15. dec – Hårguides (Klokkeblomst & Old Hollywood)

Jeg deler lige nogle af de gamle videoer. Jeg har ikke rigtig haft mentalt overskud til at filme noget andet og så ved jeg ikke helt, hvad jeg skal finde på.

Lige for tiden har jeg så sjældent mit hår oppe i noget særligt. Jeg har det enten bare lige op og ned og ellers har jeg det i en knold. Går det vildt for sig, så krøller jeg det lidt i enderne.

Men ja, så derfor deler jeg det gamle videoer.

Old Hollywood var faktisk det, som jeg havde sidste år. Dem i videoen er noget hurtigere lavet end det, som jeg lavede til jul 2018. Jeg brugte rigtig meget energi på at få touperet enderne op, så de blev mere runde end dem i videoen. Det tager lidt tid og hårlak, men det holder længe til gengæld.

 

Og klokkeblomsten er bare en sød måde at give sin knold lidt ekstra liv på. Hvis ikke man har en hårdonut, så kan man godt lave den uden. Det er bare så hurtigt lige at smide håret op under en donut og så er man allerede langt.

 

Men har i forslag til, hvad jeg skal filme af hår, så sig endelig til – jeg håber, at jeg kan nå at filme bare én enkel lille video til jer.

 

Old Hollywood-ish krøller

Du skal bruge:

  • Et eller to krøllejern i hver sin størrelse. Du kan bare nøjes med et i samme størrelse.
  • En kam
  • En masse hårnåle
  • Hårlak

 

Klokkeblomst – nem og hurtig knold

Du skal bruge:

  • En hårdonut
  • Hårnåle
  • Hårlak
  • Eventuelt et krøllejern

 

 

Madison Professional Brushes – Only Packing the Essentials

Annonce

Billigvoks.dk


Only packing the essentials

 

Det kan være helt svært at vælge, hvilken hårbørste man skal tage med sig, når man er på farten.

Skal det være bestselleren Soft Detangling Brush, der kan redde filtret hår? Eller skal det være Hyperflex Boar Brush, som er ergonomisk formet efter hovedbunden, giver glans og hjælper til at stimulere hårvækst?

Hmm, eller hvad med Boar & Nylon Brush i enten medium (mellemlangt hår) eller large (langt hår), som er en hårbørste i unik blanding af nylon og vildsvinehår, som sikrer glatte lokker med shine?

Jeg tror bare, at jeg tager en af hver med. Det skader vel ikke?

 

 

 

Tip: Har du tendens til elektrisk hår (som mig), så kan det være en fordel at enten bruge Soft Detangling Brush eller at give dine Boar & Nylon brush en omgang balsamspray, inden du redder håret igennem. Du kan også bruge Soft Detangling Brush som en wet børste, så du kan fordele din hårmaske eller balsam endnu mere effektivt.


Alle børsterne er jo alligevel designet således, at de alle er skånsomme mod håret. De kan bruges af alle i familien, så der er også mulighed for at have en hver. De er alle i rigtig godt design, som gør dem lette at holde på og nemme at bruge.

 Madison Professional Brushes sørger for at levere høj kvalitet til priser, som ikke koster en bondegård.


Vil du også gerne have fingrene i Madison Professional Brushes?

Så kan du finde –

din fysiske forhandler her eller du kan finde dem online her.

Ny frisure og snart klar til fødselsdag.

Et nyt sats og en ny frisure!

Heldigvis har jeg en god frisør i Odense, så jeg kan få lov til at teste nye ideer og samtidig få en fantastisk vejledning. Dette er ikke en reklame, men det er bare dejligt at have en, som man stoler på giver den rette vejledning.


Nå, men…

Jeg kan så tydeligt huske, da jeg som 12-13-årig fik klippet denne frisure. Jeg havde haft det en million gange som barn, men nu skulle det ske igen.

Jeg kan huske, hvordan jeg sad i stolen hos vores faste frisør og havde et Alt for Damerne magasin med. Der var et billede af en smuk kvinde i en beige strik og hun sad smilende på en kornmark.

Hun havde pandehår og jeg ville så gerne have et magen til. Min frisør kiggede indgående på mig og spurgte: “er du helt sikker?”

Og jeg svarede sikkert, at det var jeg.


I dag sad jeg hos min faste frisør i Odense og jeg har længe fået klippet halvlangt pandehår. Jeg havde bare sådan lyst til at der skete noget nyt og samtidig at jeg kunne gå tilbage til en frisure, som jeg kendte så godt.

Alligevel var jeg underligt nervøs. De fleste siger jo, at man ikke skal begive sig ud i alt det pandehår, mens andre ser så skønne ud.

Jeg blev enig med mig selv om, at jeg kunne style det, hvis det så frygteligt ud. Der går heller ikke så lang tid før det ville være halvlangt igen.

