20. dec – Jobsøgning var en emotionel oplevelse!

Okay, så mit indlæg omkring jobbet har fået mange dejlige beskeder og en god del trafik. Det gør mig virkelig glad, at i er så engageret i mit liv og de mål, som jeg opnår.

Det har været helt vildt at få stillingen hos Estée Lauder og nu hvor der er kommet lidt mere styr på tingene, så kan jeg bare glæde mig endnu mere.

Der bliver sådan, at jeg starter d. 24. februar ude på kontoret.

Jeg starter dog mit EUX grundforløb på ZBC d. 13. januar, som så kører fem uger frem. Det er et grundforløb, hvor jeg skal igennem erhvervsøkonomi, IT og noget kontorrelateret. Det er underligt, fordi jeg normalt aldrig har gået op i sådanne fag, men jeg glæder mig faktisk rigtig meget til den del også.

Jeg glæder mig til det hele faktisk. Jeg glæder mig til at lære noget nyt og at få en masse ny viden og erfaring, som jeg kan tage med videre. Jeg havde dog aldrig nogensinde regnet med, at det her ville blive min vej, men se nu her.

 

Nå, men det jeg gerne ville skrive lidt om, er faktisk den del, hvor man søger jobs og hele den proces, som ligger i det. Det er nemlig meget hårdere end man regner med.

Jeg har igennem mit jobsøgningsforløb ikke været på dagpenge. Jeg har klaret min økonomi hele året igennem min blog og lidt freelancearbejde. Jeg valgte at undgå dagpenge, fordi jeg vidste, at de ville få mig til at søge jobs, som var udenfor de områder, som jeg gerne ville ind i.

Jeg har hele tiden gerne ville nogen fashion/beauty relateret og helst ikke noget, som bestod i at stå i butik. Den tid er forbi. Jeg har intet imod mennesker, men jeg kan ikke den form for kundearbejde mere.

 

Men det har været en proces, hvor jeg virkelig også har haft mange tårer ind over. Det har været hårdt, fordi hver gang, at jeg har søgt et job, så har det været fordi, at jeg gerne ville det og fordi jeg håbede inderligt.

Jeg har fået mange afslag og der var endda én dag, hvor der kom fire oven i hinanden. Det er svært at holde gejsten, når man konstant føler, at man ikke får chancen for at vise, hvor gerne man vil det og hvor meget energi man har.

Man har kun så og så meget plads at skrive på til hver ansøgning og man skal både nå at fortælle om kompetencer, personlighed og motivation. Det må ikke blive for overfladisk, men det må heller ikke blive for langt.

Det må heller ikke være alt for arrogant, men man skal samtidig vise en god selvtillid.

Jeg har også søgt jobs, som jeg nok godt vidste ikke ville blive mig. Og jeg har søgt jobs, som jeg faktisk ikke helt forstod, hvad gik ud på, fordi beskrivelsen var enormt vag. Jeg har søgt jobs, hvor jeg måtte spørge ind til afslaget og fået fortalt, at jobbet krævede en specifik uddannelse, som ikke stod i beskrivelsen.

Og så lad mig lige komme ind på alle de titler, som jobs har i dag.

WHAT THE LIVING HECK IS GOING ON….

Det er blevet så avanceret og alting skal hedde noget smart. Det hele skal være på engelsk og jeg har endda hørt, at man kan battle med titler i forhold til, hvilken løn og status lige netop den titel har.

JESUS!!

Hvordan skal man finde rundt i det?

Da jeg var til samtale i Magasin, spurgte hun mig: “Hvilket job ville jeg kunne bringe til dig, som ville gøre dig glad?”

Og jeg følte mig så lost, fordi jeg ikke kunne svare på det med en titel. Jeg måtte blankt indrømme at alting er blevet så avanceret, så selvom jeg er ung, så kan jeg slet ikke følge med.

 

Men jobsøgning har været en kamp, fordi jeg har ikke bare skrevet ansøgninger, fordi jeg skulle. Jeg har lagt så meget tid og energi i dem alle. Jeg har lavet fine forsider, skrevet personlige ansøgninger, tilpasset mit CV og fået Keywords ind over. Jeg har skrevet ansøgninger på engelsk og jeg har lavet portfolier, anbefalinger og meget andet.

Jeg har virkelig knoklet for det og det har været frustrerende med alle de lukkede døre, hvor man ikke engang nåede at vise, hvem man var. Jeg har kigget efter jobs hver dag og jeg har nogle dage søgt flere på én dag.

Jeg har søgt ude af min komforzone og jeg har tænkt nyt hele tiden. Jeg har virkelig været i mange spændende afkroge af jobsider, fordi der måtte der være et eller andet. Jeg har virkelig været opgivende og alligevel har jeg bare håbet på, at der ville være nogen, som turde tage chancen med mig.

