der er nogen, som mangler eller husk om de har talt om en eller anden parfume i nogen tid. Det kan være en, som de brugte for lang tid siden eller som lige er kommet i butikkerne.

Serum og andre hudplejeluksus

Sådan noget som serum er bare noget, som meget få selv investerer i og det kan bare så meget. Det kan være en god gave, hvis man gerne vil have lidt luksus til hudplejerutinen.

Så man kan enten lige finde ud af, hvad de allerede bruger af dagcreme og natcreme, og eventuelt supplere op med en serum fra samme. Man kan også gå ud og tage chancen med en. Princippet er bare, at det er lækkert at få noget, som man måske altid selv sparer væk.

Fine sko

Ja, som sko-pige, så ville jeg blive meget glad. Jeg har selv kig på et par lyserøde Gucci slippers med hæl. Åh, de er smukke på den der Barbie-måde. Men det behøver ikke ligefrem være designer. Det kan være et par støvler, et par sneakers eller whatever hun er til.

Det er bare fedt at få noget, som man kan bruge i sin dagligdag.

Den der særlige taske

Denne her var også et skud ud til mig. Ja, jeg har ønsket mig en Gucci Dionysos (Og en lyserød Chanel). Og nej, jeg forventer ikke, at der kommer nogen med en taske til den pris. Men jeg mener bare, at man godt kan gå på jagt efter noget af de, som der er blevet snakket om eller som kan noget helt særligt.

Det kan også være at starte en opsparing til lige netop den taske, som er ønsket og som er låst til det. Der er mange måder at gøre det på.

 

 

(Reklame for DitUr.dk)

Megir Mini Focus inkl. armbånd// Sinobi Classic White // Megir Mini Focus (Black) // Sinobi Classic Black/Gold // Sinobi Classic Black Leather // Sekonda Pink

Ansigtsbehandling // Clarins, Joli Rouge, 742 // Marc Jacobs, Daisy Love – Eau So Sweet // H&M Taske // Skoskabet glimmersko //The Body Shop – Drops of Youth Serum