Så nu prøvede jeg mig frem og jeg er vild med det. Min kære frisør har tidligere været lidt tøvende overfor pandehår, men vi gav det en chance.

Heldigvis har jeg også en frisør, som virkelig forstår mig, når jeg fortæller om nye ideer. Sidst lagde vi en mørkere refleks i håret, så det blev mere Dirty Blonde end lyst i lyst. Det fungerede så godt og var lige det, som jeg tænkte.

Denne gang fik jeg også det pandehår, som jeg havde tænkt mig. Det minder lidt om Christina Aguileras fra filmen Burlesque og jeg er fan!


Da jeg gik fra salonen med mit nye hår, min skjorte med ballonærmer, mine vintage-fit denimjeans og mine sorte sling-backs, der følte jeg mig så fyldt med power. Jeg styrtede direkte ind i den nærmeste Flying Tiger og købte de største, cremefarvede solbriller.

Det er så anderledes og alligevel så føler jeg for det. Det har været en beslutning, som jeg længe har overvejet, men jeg har været så bange for, om jeg ville se fjollet ud i en alder af snart 24 år.

Det viser sig, at jeg godt kan bære det. Det synes jeg da hvertfald selv.

Og min frisør sørgede også for at klippe det, så jeg ikke lignede en lille pige, men snarere med inspiration fra Brigitte Bardot, Audrey Hepburn, Gwen Stefani og førnævnte Christina Aguilera.


Nu skal jeg bare lige lære det lidt bedre at kende og lære at style det, som jeg gerne vil have det. Jeg tror godt, at det kunne gå hen og blive en fast ting – og hvis ikke?

Så lader jeg det bare gro ud til mit halvlange pandehår igen.

pandehår frisør i odense

#ingenreklame

Min dygtige frisør er Kenneth Godskesen. Jeg har gået hos ham i snart 4 år efterhånden.

Man kan finde ham i New Hair Team, hvis man er på udkig efter en god frisør i Odense.

Læs mere om dem her.

Tutorial: Klokkeblomst Knold.

Så har jeg lavet endnu en guide til hår. Den er virkelig let at lave og den er så dejlig til de dage, hvor det blæser helt vildt og man ikke orker at have håret nede.

Jeg bruger ikke andet end:

  • Dryshampoo med volumen
  • Hårnåle, hårelastik og hårbørste
  • Hårlak
  • Hårdonut
  • Eventuelt et glattejern

Den tager ca. fem minutter at lave og generelt, så anbefaler jeg at købe en hårdonut, hvis man ikke allerede har en. Den kan bruges til så mange ting og er bare god i alle slags vejr. Jeg har en i stort set alle dage, da mit hår er så fladt og skulle jeg selv skabe en knold uden hjælp, så ville den falde sammen, hvis en nyste i den anden ende af lokalet. Så nej tak til det.

Det er en frisurer til alle længder af hår, da man bare vælger den størrelse hårdonut, som passer til ens behov og så kan man udvikle det med tiden.

Min udgave herunder er med pandehår, men jeg guider jer også til, hvis i ikke har pandehår, så det er bliver ikke meget mere service.

Håber i kan lide den! Skriv hvis i har spørgsmål og ellers enjoy!


Tutorial: Old Hollywood Krøller

Old Hollywood hair er simpelthen noget af det fineste. Derfor har jeg lavet en guide til den. Den første guide lavede jeg i Live på instagram, men det er lidt svært, hvis ikke man kan gå tilbage og se den.

Derfor har jeg nu fikset en youtube-video, så man altid kan se den og øve sig igen og igen. Den er dejlig nem, tager under 30 minutter at lave (alt efter hår selvfølgelig) og så er den fin til både hverdag og fest.

Den kræver heller ikke ret mange produkter, så det er bare at begive sig i kast med den.

Man skal ikke være så bange for at toupere håret, det kan altså holde til mere end man lige regner med. Lige denne her kræver nok en middel toupering alt efter tykkelse og hvor holdbart ens hår normalt er. Normalvis holder krøllerne også et par dage eller volumen gør hvertfald, så der er rig mulighed for styling dagene efter. Desuden gør jeg altid det efter, at når jeg touperer mit hår, så passer jeg på ikke at gøre det for meget ved spidserne. Man kan altid give håret en solid hårkur efterfølgende.

Det anbefaler jeg alligevel at gøre et par gange om måneden. Brug lige 10-15 minutter med en god kur, så håret bliver sundere og stærkere.

Jeg har tidligere brugt denne her.

Der bruges:


Så se den herunder eller hop en tur en på youtube. Jeg ved godt, at mine klippeskills ikke er til at råbe hurra for, men på et tidspunkt går det vel så godt, at jeg kan ansætte en, som er dygtig til det.

Ps. Det hedder jo selvfølgelig 2-3 funktioner på krøllejernet og ikke sektioner. Ups!