24. Dec – Overraskelser og den store gave.

Så kommer sidste indlæg for denne julekalender.

Jeg lagde d. 21. december dette opslag op på Instagram. Jeg havde byttet gaver med R, så han fik sit med til Norge og jeg fik denne her med hjem.

 

Den stirrede på mig alle dage og selvom jeg havde lyst til at åbne den, så har jeg så meget pli, at jeg ikke kan finde ud af at snyde i noget som helst. Jeg snød derfor heller ikke. Heller ikke da klokken slog 00.00 og gik fra d. 23. til d. 24.

Nej. Jeg lod den være. Jeg lod den være indtil eftermiddag og inden at vi skulle af sted. Jeg tror ikke rigtig, at jeg orkede at slæbe den hele vejen med til Hareskov og så tilbage igen. Især ikke, hvis det var det, som jeg troede, det ville være.

Jeg var sikker på, at R bare havde købt et par sokker eller sutsko. Eller noget der mindede om det. Jeg havde jo allerede fået min gave for noget tid siden, så hvorfor skulle det være andet? Han havde jo også sagt, at det bare var en lille ting.

Jeg troede et kort øjeblik at det var et matchende, ternet sæt fra H&M, som R havde kigget på, da vi var i butikken. Så måske var det det?

 

Nå, men jeg åbnede den. I den ser jeg, jeg ved ikke hvor meget papir. Papir og mere papir. Jeg stikker hånden ned i det og leder efter de der sokker, som jeg troede, det var. Men pludselig får min hånd fat i et chartek. Jeg kigger på det og det er en masse booking information.

Jeg kigger forvirret og tænker, at det nok er billetter til enten Harry Styles eller til noget stand-up. Det var det eneste, som gav mening i mit hoved på det tidspunkt.

Jeg kigger endda på logoet “Love Holidays” og forstår stadig ikke, hvad der er blevet booket til.

Jeg vender til næste side og ser nogle flyafgange. Okay, ja, vi skal ud og rejse, men hvorhen?

CPH LUFTHAVN TIL CIAMPINO.

Men på det tidspunkt aner jeg ikke, hvor Ciampino ligger henne? Måske skal vi besøge svigerfars hus i Italien?

Jeg vender endnu engang og læser bookingen af hotellet.

GASOMETER URBAN SUITES – ROME.

Og først her fatter jeg, at vi skal til Rom.

R har givet flybilletter og hotel til Rom. I en UGE!!

Vi rejser allerede i Januar og heldigvis passer det ret godt ind i mit skema for Grundforløbet, som kun liiige er startet, når vi rejser. Jeg tager min computer med for en god ordens skyld og ellers er det noget med at få planlagt læsningen.

Men nok om det praktiske.

JEG SKAL TIL ROM!!!!!!!

For første gang nogensinde. Og ud og rejse for første gang i meget, meget lang tid. Nøj, hvor jeg glæder mig.

Det bliver Rs og min første tur i udlandet. Hvertfald som kærester. Vi var da en tur i Sverige på skoletur for lang tid siden. Vi var også begge i London på studietur, men der var vi jo ikke sammen.

Så ja. Jeg sad med en klump i halsen og tårer i øjnene, fordi jeg blev så rørt. Aldrig nogensinde har jeg modtaget noget så stort og så generøst af en kæreste. Det er helt vildt, at vi skal ud og rejse.

Rs forklaring var “Jeg vil bare gerne snart sove ved siden af dig” (red. jeg sover sjældent hos ham pga min underlige rytme og jeg har en enmandsseng)

Men uanset hvad, så glæder jeg mig helt vildt. Jeg glæder mig til at spise pasta og pizza, at se de smukke omgivelser og at have R hos mig i en hel uge uden andre omkring os.

Jeg er allerede igang med at planlægge outfits til photoshoots og finde locations, som matcher. R tror, at vi skal hygge, men jeg skal have lavet noget fedt content!!

 

Åhhhhhh, hvor heldig kan man være?????

Skærmbillede-2019-12-25-21.55.16.png

 

 

6. Dec – julemeditation og overflod

 

Jeg beklager at dette indlæg kommer en dag for sent, men jeg mine planer for d. 6 december endte lige pludselig helt anderledes end hvad planen havde været.

Jeg skulle have mødt R i Kbh ved 14-tiden, så skulle vi se på en særlig item til mig og bagefter ville vi gå i Tivoli. Og når han tog hjem tog jeg ud og lavede Gingerbread Houses, som er blevet en tradition.

R vågnede op med rigtig ondt i lænden og blev hjemme fra både arbejde og vores aftale – hvilket er forståeligt nok. Jeg havde købt orange billet og endte med at have en del timer i KBH.

Jeg fik købt noget helt særligt, som jeg glæder mig til at vise jer alle sammen meget snart!

 

Nå, men der skete hvertfald mange anderledes planer og min ide om at skrive et indlæg på Hovedbiblioteket røg sig lidt en tur. Så nu får i bare to indlæg på én dag.

 

Men ja, julemeditation og overflod?

Jeg var til meditationsaften i torsdags og det var noget af en omgang. Vi var mange flere deltagere end normalt og det var måske lige lidt voldsomt for min smag. Selve meditationen foregår stille og roligt. Vi bliver guidet igennem en meditation med blid musik i baggrunden og så har vi egentlig bare sat os god til rette.