Det var der endelig. Men jobsamtaleprocessen var også benhård. Først at være nervøs for første samtale. Så var jeg hård ved mig selv, fordi jeg følte det gik dårligt. Så fik jeg anden samtale og var nervøs. Jeg skulle tage to tests inden da og jeg var så nervøs for, hvordan det gik på før, under og efter. Anden jobsamtale gik godt, men hvad syntes de?

Så gå i fem dage og vente på et svar. Jeg anede ikke, om det var mig eller om de var gået med en anden.

Er du vanvittig, hvor har jeg haft hovedpine og ondt i maven, fordi jeg har været spændt og nervøs hver dag i de tre ugers tid, som det stod på med Estée Lauder.

Det var en forløsning uden lige at få chancen og at få lov til at slippe for at kigge jobs hver dag og skrive ansøgninger her og der.

Så pyyyyyha! Jeg gjorde det. Det var hårdt, men alt gik som det skulle i sidste ende.

Liste over jobs, som jeg har søgt. (Muligvis dem alle)

  • Scoop Models – Model Agent
  • Elite Models – Model Agent
  • Elite Models – Dresser til Elite Models Look (fik det, men det var én dag og jeg troede at jeg kunne nå at vise mig inden at de valgte en model agent. Det viste sig at de brugte et rekrutteringsbureau)
  • Strøm Store – Digital Content Creator
  • Lyne & Lindberg – Writer & Editor
  • Aller Media – Projektleder (tror jeg)
  • Illum – Uopfordret (marketing)
  • Magasin – Uopfordret (marketing – fik en uforpligtende samtale)
  • Magasinet Fit Living – Journalist
  • Spalt PR – Account Manager
  • Birger Christensen – Back Office Assistant
  • ARKK – Social Media & Communication associate
  • Gonzo Media – Projektleder
  • Sui Ava – Office Manager
  • Art Management – Assistent
  • Vocast – Lifestyle Researcher
  • Chanel – Customer Service Assistant
  • Dr – Youtube vært
  • Goodiebox – Happiness Helper
  • Dansk Mode og Textil – Kommunikationsmedarbejder
  • Le Management – New Face Agent
  • Estée Lauder – Brand Office Trainee

 

Forsider på ansøgninger inkl. detaljerne på hvorfor siderne er lavet, som de er.

19. dec – A gorg Gucci gift…

Jeg har allerede delt den på min ønskeseddel lige her.

Men ja, jeg har givet mig selv den luksus at få en Gucci taske. Det er min første sådan store investering. Jeg fandt den hos Preloved Copenhagen på Østerbro. Hun havde lagt flere billeder op af den og jeg tænkte, at den først var fjollet. Nu mere jeg så på den, jo mere vild blev jeg med den.

Gucci eller Guccy?

Hvorfor står der Guccy på den og er den ægte så?

Ja, den er ægte! Den er en del af Gucci Cruise Collection SS18. De havde et helt tema med at skrive GUCCY.

Why?

  1. Det er den middelalderlige måde at stave det på. Så det betyder det samme.
  2. Det er direkte shade til alle de fake Gucci-tasker som bliver produceret. Så selv om det står “forkert” skrevet her, så er den mere ægte end de der Gucci’er der prøver at være noget, som de ikke er.

 

Så vidt jeg kan se, så kan den ikke fås ret mange steder længere. Den er ikke på Guccis egen hjemmeside mere og jeg har kigget meget secondhand. Jeg har kun fundet en enkelt en i sort og en i rød.

 

Jeg har længe gerne ville eje noget designer, men jeg har aldrig rigtig vidst, hvad det skulle være. Fordi når man bruger så mange penge på noget, så skal det virkelig også været noget, som man elsker og som fortæller noget.

Denne her taske er meget unik og det er bestemt ikke alle, som kan lide den. Den er speciel på grund af skriften foran, men også på grund af guldet. Den er lidt over the top og knapt så klassisk.

Det er nok også de færreste som genkender denne udgave, når de tænker Guccy Dionysos tasker. Men jeg tror faktisk, at det var derfor at jeg blev forelsket. Den er nemlig helt anderledes og den er speciel.

Jeg kan godt lide tanken om, at jeg ikke ankommer til Fashion Week sammen med 1000 andre, som også har denne her Gucci. Det føles ret dejligt.

Jeg kan også godt lide lige netop denne her, fordi den legemliggør alt det, som jeg har været igennem i 2019, når det kommer til stiltransformation. Jeg har ændret mig meget. Jeg er stadig over the top. Jeg er stadig vild med det anderledes, men jeg er også blevet mere vild med det rockede, rå look. Denne her siger det hele. Den er mig, som en taske og det var derfor, at jeg faldt for denne her.

