10. dec – Juleserier og film at varme sig på.

photo of cup near flat screen television
Photo by John-Mark Smith on Pexels.com

Film

Love Actually, Netflix

  • Plottet tror jeg aldrig helt, at jeg har forstået, men det handler om en masse kærlighed på kryds og tværs. Nogle elsker hinanden, nogle skal finde kærligheden og så er det jul samtidig.

    Det er en film, som man ikke skal analysere alt for meget. Det er en klassiker og den er fyldt med kendte skuespillere. Den er sådan set hyggelig nok. Den er mest på listen for andres skyld. Jeg kan ikke sige, at jeg er kæmpe fan.

Julefrokosten, TV2 Play

  • Jeg har set den stort set hvert år. Den er på niveau med Blå Mænd. Den er ikke viiiildt god, men den er nu meget hyggelig og kan alligevel et eller andet.

    Personligt er jeg hende, som slår hovedet ind i lampen, i det hun prøver at være sexet.

Julekalenderen, Netflix

  • Denne her er sød! Det handler om en ung kvinde, som får en julekalender og hver dag får hun en lille træfigur og hver dag sker der noget, som har med figuren at gøre.

    Den er også fyldt med kærlighed, julestemning og et meget sød plot, som er til at have med at gøre. Spoiler Alert – alt ender godt!

Prinsessen og  Dobbeltgængeren, Netflix

  • Hvis man gerne vil se Vanessa Hudgens spille to roller, så skal man se denne her. Hun spiller selvfølgelig en prinsesse og en dobbeltgænger. Prinsessen vil gerne prøve at leve et civilt liv og ender med at tage over.

    Og så sker der en helt masse ting frem og tilbage. Den er sød, den er naiv og den er julet.

photo of christmas balls
Photo by Hert Niks on Pexels.com

 

Serier:

Matador, DR og DRTV

  • Vi kender den alle og de fleste har set den. Dem der ikke har, bør gøre det.

    Det er en sød historie. Den er ikke så julet, men den har 24 afsnit, så man kan tage et hver dag. Man falder for den lille by Korsbæk og man bliver også træt af nogle af beboerne.
    Ja, se den eller gense den!

Hjem til Jul, Netflix

  • Jeg er lige begyndt på den. Da jeg startede den, så syntes jeg ikke at de engelske stemmer passede med deres munde – og pludselig var Ghita Nørby med, WHAT! Men den er norsk og Netflix syntes åbenbart at engelsk tale virkede bedre. Det gør det ikke. Norsk sprog, danske undertekster.

    Men den handler om en kvinde, som er single og i 30’erne. Hun er træt af at familien hele tiden er efter hende, så hun har løjet om, at hun har en kæreste med til jul. Så nu har hun 24 dage til at finde en og der er mange sjove typer med.

    Scenen til speeddating er guld værd! Virkelig – go see it!!

Jul i Valhal 

  • Denne her skulle lige med, fordi det er min yndlingsjulekalender. Jeg elsker Jul i Valhal. Den er sød, sjov og så er sangene helt vidunderlige. Det album hører vi hvert år og vi kan alle sangene.

    Ja, altså vores Loke er lidt en anden type end Tom Hiddlestons udgave i Avengers, men hey, vi kan ikke få det hele! Til gengæld kan man falde i svime over den søde Balder med krøllerne, ak ja! Han var virkelig mit crush, da serien kørte over skærmen den første gang.

5 serier du skal se, hvis du elsker Sex & the City…

Hvis du ligesom jeg elsker at følge med i Carrie, Miranda, Charlotte og Samanthas forskellige liv, så har jeg samlet seks serier, som kan dulme sorgen over, at SATC 3 aldrig kommer til at ske.

På den ene side er det jo fint nok at blive ved med at gense de gamle afsnit, hvor mange gange har du set den indtil videre? Mange? Okay, men hvis du elsker fashion, mandesnak, drinks og en lille smule drama (eller meget), så er der rigeligt at begive sig i kast med.

foto: SBS

The Carrie Diaries, 2 sæsoner
2013-2014
HBO

Det er uundgåeligt at starte ved The Carrie Diaries, som HBO lavede tilbage i 2013. Den kørte kun i 2 sæsoner og omhandler livet inden at Carrie blev til Carrie Bradshaw. Den er et forsøg på at give en yngre målgruppe en blid indgang til at gå igang med SATC, når de er blevet lidt ældre.

Det gode:
Historien og ideen er sød. At man kommer bagom livet på en af de største ikoner fra en TV-serie, så hvordan hun voksede op og hvordan passionenen for mode begyndte. Den er fyldt med trendy 80’er fashion og stort hår, hvilket jo altid er underholdende.

Det knapt så gode:
Den er på en eller anden måde alligevel meget langt fra den Carrie Bradshaw, som man kender og elsker i en eller anden grad. SATC har jo ikke ret meget med familier og baggrund som sådan at gøre, men det er underligt at Carrie aldrig taler om sin søster, nu når The Carrie Diaries bruger meget tid på deres relation. Så den er nok mere inspireret af, hvordan tingene kunne have været, end de mere reelt set var? Men igen, ingen ved det? Det er jo fiktion.