Det handler mest af alt om at lytte og at mærke efter de ting, som sker i kroppen.

Der skete mange ting i min krop.

Jeg synes at selve meditationen var meget intens hele vejen igennem. Jeg gik dybere end jeg plejer og det skræmte mig nok lidt. Jeg fik derfor en stor følelse af angst, som jeg skulle deale med.

Det var underligt, fordi normalt når jeg oplever angst, så prøver jeg at distrahere mig selv, men her var jeg lidt tvunget til bare at mærke det. Det var på den ene side en god øvelse for mig, fordi jeg døde jo ikke, selvom alt galoperede på mig. Men på den anden side var det også virkelig voldsomt og ikke specielt rart.

Vi plejer hver især at fortælle om vores oplevelse, når vi har mediteret. Jeg plejer at kunne fortælle med store armbevægelser og alt det, som jeg så. Denne gang var jeg helt mut og virkelig påvirket af den intense oplevelse.

En del af meditationen handlede om 2020 og de ting, som kommer til at ske og det som skal afsluttes i december. Det hele var bare virkelig meget og jeg blev nok lidt overrasket over, hvor meget godt mit 2020 umiddelbart kommer til at bringe med sig.

Det var også en følelse af, at jeg virkelig har måtte konfrontere mange ting på de sidste og det har været en intens december og 2019 på nogle punkter.

 

Men det var ikke fordi jeg oplevede min meditation dårligt, men nogle gange kommer der nogle følelser og fornemmelser op i kroppen, som ikke er rare. Det er en del af healing og det er en del af at arbejde med sig selv.

 

Da alle havde snakket hver især skulle vi trække kort. Vi skulle trække to kort fra to forskellige typer af kort. I begge bunker træk jeg kortet “Abundance” og “Infinite Abundance”. Det betyder overflod.

Overflod er mange forskellige ting. Det kan være penge, gaver, kærlighed, oplevelser, god energi og generelt at leve et liv, hvor der ikke mangler noget.

Det må betyde at jeg virkelig får nogle gode gaver og at jeg, vigtigst af alt, lære at tage imod det!! Virkelig vigtigt.

Hvis der er noget, som jeg er dårlig til, så er det at tage imod ting. Jeg føler sjældent, at jeg fortjener det og jeg føler mig ofte skyldig.

Jeg har haft svært ved det, fordi jeg måske heller ikke altid kan se, hvorfor nogen måske ville give mig en gave eller hvorfor at jeg skulle være så heldig.

Det har været og er en proces, som jeg stadig lærer af og jeg er tit bange for, om der er “nok”. Er der nok kærlighed til mig – også når jeg er urimelig? Er der nok penge til en regnvejrsdag? Er der nok overskud til at gøre det ene og det andet?

Men nu skal der være nok af det hele. Jeg tager gladligt imod en masse overflod på alle planer.

3. dec – Juletraditioner og planer (eller mangel på samme)

Hmm ja, altså jeg vil gerne indlede indlægget med at sige, at jeg nok ikke er den bedste at få julestemnings-inspiration fra.

Jeg er ikke et julemenneske og har aldrig været det. Et eller andet sted er det blevet mindre, jo ældre jeg er blevet. Jeg beklager, hvis jeg ikke lyder så begejstret, men jeg har den bare virkelig ikke i år.

Jeg har kun gidet at lytte til enten Miley Cyrus’ feministiske udgave af Santa Baby eller Lukas Grahams – Here, som i en eller anden meget mild grad er en julesang. Alt andet har jeg bevidst holdt mig fra det.

Fordi, ærligt, så er jeg så træt i år. Virkelig træt.

selective color photography of pine leaf
Photo by Char on Pexels.com

Jeg har ingen form for julestemning i år og jeg synes allerede julen har varet meeeeeget længe. Som i meget længe og sådan havde jeg det allerede i midten af december. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, men jeg orker det bare ikke i år.

Jeg har dog allerede klaret mine gaveindkøb, har mit outfit hængende klar og er generelt klar til selve juleaften.

Vi har ikke fået hængt pynt op endnu og jeg behøver det ærlig talt heller ikke. Jeg elsker julelys og de mange lyskæder. Jeg kan godt lige, hvordan man kan se de oplyste vinduer hos folk, når mørket falder op og så kan jeg godt lide et juletræ.

 

For mig handler julen nok mest om at ses med familien. Det handler om at være samlet og at give gaver til dem man holder af. Jeg tror også, at julestemning er noget man enten har i sig eller også har man ikke. Jeg har aldrig haft det og det har min mor heller ikke rigtig. Min kusine har hevet et juletræ med hjem i bussen i København, fordi hun var i stor julestemning, så det varierer lidt mellem os.

 

Vi plejer at dele det sådan op, at vi hvert andet år er hjemme og ude hos min mormor. I år skulle vi have været hjemme, men det føltes lidt fjollet og nu tager vi ud til min mormor, oldemor (på 101 år, you all!!), moster, onkel og kusine.

Vi er en lille familie, så vi bliver kun ni mennesker og to hunde. R tager til Norge med hans familie og selvom jeg blev inviteret, så havde jeg svært ved at være væk fra min familie over hele julen.

Vi har ikke så mange traditioner og særlige ting, som vi gør.

