24. Dec – Overraskelser og den store gave.

Så kommer sidste indlæg for denne julekalender.

Jeg lagde d. 21. december dette opslag op på Instagram. Jeg havde byttet gaver med R, så han fik sit med til Norge og jeg fik denne her med hjem.

 

Den stirrede på mig alle dage og selvom jeg havde lyst til at åbne den, så har jeg så meget pli, at jeg ikke kan finde ud af at snyde i noget som helst. Jeg snød derfor heller ikke. Heller ikke da klokken slog 00.00 og gik fra d. 23. til d. 24.

Nej. Jeg lod den være. Jeg lod den være indtil eftermiddag og inden at vi skulle af sted. Jeg tror ikke rigtig, at jeg orkede at slæbe den hele vejen med til Hareskov og så tilbage igen. Især ikke, hvis det var det, som jeg troede, det ville være.

Jeg var sikker på, at R bare havde købt et par sokker eller sutsko. Eller noget der mindede om det. Jeg havde jo allerede fået min gave for noget tid siden, så hvorfor skulle det være andet? Han havde jo også sagt, at det bare var en lille ting.

Jeg troede et kort øjeblik at det var et matchende, ternet sæt fra H&M, som R havde kigget på, da vi var i butikken. Så måske var det det?

 

Nå, men jeg åbnede den. I den ser jeg, jeg ved ikke hvor meget papir. Papir og mere papir. Jeg stikker hånden ned i det og leder efter de der sokker, som jeg troede, det var. Men pludselig får min hånd fat i et chartek. Jeg kigger på det og det er en masse booking information.

Jeg kigger forvirret og tænker, at det nok er billetter til enten Harry Styles eller til noget stand-up. Det var det eneste, som gav mening i mit hoved på det tidspunkt.

Jeg kigger endda på logoet “Love Holidays” og forstår stadig ikke, hvad der er blevet booket til.

Jeg vender til næste side og ser nogle flyafgange. Okay, ja, vi skal ud og rejse, men hvorhen?

CPH LUFTHAVN TIL CIAMPINO.

Men på det tidspunkt aner jeg ikke, hvor Ciampino ligger henne? Måske skal vi besøge svigerfars hus i Italien?

Jeg vender endnu engang og læser bookingen af hotellet.

GASOMETER URBAN SUITES – ROME.

Og først her fatter jeg, at vi skal til Rom.

R har givet flybilletter og hotel til Rom. I en UGE!!

Vi rejser allerede i Januar og heldigvis passer det ret godt ind i mit skema for Grundforløbet, som kun liiige er startet, når vi rejser. Jeg tager min computer med for en god ordens skyld og ellers er det noget med at få planlagt læsningen.

Men nok om det praktiske.

JEG SKAL TIL ROM!!!!!!!

For første gang nogensinde. Og ud og rejse for første gang i meget, meget lang tid. Nøj, hvor jeg glæder mig.

Det bliver Rs og min første tur i udlandet. Hvertfald som kærester. Vi var da en tur i Sverige på skoletur for lang tid siden. Vi var også begge i London på studietur, men der var vi jo ikke sammen.

Så ja. Jeg sad med en klump i halsen og tårer i øjnene, fordi jeg blev så rørt. Aldrig nogensinde har jeg modtaget noget så stort og så generøst af en kæreste. Det er helt vildt, at vi skal ud og rejse.

Rs forklaring var “Jeg vil bare gerne snart sove ved siden af dig” (red. jeg sover sjældent hos ham pga min underlige rytme og jeg har en enmandsseng)

Men uanset hvad, så glæder jeg mig helt vildt. Jeg glæder mig til at spise pasta og pizza, at se de smukke omgivelser og at have R hos mig i en hel uge uden andre omkring os.

Jeg er allerede igang med at planlægge outfits til photoshoots og finde locations, som matcher. R tror, at vi skal hygge, men jeg skal have lavet noget fedt content!!

 

Åhhhhhh, hvor heldig kan man være?????

Skærmbillede-2019-12-25-21.55.16.png

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s