Hvorfor har du brugt så mange penge på en taske???

Ja, den står til lige knapt 21.000 kr fra ny. Jeg har dog været så heldig at finde den til 12.500 kr. Den er måske kun blevet brugt en eller to gange. Der medfulgte original æske, kvittering, tag, dustbag og autencitetskort. Alt var med og den var købt i november 2018.

Så knapt et år gammel.

Jeg købte den som sagt hos Kiki fra Preloved Copenhagen (Classensgade, Østerbro). Og hun fortjener virkelig reklamen her i indlægget. Jeg blev virkelig mødt af en, som går op i det, hun laver og som gennemgik alt på tasken med mig.

Vi gennemgik pletterne i foret og vi snakkede om pris, vedligeholdelse og meget andet. Det var virkelig en rar oplevelse. Da jeg købte den, der lagde Kiki den også den i dustbag, så i æske og bandt det originale Gucci-bånd rundt om. Det føltes som en rar oplevelse.
Selv da jeg uheldigvis spottede en endnu større plet i foret, eller R spottede den. Han har en evne uden lige til det der. Men der var en stor skjold fra tidligere ejer, som ingen af os havde set.

Sælger ville selvfølgelig ikke gå ned i pris, nu hvor tasken var købt og betalt. Men Kiki sørgede for at give mig kompensation (gavekort på 500 kr). Det var så sødt af hende, fordi hun kunne også bare have sagt “bare ærgerligt, Sonnyboy”.

 

Men ja, jeg har brugt 12.500 på en taske (eller jeg lagde 4000 og R lånte mig resten – han får dem alle tilbage!!). Jeg tror for R, at det handlede om at være med til at hjælpe mig mod noget, som jeg går op i.

Nogle forstår, man investerer i designertasker. Andre gør ikke. Og det er okay med mig. Men for mig er det et stykke kunst. Et stykke modehistorie og et lille stykke af luksus. Det er for mig meget mere end en taske, men virkelig noget, som jeg brænder for og elsker. Det her er min passion, min ild og det som jeg brænder for helt ud i cellerne. Jeg lover, at jeg taler sandt, når jeg siger, at tasken sov i min seng første dag. Den sov i sin æske og jeg lå ved siden af.

Jeg drømmer ikke om at eje de nyeste gadgets eller eje en smart bil. Jeg drømmer om smukke tasker og sko, fordi det er der mit fokus er. Det er der, hvor jeg kan blive helt ør i hovedet af spænding og kærlighed.

Så velkommen til Gucci Dionysos Sega Print! I love you!

79477995_787448511724942_3293808782919860224_n

79742486_488601844988233_2486318243661217792_n

18. dec – De gode nyheder der indebar champagne.

Ja, jeg ved godt, at jeg konstant er bagud på denne her kalender, men det har krævet mere af mig end jeg lige regnede med. Og så må jeg indrømme, at jeg fik ideen for sent i forhold til planlægningen af den.

Så det ved jeg til en anden gang.

 

Men altså.

En af grundene til at det har været svært at følge med, er fordi jeg har haft mange andre ting i hovedet. Jeg kommer også til at meddele allerede nu, at bloggen kommer til at fylde mindre i fremtiden.

Det er nemlig slut med at søge job alle vegne og gå amok over rekrutteringssystemer.

 

JEG HAR NEMLIG FÅET ET JOB!

PÅ ESTÈE LAUDER.

 

Jeg har fået en “Brand Office Trainee” stilling, som betyder at jeg starter i lære som praktikelev hos Estée Lauder Cosmetics. Jeg kommer til at være i stillingen de næste to år. Ca. 11 uger er skole sammenlagt, samt at jeg har et fem ugers grundforløb her i starten, men ellers skal jeg bare knokle derudaf på hovedkontoret.

Forløbet med jobsamtalen har virkelig været hård og lang, fordi jeg har været så spændt og nervøs. Det bestod af to samtaler, et par tests og nu sidder vi med kontrakten (som er underskrevet), samt tilmelding til grundforløb og en uddannelsesplan, som skal laves.

Jeg kommer til at arbejde hos forskellige Estée Lauder brands igennem de to år. Først MAC (hvor der også er FASHION WEEK!!!), så Tom Ford Beauty & Jo Malone London, til sidst Glamglow & Smashbox.

Jeg glæder mig helt vildt og det var en lettelse uden lige, da jeg fik opkaldet i går. Jeg sad i toget, men jeg blev nødt til at tage telefonen og få svar på det. Jeg har været så meget i tvivl, fordi jeg ikke kunne finde ud af, hvad det ville ende ud i.