Men vi plejer sådan nogenlunde:

  • At lave både and og flæskesteg. Personligt spiser jeg kun et lille stykke and. Jeg er ikke den store kødspiser og rører ikke rigtig ved svinekød. Sidste år var jeg spændt på, om jeg overhovedet ville kunne spise anden, men det kunne jeg.
  • At spise risalamande efter gaveudpakning.
  • At pakke gaver op i flere timer, fordi vi giver en pakke ad gangen. Jeg eller min kusine er ofte oplæseren af til/fra-kort og ender altid med at sidde med alle vores egne gaver til sidst.
  • Vi synger nogle gange om juletræet. Det gør vi mest for min oldemor. Nogle gange sidder vi og synger og andre gange går vi. Vores juletræ står ofte i et hjørne og vi synger simpelthen så forfærdeligt alle sammen. Min bror plejer at mumle, min far synger højst og jeg griner oftest.
  • At lege pakkeleg. Det går bare ikke altid så hurtigt, fordi alle der slår en sekser glemmer at smide den ned i bægret, fordi der skal vælges en pakke. Min far plejer at sige “kom så, videre” hvert andet sekund. Det er nu meget hyggeligt.
  • At spise rigtig mange fyldte chokolader med likør i. Ej nok ikke rigtig mange, men det er som oftest den tid på året, hvor de kommer frem. Jeg kan nu meget godt lide boozy chocolate. Men jeg bryder mig ikke ret meget om konfekt. Jeg er ikke den store marcipan eller nougat pige, så det giver ikke rigtig mening.
  • Nogle år har vi mødtes inden og bagt småkager, men de sidste par år, har det ikke rigtig kunne lade sig gøre. Så nogen har måske bagt vaniljekranse og trillet havregrynskugler – and that is it.
  • Jeg plejer at stå for julegaveindkøb mellem min bror og jeg. Så jeg sender ham bare en regning, når jeg er færdig.

 

 

Men ellers skal jeg ikke rigtig så meget. Min december står på jobsøgning.

Og ellers skal jeg fejre min niece, der fylder 9 år. Jeg skal til julehygge hos min veninde, Nikoline, hvor vi laver honningkagehuse.  Så skal jeg fejre årsdag med R og det er det.

Stille og rolig jul og stille og rolig december.

 

 

Men hvad har i af planer og traditioner? 

2. dec – Julegave-inspiration til den svære mand i familien, som ønsker sig INGENTING!

Indeholder reklame fra ditur.dk 

Liste over ting, som man kan give:

De klassiske:
  • Et ur (præsenteret i samarbejde med Ditur.dk)
    Det eneste smykke som mænd går med. Ja, det er simpelthen uret og det er bare en god ide. Den kan gives i mange forskellige varianter og så er det noget, som holder lææænge! Så er det bare at vælge hvilket et og hvad kan han overhovedet lidt.Jeg gav R et ur i julegave sidste år. Det var ikke engang et særlig dyrt ur, men han virker til at have været meget glad for det. Det var en god løsning for os i forhold til, at vi også lige var blevet kæreste. Jeg købte et ur, der minder meget om det her. Har han allerede et ur eller flere kan man købe en flot urboks, hvor det hele kan være i.Der er:

    • sporty ur
    • Stål-ure
    • Guldure
    • Ure med mange detaljer
    • Tidsløse og simple af slagsen
      (se eksempler og links længere nede i indlægget)
  • Parfume
  • Har vi ikke alle sammen gjort det i desperation, fordi de ikke ønsker sig noget? På den måde kan man bestemme, hvad man vil gå og dufte til og så er det også lidt luksus-agtigt at give en god parfume. Eller en deo eller aftershave, hvis han er mere til det.
  • Underbukser og sokker.
    Måske ikke den mest romantiske gave, men den gave, som man nogle gange bliver NØDT til at give, fordi de ikke selv skifter ud i det. Så her er den lille ekstra ting, som man kan give med, fordi man er træt af at kigge på hullede sokker eller underbukser. Nogle er endda næsten gennemsigtige, men kæresten bliver ved med at sige “jamen, de holder da stadig lidt endnu”, fordi de med NØD og NÆPPE dækker for det, som skal dækkes for. SUK!
  • Oplevelser
    Yes, han elsker måske comedy eller heavy metal, who knows? Men undersøg om der sker noget i det nærmeste år og book billetter til det.
    Det kan også være, at et hotelophold eller en weekendtur til Sverige ville være en god ide? Hvad kunne I gøre sammen og hvad ville være et rigtig godt minde, som kan smides ind i scrapbogen (både den fysiske, men også den mentale)

 

De mindre klassiske, men gode gaver
  • Kortholder med gravering.
  • En pung
  • En taske til studiet, arbejdet eller til træningen
  • Solbriller af god kvalitet
  • Gadgets
    • Elsker han madlavning? Så kan det være fedt med en god kniv eller et lækkert skærebræt med initialerne graveret ind i det
    • Elsker han elektronik kan det være, at der er noget han bare føler han står og mangler?
    • Det samme gælder for fotografi eller hvad end han nu måtte gå og nørde med.
  • “Coffeetable” book med hans fortrukne interesse
    • Er han sådan en mand, som interesser sig meget for madlavning, gadgets, værktøj, sport, film, serier, mode eller design? Så kan det være en ide med en flot, stor bog fyldt med flotte billeder og info om lige netop det emne.
  • En fugtighedscreme eller hudplejeserie
    • Seriøst undervurderet at give hudpleje til mænd. Vi giver duften, men vi glemmer helt, hvor godt det kan være med en god creme.
      Ja, de fleste mænd gider det ikke, men NØJ hvor kan det være godt med en opfriskende creme med god fugt.Eller måske den der renseserie? Eller pleje til før, under og efter barberingen? Det kan også være at han har et flot, langt skæg og det skal også plejes – så hvorfor ikke en god olie?
Inspiration til ure under 800 kr