Younger-season-5-cast-ftr
foto: TV LAND

Younger, 5 sæsoner
2015 –
TV2 Play

En serie der er skrevet af Darren Star, som også skrev SATC. Der er fuld knald på specielle outfits og girlpower som man kender det fra SATC. Serien omhandler Liza Miller, som har været væk fra jobscenen alt for længe og er nødsaget til at lyve om sin alder – så ja en god omgang 40 going 26.

Det gode:
Den er enormt let at komme igang med og at se ud af øjenkrogen, hvis man lige skal tjekke Instagram samtidig. Den arbejder med de ting og tendenser, som vi har i dag. Millenials er det store tema og hvordan livet ændrer sig. De færreste har nok lyst til at genleve 20’erne, men her får Liza Miller en ny chance – nu med mere erfaring.

Det knapt så gode:
Jeg tror, at jeg rent personligt havde ønsket en mere fri tilgang til nogle af de store emner. Problemet med SATC er jo, at det er skrevet i en hel anden tid og afspejler i den grad nogle samfundsmæssige ting på en noget problematisk måde. Serien bruger kun lidt energi på at have en lesbisk veninde med, men kunne i den grad have tålt at gå mere i dybden med forskellige emner som køn, seksualitet og unges fokus på inklusion. Ja, de prøver, men der er lang vej igen.

Billedresultat for gossip girl
foto: for 2008 issue, Vanity Fair, by Mark Seliger

Gossip Girl, 6 sæsoner
2007-2012
Netflix

De fleste kender nok serien om de rige, unge mennesker der lever på Upper Manhatten. Ja, serien er ret populær, men serien er på listen, fordi den er så fyldt med lækker fashion og grupper på kryds og tværs. Der er masser af kærlighed, ungdomsproblemer og presset omkring at skulle være den helt rigtige. De ikoniske karakterer er selvfølgelig Blair Waldorf og Serena van der Woodsen.

Det gode:
Igen, FASHION!! Åh ja, man drømmer sig væk i designerkjoler, høje hæle og styling hele tiden. Der er så mange flotte detaljer og fancy fester, hvor man ville ønske, at man havde samme anledning til at få en flot kjole på. Flere af karatererne udvikler sig på en glimrende måde, mens andre kun bliver mere og mere irriterende. Selvom den er for de rige børn i Manhatten, så kan man som ung sagtens relatere til nogle af de problemer, som de fleste unge gennemgår – penge eller ingen penge.

Det knapt så gode:
Jeg tror på, at man godt kan have cuttet nogle af afnsittene fra og måske mindsket det med én sæson. Der er noget af det, hvor man kører lidt død, fordi der konstant sker nyt drama, når der lige blev løst noget tidligere. Det er jo også det, som får serien til at køre, men det ville have været rart med et pusterum i ny og næ til lige at nyde det.

Billedresultat for dynasty series
foto: Netflix

Dollars, 2 sæsoner
2017 –
Netflix

En moderne udgave af Dollars også kendt som Dynasty, som rullede over skærmen i 1980’erne. Dengang var den fyldt med fashion og det er den også i dag. Karaktererne er de samme som i den originale udgave, men problemstillingerne er up to date. Der er ikke et sekund, hvor 1% af de rigeste i verden ikke plotter et eller andet.

Det gode:
Jeg er vild med, at der er så meget lækker mode. De laver flere gange referencer til den originaleserie, som at den første fest er en 80’er fest i nye klæder. Den bevæger sig konstant fremad og karakterne ændrer sig også – nogle til det bedre og andre til det værre. Man keder sig aldrig!

Det knapt så gode:
Der er aldrig en pause i dramaet, som i aldrig. Personligt ville jeg aldrig holde én dag i House of Carrington, fordi hold da op, der sker meget og alle er jo sociopater, hvis man ser det udefra. Uden at spoile, så ryger en af de bedste karakterer ud alt for tidligt. Det irriterer mig stadig.


foto: Netflix

Girlboss, 1 sæson
2017
Netflix

Serien er baseret på virkelige hændelser og omhandler iværksætter Sophia Amoruso, som er stifter af onlineshoppen Nasty Gal. En shop der starter i hendes kærlighed for at give vintagetøj nyt liv og som ender i en kæmpe succes. I dag er Nasty Gal opkøbt af BOOHOO Group, da Amoruso ikke var den bedste chef. I dag har hun Girlboss Media.

Det gode:
Det er inspirerende at se en ung kvinde, som ikke rigtig kan finde sin plads i livet, finde sig noget, som hun er god til og som hun elsker. For andre iværksættere kan den give et okay billede af, at tingene er lidt svære i begyndelse, men kan tage fart, hvis man arbejder nok for det.

Det knapt så gode:
Personligt synes jeg ikke at karakterisering af Sophia er specielt god. Første gang jeg så serien var jeg ved at give op, fordi hun er klagende og irriterende. Hun er ikke en ret “likable” karakter. Dog vil jeg sige, at ser man den et par gange, så kan man bedre sætte sig i hendes sted, men skuespillet er lidt ensidigt og der var nok også en grund til, at serien aldrig fik en sæson 2.