Jeg kommer til at være den første elev, som Estée Lauder har. Altså sammen med en anden som bliver Online Office Trainee. Så vi kommer til at starte sammen og have hinanden i de næste to år.

 

Jeg ved, at det bliver hårdt. Det bliver især hårdt det første stykke tid, hvor jeg nok kommer til at køre online grundforløb og fuldtidsjob ved siden af hinanden. Jeg er lidt nervøs, men mere sådan en form for spændings-nervøsitet.

Jeg har så længe bare kunne styre min egen tid og nu kommer der for alvor run på. Jeg glæder mig til at komme igang og være en del af marketing-teamet. Generelt bare være en del af et team.

Jeg glæder mig også til at lære nyt, men jeg må indrømme at grundforløbet skræmmer mig lidt med virksomhedsøkonomi og og IT. Men jeg håber at jeg kommer igennem det. Der vil være en lærer tilknyttet og så handler meget jo om at “lege” iværksætter og forstå hvordan firmaer er bygget op. Det er jo god viden at have med sig uanset hvad.

 

Som det ser ud nu, så starter jeg 6. januar 2020.

Så mit liv kommer til at ændre sig markant i starten af 2020 og der kommer virkelig gang i den.

Jeg glæder mig. Jeg er nervøs. Jeg er spændt. Jeg er glad og så håber jeg bare på, at jeg kan leve op til det hele og være en god medarbejder for Estée Lauder.

Mest af alt, så er jeg taknemmelig for chancen!

17. dec – Inspiration til forskellige outfits, der ikke er en kjole eller glimmer.

Herunder finder man tre forskellige looks til jul.

 

Det er jo udelukkende inspiration og personligt er jeg så stor fan af sko med hæl på, så jeg har lidt svært ved at forestille mig julen uden. Alle looks er sådan set fra H&M, hvilket gør det lettere, hvis du alligevel er på vej ud for at shoppe eller måske endda kan nå det til nytår. Jeg tør ikke love, at det kan nå at komme frem til jul.

Men disse looks tager egentlig afsæt i, at man ikke behøver at have hverken kjole eller glimmer på. Man kan sagtens se festlig ud og være i andre materialer eller stilarter end det, som man umiddelbart tænker.

Det kan også alt sammen være sort. Personligt elsker jeg et black-on-black look. Det kan se virkelig raffineret ud, hvis man vælger at lege lidt med materialer og tilbehør. Man kan også sagtens køre et hvidt look eller gøre noget helt tredje.

 

Det handler bare om at have det skønt og føle sig tilpas!

 

H&M, Slingback sko // H&M Bucket Bag // H&M, Satin Jumpsuit // Clarins, Joli Rouge, 742V

 

 

Marble Ur // H&M, CE Bælte // H&M, Snake Slingback // H&M, Fløjl Jumpsuit

 

H&M, Øreringe // H&M, Røde Sko // H&M, Bukser // H&M, Bluse 

16. dec – 1 år med Mus.

 

Ja, det virker måske lidt fjollet at reflektere over året på bloggen, nu hvor han ikke har været så stor en del af den.

Og så alligevel.

 

Det her år er gået hurtigt. Sidste år sad vi inde i stuen. Jeg havde lavet sushi og gin & tonics. En kombination som R ikke helt forstod, men jeg kan godt lide begge dele. Vi snakkede om det med at blive kærester, men jeg forstod ikke helt, hvad han mente.

Det var faktisk først måneden efter, hvor R sagde “Ved du hvilken dag det er i moooooorgen??” og jeg tænkte “Hvilken dag er det i mooooooorgen???”

Og først der gik det op for mig, at det var vores månedsdag. Ja, jeg havde slet ikke lige forstået, at vi rent faktisk havde haft snakken, fordi i min verden, så var vi jo bare sammen og så var alt godt.

 

 

Det har været år, som har budt på mange forskellige følelser. Et år, hvor vi har lært hinanden at kende. Vi har kendt hinanden lang tid inden, at vi blev kærester, men det her har været på en helt ny måde.

For mig har det her år nok mest af alt handlet om at finde ud af, at der findes en, som faktisk holder af mig – også når jeg er irriterende eller for meget. Det har været enormt underligt at stå over for et menneske, som virkelig bare tager en, som man er.

R har så meget tålmodighed og så meget ro. Han har nogle af de ting, som jeg ikke rigtig har.

Han er nok også det mest støttende menneske, som nogensinde har været i mit liv. I hele jobsøgningsperioden og med alle de afslag har R konstant sagt “Men nu er du bare endnu tættere på end nogensinde før. Det skal nok gå og de går glip af en ildsjæl.”