(Reklame for Ditur.dk)

 

 

Sekonda Digital 1349 // Sekonda 1380 // Sekonda 1661 // Megir Mini Focus // Lugano Master // Sekonda Chronograph // Sekonda Classic 1495// Megir Classic

 

Inspiration til gaver:

 

Fra 23 til 24 år: Det her er der sket…

24 år! Hold da op!

 

Jeg har allerede lavet indlæg ala disse før. Der var fra 21 til 22 år og fra 22 til 23 år – nu kommer fra 23 til 24 år.

 

Der sket meget på ét år. Der sker meget i mit liv også selvom, at jeg ikke altid selv føler det.

 

1 – Jeg har fået en kæreste

Ja, det her skete i løbet af sidste sommer og til nu. Vi datede allerede, da jeg fyldte 23 år, men det var ikke helt så seriøst som det er nu.

Det har på den ene side været en omvæltning og så alligevel ikke. Det er et forhold med meget frihed og vi giver hinanden meget plads til at lave de ting, som står vores hjerter nært. Det har dog været en omvæltning, fordi jeg ikke rigtig regnede med at komme i et forhold før om lang tid. Der skete bare noget og kærlighed kan man ikke planlægge.

Så jeg er glad og jeg nyder at have en kæreste, som jeg kan dele det gode og knapt så gode med. Vi tager (for det meste) én dag ad gangen også finder vi ud af det hele lidt hen ad vejen. Vi har ikke travlt, fordi hvis vi skal være sammen derudaf, hvorfor så skynde på det?

 

2 – Fra frkmejer.dk til missmejer.com

Der kommer en længere forklaring på det her emne senere, men platformen skiftede, navnet skiftede og designet ligeså.

Det var dejligt at kunne designe en platform med meget frihed til at gøre den personlig. Jeg føler også endelig, at jeg har fundet min niche og et sted, hvor det hele giver god mening i mig selv.

Jeg har ændret mig meget over den seneste tid og det har platformen også. Jeg har kæmpet rigtig meget med gerne at ville udtrykke min æstetiske side og samtidig være ærlig og sårbar, som jeg hele tiden har været. Det har været svært at finde en balance, fordi jeg er så æstetisk anlagt og derfor ønsker en fin feed på Instagram, men stadig gerne vil snakke om de svære ting og at i kan se mig fjolle rundt.

Jeg fandt derfor ud af at min Instagramfeed er min æstetiske platform og legeplads. Mine Instagramstories er lidt en blanding af snak, æstetik, med/uden makeup-Louise. Jeg kan ikke vælge én side af mig selv og så kun fremvise den ene side.

Jeg er et væld af mange forskellige personer. Jeg er ikke uperfekt hele tiden og jeg er heller ikke perfekt hele tiden. Jeg er et spektrum af følelser, interesser og fokuspunkter. Nogle gange det ene – andre gange det andet.

 

3 – min stil har ændret sig fra vintagekjoler til retro vibes.

Det seneste år er der godt nok sket noget på denne her front. Det kommer der nok også et større indlæg omkring, fordi what. a. change.

Jeg har endelig givet mig selv lov til rent faktisk at være og gå i det, som jeg godt kan lide. Jeg havde en lang periode, hvor jeg ikke gik i bukser, fordi jeg aldrig havde været typen til det. Folk så helt chokket ud, da jeg kom gående i mine vintagefit denim jeans. Det er rigtigt nok, at jeg ikke kunne lide bukser, men jeg havde bare ikke fundet de rigtige af slagsen.

I lang tid handlede det også om, at jeg gerne ville have, at alle kunne se, hvor tynd jeg var. Nu handler det ikke så meget om det. Derfor kan jeg netop også tage en løstsiddende kjole på eller en god strik over et par bukser. Det er ikke så vigtigt, at folk kan se min talje. Det var det engang, fordi der var min vægt det eneste fokuspunkt.

Nu har jeg det sjovt med min stil. Jeg går ikke så meget med mine vintagekjoler længere og jeg aner ærlig talt ikke, hvornår de kommer på igen. Jeg har bevæget mig mere ud af det univers og mere ind i et fashion-univers. Jeg kan dog ikke slippe min hang til det mere vintage/retro. Så der vil altid være meget inspiration derfra og derfor er det mere retro vibes, som jeg fokuserer på.

 

4 – det er gået op for mig, hvad jeg virkelig gerne vil.

Ja, det hænger egentlig lidt sammen med punkt 1 og så alligevel ikke. Det er bare over det sidste år gået op for mig, at jeg ikke drømmer om vovse, villa og volvo.

Jeg drømmer om en stærk karriere og jeg drømmer om at lave noget, som gør mig glad og hvor jeg ikke føler, at jeg nøjes.

Derfor har jeg også besluttet mig for at finde en ro i, at jeg ikke drømmer om det traditionelle i at blive gift og få børn. Ingen af de ting taler til mig. Lige nu.

Hvad fremtiden bringer. Det ved jeg ikke. Men jeg ved, at jeg ikke vil bruge energi på at tænke på det. Jeg vil derimod glædes over mine omgivelser, som når dertil i livet og fejre dem. Jeg, derimod, har ikke planer om at blive mor og jeg tror heller ikke, at R planlægger at hive en ring frem lige foreløbig. Og det er okay.

Jeg er kun 24 år, så jeg har ikke travlt som sådan. Jeg har en skøn kæreste, en god familie og en masse ambition.

Lige nu drømmer jeg om min karriere får et større gennembrud og at jeg kan nå dertil, hvor jeg rykker hjemmefra, får min egen lejlighed og kan fylde dagens timer ud med spændende projekter.

 

5 – Jeg har fundet mere ind til mig selv

Ja, altså det er på ingen måde sådan, at jeg føler, at jeg har fundet mig selv helt endnu. Det er en proces og man finder nok heller aldrig helt ud af, hvem man virkelig er. Jeg er trods alt kun lige fyldt 24 år.

Tingene skifter jo og man udvikler sig hele tiden.

En af det ting, som jeg virkelig øver mig på, det er at lytte til mig selv. Jeg prøver at mærke efter, hvornår jeg kan hvad og hvornår jeg skal trække mig tilbage.

Ja, jeg prøver virkelig at få en større indføling, når det kommer til mig og mine behov. Måske lidt egoistisk, men det skal man også huske at være indimellem. Jeg prøver også at være mere ærlig overfor de mennesker, som er i mit liv.

Jeg prøver at fortælle om, hvor jeg er henne og hvad jeg har brug for.

Nogle perioder er bedre end andre. Jeg har perioder med store smil og grin og jeg har perioder, hvor jeg er helt drænet.

Det har været et rigtig godt år, men det har også været et år, hvor jeg har brugt en masse energi på at få mit arbejde op og køre og hvor jeg har skulle finde min rolle i det hele.

Både på SoMe og i min omgangskreds.

 

6 – Jeg har fundet ind til min kreative side

Det her handler lidt om, at jeg har tilladt mig selv at bruge min kreative side og gøre noget mere ud af at vise den frem.

Jeg har konstant været i en konflikt mellem, at jeg gerne ville være så ærlig og autentisk, men samtidig har jeg også den mere “polerede” og meget fashion-inspireret side til mig. Jeg kan ikke vælge mellem gerne at ville lave Insta-stories uden makeup på og have en Insta-feed, der er fyldt med æstetiske fede billeder.

Det kan jeg ikke.

I en lang periode, der prøvede jeg at efterligne andre og se, hvad der fungerede for dem.

Nu prøver jeg bare at lave de ting, som får min energi til at stige. De ting som netop gør, at jeg kan udtrykke mine interesser og mine kreative sider.

Så jeg elsker at bruge inspiration fra modemagasinerne og prøver at lave nogle fantastiske billeder. Det gør jeg både med mine kunder, men også med de andre ting. Det synes jeg faktisk er langt sjovere end altid at lave det samme.

Jeg elsker at tænke i koncepter og være kreativ på en anden måde.

Det handler om at skille sig ud, ikke?

 

 

 

Men ja, det er hvad der er sket fra 23 til de 24 år. Så må vi se, hvad dette året fra 24 år og til de 25 kan bringe med sig. En masse spændende, tror jeg.

 

 

Disse læseoplevelser ser jeg frem til henover sommeren…

Annonce.
Lavet i samarbejde med Mofibo


Nu er det sådan, at jeg ikke rigtig holder ferie i år.

Jeg har dog holdt lidt, da jeg var i sommerhus med min kæreste for lidt tid siden.


Men når man er selvstændig og igang med at bygge et imperie op, så er der ikke tid til ferie.

Jeg synes dog alligevel, at man skal huske at slappe lidt af og nyde at sommeren er mere eller mindre over os. Der skal også være plads til andet en imperiet og arbejdet.

En ting som jeg altid har gjort mig meget i er at læse bøger. Når jeg har været på udenlandske ferier med mine forældre, har vi altid koordineret bøger, så vi tog lidt med hver især og så kunne vi læse hinandens, når vi var færdige med vores egne.

På vores ene ferie i Tyrkiet læste jeg nok fem bøger på en uges tid. Det var det eneste, man kunne holde ud i de 33 graders varme.

Det kan være lidt svært at slæbe hele hjemmebiblioteket med frem og tilbage, så derfor er det rart at have Mofibo, der samler det hele i telefonen.

Jeg kunne ligge ved poolen og læse den ene bog efter den anden. Og hvis der var en bog imellem, som ikke var noget for mig, så kunne jeg let finde en anden.

Jeg havde downloadet et par stykker til flyturen og jeg fik også læst godt igennem på de fire timer frem og tilbage.

Jeg har aldrig været lige så god til at høre lydbøger, men som tiden er gået, så kan jeg godt lide at lytte til en god podcast indimellem og hvorfor så ikke også få læst en bog op?