Det har været så fantastisk at opleve den støtte og den kærlighed fra andre end sine forældre.

Han har holdt om mig, når jeg pludselig stod midt på Østerbro og stortudede. Han har fået mig til at grine og så har han helt sikkert også gjort mig sur.

Men man kan ikke få det ene uden det andet. Men vi tager vores konflikter og vi prøver at komme videre. Jeg ved godt, at jeg klart er den, som “starter” flest ting, men jeg har lovet at være ærlig.

Jeg prøver heller ikke at lave R om eller ændre på ham. Jeg tror bare, at jeg tit ønsker at vi kan snakke om alt – også det svære, om tvivlen eller om nogle af de ting, som godt kan komme til at såre den anden part.

Det er okay. Vi kommer jo alle sammen til at såre andre om vi vil det eller ej. Det er en del af kærlighed og en del af at være sammen.

Hvad der er rigtigt for mig eller min sandhed, er ikke nødvendigvis også rigtigt eller Rs sandhed. Vi ser ting forskelligt. Vi oplever forskelligt og vi er forskellige.

 

På nogle områder er vi enormt forskellige. Som skrevet tidligere er jeg planlæggeren og R er mere den, som ikke forstår sig på tid. Jeg øver mig i at blive mere afslappet og jeg tror nogle gange, at R godt kan se fordelen i at planlægge.

På andre områder er vi meget ens. Vi deler nogenlunde samme humor. Vi er begge virkelig dedikerede mennesker og begge mennesker som passer på folk omkring os. R kan ikke sidde stille, når han er vært for en fest. Så skal der fyldes skåle op og så skal der lige noget ordnes noget andet. Og sådan er jeg også, når jeg er værtinde. Vi ønsker at folk omkring har det godt og at vi kan opfylde de behov. Så da Rs lillesøster stod for en venindes polterabend i Rs lejlighed, så var vi uden tvivl de voksne.

Vi sørgede for de ting, som vi kunne. Vi ryddede op, da de tog i byen og vi faldt i søvn til vores kæresteserie efter et halvt glas rødvin til hver.

 

Ja, vi sætter ære i at have en høj moral og så tror jeg at vi begge er lige nørdede på hver vores måde.

Vi har nok også nogenlunde samme behov for frihed og tryghed. Vi kan godt lide at gøre ting hver for sig, men vi deler også flere og flere ting sammen.

 

Så det her år har været fyldt med ups and downs. Hvor vi stod henne og hvad vi vil i fremtiden. Sandheden er bare, at vi ikke ved, hvad fremtiden bringer.

Får vi et år mere? Det håber jeg og mange flere endda.

Det vi er blevet enige om er, at vi er taknemmelige for det vi har og hinanden (det meste af tiden, hvertfald).

Vi har ikke travlt, fordi hvis det skal være os derudaf, så når vi det hele.

Jeg føler hvertfald, at R har givet mig et rum til at være mig selv. Et helle hvor at jeg kan vokse og stole mere på mig selv i takt med, at jeg stoler mere på ham. Jeg lærer ikke kun R bedre at kende, men jeg lærer også nye sider af mig selv og at finde ud af, hvem jeg er og hvad jeg vil.

Det har været en rutschebane, men det har givet meget.

 

Så skål for 1 år som Mis og Mus.

 

Tak.

15. dec – Hårguides (Klokkeblomst & Old Hollywood)

Jeg deler lige nogle af de gamle videoer. Jeg har ikke rigtig haft mentalt overskud til at filme noget andet og så ved jeg ikke helt, hvad jeg skal finde på.

Lige for tiden har jeg så sjældent mit hår oppe i noget særligt. Jeg har det enten bare lige op og ned og ellers har jeg det i en knold. Går det vildt for sig, så krøller jeg det lidt i enderne.

Men ja, så derfor deler jeg det gamle videoer.

Old Hollywood var faktisk det, som jeg havde sidste år. Dem i videoen er noget hurtigere lavet end det, som jeg lavede til jul 2018. Jeg brugte rigtig meget energi på at få touperet enderne op, så de blev mere runde end dem i videoen. Det tager lidt tid og hårlak, men det holder længe til gengæld.

 

Og klokkeblomsten er bare en sød måde at give sin knold lidt ekstra liv på. Hvis ikke man har en hårdonut, så kan man godt lave den uden. Det er bare så hurtigt lige at smide håret op under en donut og så er man allerede langt.

 

Men har i forslag til, hvad jeg skal filme af hår, så sig endelig til – jeg håber, at jeg kan nå at filme bare én enkel lille video til jer.