Det var det bedste, da jeg var barn. Jeg fik læst op hver aften indtil, at jeg var godt oppe i årene. Men det var hyggeligt og det var beroligende lige inden sengetid.

Så nu er jeg gået i gang med at lytte til En mand der hedder Ove af Fredrick Backman. Jeg lytter lidt, når jeg lægger makeup og hver aften. De sætter jeg så sleep-funktionen på, så jeg kan falde i søvn til lyden og uden at gå glip af alt for meget.

Jeg stortudede, da jeg så filmen for et par dage siden. Sådan virkelig stortudede og endda også dagen efter, da vi snakkede om den. Derfor ville jeg så gerne dykke længere ned i hele den historie om den sure mand, der hedder Ove.


Jeg har også allerede udvidet min læseliste med:

  • Stadig mig af Jojo Moyes
  • Shopaholic i Las Vegas af Sophie Kinsella
  • Mit barn tager ikke stoffer – og jeg har spurgt af Magnus Trampe Broch og Stine Trampe
  • Kickass af Jesper Buch
  • Milk and Honey af Rupi Kaur
  • Peter Pan af J. M. Barrie
  • Krig og fred af Lev Tolstoj
  • 1984 af George Orwell

Ja, det er en lidt blandet landhandel, men jeg er ret glad for diversitet i min læsning. Jeg får perioder, hvor jeg gerne vil læse litterære klassikere, fordi jeg lidt har en indre liste over bøger, som jeg SKAL læse inden jeg falder om.

Så har jeg også de mindre krævende bøger til de dage, hvor jeg bare har lyst til at hygge.

Og så ligger der også en af mine yndlingspodcasts derinde.

Astropod er en af de podcasts, som jeg er gået i gang med at læse. Jeg er ret interesseret i at høre mere om den verden og kan klart anbefales, hvis man gerne vil dykke ned i sit eget stjernetegn (de har ét til hvert tegn) eller måske ens kæreste, forældre eller veninde?

Jeg har allerede lyttet til mit (og mors), som er Jomfruen, min kærestes som er Vandbæreren og min fars, som er Krebsen – og det tegn som er aktuelt lige i tiden nu og her.

Det er lidt en anden snak, men den kan anbefales, fordi værtinderne er så søde og behagelige at lytte på.

Og ellers har Mofibo jo et væld af andre podcasts og selvfølgelig lyd- og e-bøger.


Skal du læse eller lytte til noget i ferien?

I så fald kan du afprøve Mofibo uden at bruge en øre.

*Gælder kun hvis du er ny kunde.

CPH Fashion Week AW19

Det har virkelig været spændende at deltage i Fashion Week i år. Jeg har ikke rigtig været med tidligere, fordi jeg ikke lige har kunne finde hoved eller hale i det eller fordi jeg boede i Odense i noget tid. Jeg var med tre dage og har tænkt mig at holde meget stærkt øje med, hvad der kommer til at ske til SS19.

Mandag – BOOZT X CPH FW

Sidste gang var jeg med til åbningsshowet på BLOX i samarbejde med Boozt.com og i år deltog jeg også i åbningsshowet om mandagen, til trods for at min kæreste havde fødselsdag. Ja, sådan kan det gå, men han blev fejret en af de andre dage og jeg sendte ham en masse tanker, da jeg sad og så catwalk-shows og lyttede til Christopher, Drew og Nicklas Sahl.

De tre shows var delt ind i tre kategorier – Gypsy / Copenhagen on Wheels / Scandi Tropicana
Personligt var jeg mest til sidste show og der var et par ting, som jeg meget gerne vil have i min egen garderobe. Det var godt sat sammen, det var relaterbart og det var gennemført i alt fra styling og til musikken.

Tirsdag – IVAN / FASHION TALK / SLS

Tirsdag deltog jeg i Ivan Grundahl udstillingen, Fashion Talks: Mode – Mund-til-mund og afsluttede til Søren Le Schmidt show. Det var så spændende at høre om Fashion Talks, netop fordi at influencers (hader det ord) har altid eksisteret, men så har man udvalgt personligheder som store skuespillere eller sportsstjener. Det har altid været en måde for modebranchen at fremvise deres tøj og gøre det mere levende, når man tilsætter en stor personlighed, som giver det både etos og pathos. De fortalte også, at der er opnået en vis mæthed, når det kommer til influencers, men at det bestemt ikke er slut af den grund. Det kommer bare til at nå nogle forskellige faser og fordi alle i en eller anden grad har været det i dag, så falder der nok en del fra snart. I dag er det netop også sådan, at firmaer bare kan sende produkter rundt helt uden at betale for samarbejdet og derved få en masse reklame. Man tager jo et eller andet sted glad og gerne imod produkter, fordi man føler, at det er en ære at blive valgt. Desværre er det sådan, at så foregår det hele på firmaernes præmisser og som Fashion Talk var inde på, så kommer den nok snart en tid, hvor det foregår på influencernes præmisser og virkelig får kickstartet ideen om det personlige og troværdige. Man siger også at forbruger generelt stoler mere på influencers en på reklamerne i TV. Det har nok noget at gøre med, at man virkelig ser personen der reklamerer for et produkt og at man måske har opbygget et bånd til dem.