 

Old Hollywood-ish krøller

Du skal bruge:

  • Et eller to krøllejern i hver sin størrelse. Du kan bare nøjes med et i samme størrelse.
  • En kam
  • En masse hårnåle
  • Hårlak

 

Klokkeblomst – nem og hurtig knold

Du skal bruge:

  • En hårdonut
  • Hårnåle
  • Hårlak
  • Eventuelt et krøllejern

 

 

13. dec – Julegaver til hende (inkl. links)

Indeholder reklame for Ditur.dk

Generelt tror jeg bare, at jeg gaver skal komme fra hjertet. De kan laves selv og de kan købes i en fin butik. For mig handler gaver om, at folk har haft tid til at købe dem. Jeg hader den der “Hvornår skulle jeg have gjort det???”

Og man tænker? Hmm, det ved jeg sørme ikke, der er et helt år til det??

Men gaver behøver ikke være store eller dyre. Det skal være det, som man har lyst til at give.

Personligt er jeg ikke den person, som nødvendigvis elsker overraskelser. Jeg har flere gange uddelt gaver til folk. “Det passer nogenlunde med at mormor og olde kan give det her” og meget tydeligt sagt “Denne her ville jeg blive glad for, hvis den kom fra dig”.

I år har jeg allerede fået gaven fra R. Jeg fik en leopardjakke fra H&M. Det passede nogenlunde med en fair pris og så ved jeg, at R nogle gange synes jeg er svær. Jeg er svær, jeg er virkelig ikke let at købe gaver til.

Jeg tror bare, at jeg godt kan lide følelsen af at blive glad frem for overrasket. Jeg vil hellere vide, hvad jeg får, så jeg kan blive taknemmelig end at jeg føler, at jeg skuffer folk, fordi det ikke lige var mig.

 

Men herunder har jeg samlet nogle fine gaveideer og ellers man man se mine juleønsker her.

 

Du kan også se min guide til de der svære mænd lige her.

Ure

Jeg skrev det også i guiden til de svære mænd, men ure er bare en rigtig god gave. Det giver mulighed for at give noget, som holder derudaf og som man virkelig kan gøre til et minde.

Igen synes jeg, at det er rigtig sødt, hvis det er blevet indgraveret eller at man gør noget ud af æsken det ligger i, så man kan føle, at det er helt særligt.

Jeg har selv fået uret på billedet over. Det er Megir Mini Focus og er virkelig simpelt. Ur-skiven er til den store side, men fordi uret er så simpelt, så gør det ikke mig noget. Jeg er ikke til alt muligt tingeltangel og må indrømme, at jeg også har været forelsket i en del af urene fra herre-kategorien. Jeg tror på, at man skal vælge det ur, som virkelig taler til en eller siger noget om personen, som man giver det til.

Jeg elsker glimmer og over-the-top ting, men lige når det kommer til ure, så behøver der ikke være alt for meget af alt muligt!

I kan se eksempler på nogle af urene fra kvinde-kategorien og ellers er det bare med at gå på opdagelse hos Ditur.dk

Begivenheder (koncert, standup, ophold, wellness etc.)

Ja, beklager hvis det er lidt kønsstereotypt, men jeg ved bare, at jeg ville blive glad for en lækker ansigtsbehandling eller noget af det der hverdagsluksus, som man ikke bare selv går ud og gør. Jeg taler ikke om at man skal købe de der oplevelsesbokse eller irriterende gavekort, hvor man skal indlevere sin lever inden man kan låse op for sin brunchboks.

Nej, det er noget med at gå direkte ned til en udvalgt klinik, som man har undersøgt og vælge et beløb til en særlig behandling. Det gør livet meget lettere og det gør det meget mere overskueligt.

Jeg har fået de der oplevelsesbokse og jeg har aldrig fået dem brugt. Det er ærgerligt, fordi det er penge ud af vinduet.

Men en oplevelsesgave i form af billetter til et standup show (jeg ELSKER standup og render rundt og citerer hele tiden), koncert, et lækkert ophold på et hotel i Danmark eller i udlandet.

Det kan også være et gavekort til frisøren, som hun altid bruger eller neglesalonen eller whatever she might like to do. Jeg ved, at jeg ville blive glad for at få betalt min frisørregning indimellem. Det virker som en let udvej, men det kan virkelig være en sød gestus.

Parfume

Ja, her vil jeg gerne starte med at foreslå, at man dropper de der gaveæsker. Sorry, men det virker bare altid som en last minute beslutning. Da jeg arbejdede i Sense Parfume, der foreslog jeg altid de der stressede mænd, at de skulle købe parfumen i en større ML end at købe gaveæsken. Det virker meget mere tjekket og som om, at man rent faktisk har tænkt over det og ikke bare grebet en æske på vej hjem fra arbejde.

Parfume er svært, fordi man enten skal vide, hvad folk kan lide eller også skal man have specifikke dufte. Men kig i personens parfumekollektion, se om der er nogen, som mangler eller husk om de har talt om en eller anden parfume i nogen tid. Det kan være en, som de brugte for lang tid siden eller som lige er kommet i butikkerne.

Serum og andre hudplejeluksus

Sådan noget som serum er bare noget, som meget få selv investerer i og det kan bare så meget. Det kan være en god gave, hvis man gerne vil have lidt luksus til hudplejerutinen.

Så man kan enten lige finde ud af, hvad de allerede bruger af dagcreme og natcreme, og eventuelt supplere op med en serum fra samme. Man kan også gå ud og tage chancen med en. Princippet er bare, at det er lækkert at få noget, som man måske altid selv sparer væk.

Fine sko

Ja, som sko-pige, så ville jeg blive meget glad. Jeg har selv kig på et par lyserøde Gucci slippers med hæl. Åh, de er smukke på den der Barbie-måde. Men det behøver ikke ligefrem være designer. Det kan være et par støvler, et par sneakers eller whatever hun er til.

Det er bare fedt at få noget, som man kan bruge i sin dagligdag.

Den der særlige taske

Denne her var også et skud ud til mig. Ja, jeg har ønsket mig en Gucci Dionysos (Og en lyserød Chanel). Og nej, jeg forventer ikke, at der kommer nogen med en taske til den pris. Men jeg mener bare, at man godt kan gå på jagt efter noget af de, som der er blevet snakket om eller som kan noget helt særligt.

Det kan også være at starte en opsparing til lige netop den taske, som er ønsket og som er låst til det. Der er mange måder at gøre det på.

 

 

(Reklame for DitUr.dk)

Megir Mini Focus inkl. armbånd// Sinobi Classic White // Megir Mini Focus (Black) // Sinobi Classic Black/Gold // Sinobi Classic Black Leather // Sekonda Pink

Ansigtsbehandling // Clarins, Joli Rouge, 742 // Marc Jacobs, Daisy Love – Eau So Sweet // H&M Taske // Skoskabet glimmersko //The Body Shop – Drops of Youth Serum

12. dec – Mine favoritlooks for 2019 og udvikling af personlig stil.

2019 har været et lærerigt år på mange fronter. Det har været et år, hvor jeg pludselig udviklede mange nye sider af mig selv. Jeg er blevet mere modig, mere kreativ og langt mere visuel end hvad jeg nogensinde har vidst om mig selv.

2019 har også budt på en masse forandring. Min stil har ændret sig meget. Tilbage til august fik jeg klippet pandehår og efterfølgende tog min stil virkelig en drejning. Jeg fik lyst til at alting blev lidt mere råt eller havde lidt mere kant.

Jeg er stadig hende som er vild med at gå i nederdel og kjole, men pludselig blev jeans og t-shirt noget, som jeg havde lyst til at gå med. Jeg har tidligere aldrig ejet en almindelig t-shirt og pludselig er det noget af det, som jeg går mest med.

Der er mange ting, som jeg aldrig havde regnet med ville komme til at ske. Jeg havde ikke regnet med at rende rundt i flade boots eller en leopard jakke. Jeg er overhovedet ikke til dyreprint, men den kunne bare noget.

Jeg tror, at jeg trængte til, at der skete noget helt andet. Det er ikke fordi, at jeg er holdt op med at elske vintage eller Marylin Monroe, men det er på en anden måde. Jeg var til Vintage Marked i Vega igen i år, men det var bare ikke det samme. Jeg ledte ikke på samme måder efter kjole, men mere efter højtaljede mom jeans og læderjakker. Ting som jeg til gengæld fandt på VinoKilos marked i stedet for.

 

 

Mønstermix:

Jeg har haft meget mere lyst til at mixe mønstre og print. Det er førhen noget, som jeg aldrig har gjort mig i. Dette look var et godt eksempel på at turde gøre noget helt andet, end hvad jeg normalt ville.

78954367_585768995534318_8939362084546674688_n

 

Colour mix:

Ja, det var også året for at mixe forskellige farver. Sommeren var meget præget af mix af rød og pink, samt pink og orange. Det var virkelig mit go-to!

67428540_511619619658312_8272047969180581888_n (1)

 

Min første ROTATE-kjole:

Jeg fandt den på DBA og så lige i min størrelse. Jeg har virkelig været forelsket i brandet siden deres start og nu er jeg den heldige ejer af denne smukke Style no. 5 kjole i farven Pink Carnation. De store ærmer og alle detaljerne. Den var alt det, som jeg ikke vidste, at jeg var.