Personligt synes jeg jo netop, at det er en fed måde for både brands og personligheder, men jeg forstår godt mætheden. Jeg er også lidt mættet af at se “annonce” og “reklame” på alting og fra alle og enhver. Nu må i endelig ikke misforstå mig, da der er kæmpe fordele ved at bruge såkaldte “mikroinfluencers”, fordi de har et nært forhold til den følgerskare de har opbygget. Jeg tror bare, at branchen og firmaerne skal finde en eller anden balance, så man stadig kan reklamere for nogle ting, men at man stadig forholder sig kritisk. Det samme gælder os, der modtager produkter, fordi troværdigheden ryger, hvis man bare tager imod alt uden at stille spørgsmålstegn eller tænke over, hvad man sender ud til andre.

I kan i øvrigt lytte til Fashion Talk senere, da de er optaget og udkommer som podcast.

Nå, men Søren Le Schmidt showet var også ret vidunderligt. Han er en fantastisk dygtig designer, som har designet kjoler til selveste Kronprinsesse Mary. Det var klart de grønne og gule farver i begyndelsen af showet, som fangede mit blik. Det er altid spændende at se shows, men endnu bedre, når man kan relatere til designs og se sig selv i noget af det.

Onsdag – CIFF

Onsdag tog jeg på CIFF sammen med Nikoline fra NormcoreRebel, ja, vi var sammen alle dage og det har været så hyggeligt. Det er altid skønt at være sammen med andre, som deler ens interesser. Vi tog ud på CIFF og hold da op, det er stort! Vi aftalte også meget hurtigt ikke at gå hver til sit, fordi ellers havde vi aldrig fundet hinanden igen.

Det var fascinerende at se så mange brands samlet et sted og mange af dem kendte man på forhånd. Der var også en del nye eller ukendte brands, som havde rigtig meget at byde på. Vi så CIFFs fashion show og det var det eneste show, hvor vi sad frontrow. Men altså, man må lige fejre de små ting og hvem ved, hvad der kommer til at ske i fremtiden?

Jeg fik talt med flere brands, som fik mit navn eller hvor jeg fik deres visitkort, så vi kunne have hinanden i baghovedet. Jeg snakkede med Stylesnob, som gerne vil udlåne mig deres fine sko, hvis jeg skal tage billeder og NA-KD fik mit navn/instagram, så hvem ved om vi pludselig finder ud af et eller andet.

Hvad har jeg så lært disse dage?

Jeg har lært, at jeg har fået spidset albuerne en god del, så jeg faktisk kan komme med til diverse shows eller jeg tør komme ud over min “usikkerhed” eller hvad vi skal kalde det. Jeg har også lært, at jeg faktisk er blevet bedre til at sælge mig selv og god til at få smidt info ind i samtaler med eventuelle samarbejdspartere på sådan en måde, så det ikke virker voldsomt eller abrupt. Jeg er ikke så bange for, hvad folk tænker om mig eller længere så usikker på, om jeg hører til i denne her branche – fordi det gør jeg. Sådan er det.

Jeg ved ikke, hvad mit gennembrud kommer til at blive. Jeg ved ikke, om det bliver bloggen, insta, et job på et magasin eller noget helt fjerde. Jeg har bare virkelig opdaget, at jeg tør være mig selv. Jeg tør gå ud og sige “her er jeg” og jeg ved, at jeg er dygtig til, hvad jeg laver.

Jeg tør rende rundt i lyserøde bukser og palietter, fordi hvis ikke man skal gøre det i denne her fashionverden, hvornår skulle jeg så?

Jeg ved, at jeg er kreativ og bliver ved med at få ideer og jeg ved nu for alvor, at modebranchen er med til at give mig liv og fornyet inspiration. Jeg sidder måske ikke på frontrow endnu og der går måske flere år, måske mindre, måske mere? Jeg ved bare, at denne her verden nok skal blive en del af min. Vi skal nok blive en del af hinanden.

Jeg har lært, at jeg har evnerne til at gå efter det, som jeg gerne vil. Jeg har konstant haft Jesper Buchs ord i hovedet med at sparke døren ind og være kickass. Så tak for denne gang Fashion Week, glæder mig til de fremtidige!


What I wore

Mandag


Tirsdag (dog med lyserøde bukser i stedet for blå som her på billedet. Palietterne rev i de blå satinbukser og jeg nægter at ødelægge dem, de er altså nogle af mine favoritter)


Onsdag

Fra 22 år til 23 år: Disse ting er jeg stolt af..

 

Som man næsten kan fornemme på de to billeder, så er min kærlighed til lyserød tydeligvis ikke blevet mindre. Sidste år faldt jeg for en lyserød kjole, som jeg virkelig havde søgt efter længe og i år var temaet alligevel “Think Pink”, så dette jumpsuit virkede meget passende.

Jeg ved ikke engang rigtig, hvad der er sket på dette år. På den ene side, så føler jeg at det er 100 år siden, at vi fejrede min 22-års og dog. Jeg har det underligt med fødselsdage, fordi der er en forventning, selvom man ikke har en forventning. Det er en dag ligesom alle andre, men der er en eller anden forhåbning om, at den bliver vildere, bedre, sjovere end alle de andre 364 dage. Jeg ved ikke, hvordan det næste år kommer til at forløbe. Det seneste år bød på mange omvæltninger.

Jeg har været rask fra spiseforstyrrelsen i over ét år nu, vi fejrede dagen d. 1 marts 2018. Jeg har åbnet op omkring mange andre personlige emner, som i den grad er blevet modtaget smukt.