80623329_2509453565936797_1302310598989578240_n

 

Jeans, jeans og atter jeans:

Jeg fik disse jeans af R. jeg havde længe ledt efter et par, som ikke var for skinny, men heller ikke ligefrem et par trompetbukser. Disse var et perfekt sted at starte og jeg har haft dem på nogenlunde lige siden.

Jeg har tidligere aldrig gået med jeans og altid hadet dem, men meget kan ske og nu er det noget af det, som jeg virkelig er på udkig efter og som jeg elsker!

78940743_2607516262801815_1747903689193947136_n

 

Kjoler der ikke går ind i taljen:

Normalt har jeg altid gået meget op i min talje og at man skulle kunne se den. Derfor har jeg aldrig gjort med så meget i A-snittet. Men i år har jeg ligesom taget et skridt videre og fundet ud af, at det gør ikke noget, man ikke kan se min talje.

Det gjorde lige pludselig alting meget sjovere og der var mulighed for mange forskellige styles.

79500089_732285813932004_3656271320821268480_n

 

Igen, Jeans, pandehår og bodystocking:

SÅ er vi her igen med de jeans, men det har virkelig været min ting. Og så kom der ovenikøbet bodystockings til og meget ofte en lidt oversized blazer ud over. Det var pandehåret der gjorde meget af den stilændring.

79093530_2589990321222933_802412608014516224_n

Mere mønstermix!

74632489_2718456348177390_823483099093401600_n

 

Matchende sæt og velour (og lidt leopard)

Jeg er ellevild med matchende sæt og har dem i flere forskellige udgaver. Jeg synes at det er så fint, når begge dele passer sammen. Det gør det både sjovt at have på sammen, men også hver for sig. Det giver mange muligheder og så er der bare noget instant stylish over at matche.

76769695_507621993182493_7889240592104816640_n

11. dec – N.C.P Olfactives – Byg din egen parfume

Reklame
Produkter modtaget til test

 

Det virker umiddelbart ikke så julet, men disse parfumer kan være en rigtig fin gave, som er meget personlig og sjov at lege med. Det kan også være en af de der gaver, som man kan dele sammen som par.

Det handler nemlig om at mixe og matche og at finde på nye kombinationer. Det handler om humør, om stemninger og om at skabe forskellige dufte til forskellige minder.

Konceptet:

Hvis man kender Jo Malone London, så har man allerede en god ide af, hvad N.C.P kan. Det handler om at skabe sin egen signaturduft ved at lave lag-på-lag. Man vælger de dufte, som man godt kan lide og så sprøjter man først den ene på håndleddet og inden den tørrer sprøjter man også den anden duft på.

Parfumerne i sig selv har forskellige lag, så nogle af dem fordufter hurtigere end andre.

De forskellige parfumer er dannet ud fra de forskellige parfumefamilier:

Citrus – Fruity – Floral – Fougere – Chypre – Woody – Oriental

Disse familie er så uddelt i andre kategorier og sammensat, så der er syv overordnede dufte.

 

Personligt er mine favoritter 401 (Jasmin) alene eller sammen med 701 (Leather). Jeg er også ret vild med 101, men den bliver liiige lidt for frisk til mig. 401 for mig er tættere på at være en maskulin duft og den passer rigtig godt som en aftenduft til den mere maskuline type. Jeg er personligt meget feminin i mine valg, fordi jeg godt kan lide det blomstrede og det delikate.

 

101_Clementine_VioletFlower_small
101
101 – Clementine & Violet Flower

TOP: citrus, mandarin
HEART: violet leaves
BASE: musk, tonka bean

201_Apple_Driftwood_small
201
201 – Apple & Driftwood

TOP: apple
HEART: jasmine, white flowers
BASE: musk, herbs

 

301_Jasmine_Sandalwood_small
301
301 – Jasmine & Sandalwood

TOP: jasmine
HEART: white flowers
BASE: creamy sandalwood

 

401_Lavender_Juniper_small
401
401 – Lavender & Juniper

TOP: juniper, citrus/fresh
HEART: iris, sage, sandalwood
BASE: hay, musk

 

501_Iris_Vanilla_small
501
501  – Iris & Vanilla

TOP: iris, violet
HEART: floral bouquet
BASE: vanilla, caramel

601_Amber_GaiacWood_small
601
601 – Amber & Gaiac Wood

TOP: cedar wood
HEART: gaiac wood, sandalwood
BASE: amber, vanilla

701_Leather_Vetiver_small
701
701 – Leather & Vetiver

TOP: leather, cedar wood, patchouli
HEART: moss, vanilla
BASE: musk, vetiver

 

Alle parfumerne kan shoppes her.