Det var også sidste november, at jeg droppede ud af mit studie og jeg har ikke savnet det på nogen måde. Min familie spurgte mig, om jeg aldrig savnede uni-livet eller det at være en del af det fællesskab og det gør jeg ikke. Jeg har mødt nogle dejlige mennesker på studiet, men jeg følte mig ikke hjemme. Da jeg forlod det, der tog jeg en rigtig stor og god beslutning, som resulterede i, at jeg for første gang i mit liv gik udenom planer og rodede mere rundt end tidligere. Jeg har altid været så sat, men der kastede jeg mig ud i noget nyt. Der gik ikke længe før, at jeg søgte ind på en Beauty School for hår og makeup. Det tog en god bid af min opsparing og jeg var febrilsk for at finde et arbejde. Jeg var lidt for ivrig med den første ansøgning til en smykkebutik, fordi jeg så gerne ville have et job ved siden af mine aftenkurser. Jeg søgte to jobs, kom til samtale på dem begge. Der skete så meget på bare 1 1/2 uge. Jeg var glad, mens jeg gik på mine kurser. Det var en ny verden, men det lærte mig også, at jeg ikke skulle være makeupartist, da jeg ikke var syet til den slags arbejde.

Jeg blev færdig med begge kurser tilbage i februar og den store jagt efter et nyt arbejde var vigtig. Jeg søgte plads på alle magasiner, som der kunne være en mulighed, men ingen manglede lige netop mig. Jeg forsatte mit arbejde i parfumebutikken indtil 1. april. Så var det slut og gud, hvor var det en lettelse ikke at arbejde i kundeservice mere. Jeg satsede alting igen. Intet job og ingen udsigt for et, men en opsparing, som jeg kunne leve lidt af indtil, der måske dukkede noget op. 1. april besluttede jeg også at gå helt ind på bloggen og få den vokset større. Jeg investerede penge i annoncer og for at komme ud til andre menneske, så jeg kunne få en kontrakt hos Bloggers Delight.

I juni fik jeg æren af at være med i Go’ Morgen DK baseret på et af mine blogindlæg. Det var en stor drøm, fordi gud hvor har jeg visualiseret mig selv siddende derinde mangt en gang. Jeg håber på, at det sker igen snart, da jeg havde det bedre end jeg lige først havde regnet med. I juli lykkedes et andet mål. Jeg blev signet hos Bloggers Delight.  Jeg havde nået første step i en lang rejse mod at blive fuldstidsblogger/influencer.

Jeg har endnu ikke fået en kampagne, men det er også helt okay. Jeg tror på, at det kommer. Vejen hertil har været vildt lang. Jeg troede ikke, at der ville ske alt det her, da jeg fejrede mine 22 år. Jeg vidste ikke, at jeg ville stå som 23-årig med så mange ideer i hovedet og en kamp for at blive selvstændig så tidligt i livet. Jeg havde ikke regnet med så mange besøgende eller en instagram, som vokser hver dag. Jeg troede ikke, at jeg var stærk nok. Ærligt, så tvivler jeg stadig indimellem. Jeg bliver stadig bange. Det sidste år har været godt, men hold. nu. kæft. hvor har det også været hårdt. Sådan følelsesmæssigt. Jeg svinger, det hele snurrer og der er tider med meget hjertebanken og ondt i maven over, om alting nu også bliver. Alligevel er jeg blevet mødt med så meget medgang, kærlighed og rare oplevelser. Jeg havde ikke regnet med, at jeg ville finde min plads så meget, som jeg fandt i denne her blogger/instagram-verden. Jeg er kommet hjem. Jeg har for allerførste gang i mit liv fundet min rigtige plads og jeg er så priviligeret og heldig. Jeg har muligheden for at arbejde med min passion, min hobby og alt det som jeg elsker. Jeg har mødt så mange skønne mennesker, til trods for hvor akavet jeg kan være. Jeg vinder stegepander og andet godt til PR arrangementer og jeg var nomineret til Hunkemöller Blogger Awards 2018. Jeg er blevet genkendt på gaden efter én gang i TV og jeg har generelt bare oplevet dejlige beskeder i min inbox. Jeg er sjældent stolt af mig selv, fordi jeg altid kan gøre det bedre. Det kan jeg stadig. Jeg kan gøre det meget bedre, men hold op, hvor har jeg udrettet meget fra år 22 til år 23. Jeg vidste ikke, at jeg indeholdte de sider af mig selv.

Jeg har knoklet og jeg har lært meget om mig selv. Jeg lærer hele tiden og selvom at den proces kan være trættende, så er det alligevel en god del værd. Jeg er på vej i den rigtige retning også selvom at det er angstprovokerende og opsparingen er betydeligt mindre nu. Der må godt snart ske noget, men det hele ordner sig. Jeg tror på det. Hvorfor skulle jeg ellers være kommet så langt?

Så skål for et nyt år, hvor jeg ikke aner, hvor meget jeg kommer til at græde, smile, grine, hoppe, danse eller mængden af læbestifte, som jeg kommer hjem med i samme nuance som de andre. Hurra, hurra, hurra!

Minder fra året


Hunkemöller Blogger Awards, entry 2018

Elle Style Awards, 2018

Jul, 2017