Christmas time & glamourous hygge…

Reklame
Hunkemöller

Juletiden er snart over os og det betyder for alvor, glamour, hygge og gaver. Men hvordan skal man dog rende rundt i timerne op til juleaften?

I det smukkeste og lækreste nattøj fra Hunkemöller – simple as that. Et veloursæt i en fin farve er en perfekt måde at rende rundt med ansigtsmaske på, mens man får klaret de sidste småting og inden at outfittet kommer på. Og vil man gerne være ekstra dramatisk, så kan man vælge at tage den smukkeste kimono på, der er gulvlang, gennemsigtig og med lotusprint på. Det bliver ikke meget smukkere og mere overdådigt. Der mangler bare lidt fjer, så havde den været helt perfekt!

Personligt bruger jeg selv meget af juleaftens dag på at rende rundt i nattøj og i år vil jeg uden tvivl vælge dette sæt, mens håret tørrer i curlere – sådan lidt old hollywood style. Og desuden så elsker jeg en god kimono i forvejen, så det er ikke så underligt, at jeg også blev forelsket i denne her. Jeg elsker at den er gulvlang. Det er dramatisk på den helt rigtige måde!

Og desuden så findes der ikke meget bedre end at se fin ud, mens man gør sig klar til en aften i hyggens tegn. Juleaftensdag er dagen, hvor jeg plejer at tutte rundt, mens min far står i køkkenet og sørger for både and, brune kartofler og verdens bedste sovs. Og selvom at jeg er flyttet hjemmefra i år, så kommer jeg hjem til familien d. 23. og så er jeg massere af tid til at sove længe, for så at vågne op i velour nattøj og smide en lang kåbe på, mens jeg hygger med Fie-hunden og dyner. Jeg glæder mig utrolig meget til alt det og mere til.

Generelt glæder jeg mig bare til at holde lidt fra arbejdet og bare komme helt ned i gear. Det bliver vidunderligt!

Køb Kimonoen her
Køb Velour camien her – fås også i sort, grå, pink, mørkerød, rød, grøn
Køb Velour shorts her – fås også i sort, grå, pink, mørkerød, rød, grøn

20. dec – Jobsøgning var en emotionel oplevelse!

Okay, så mit indlæg omkring jobbet har fået mange dejlige beskeder og en god del trafik. Det gør mig virkelig glad, at i er så engageret i mit liv og de mål, som jeg opnår.

Det har været helt vildt at få stillingen hos Estée Lauder og nu hvor der er kommet lidt mere styr på tingene, så kan jeg bare glæde mig endnu mere.

Der bliver sådan, at jeg starter d. 24. februar ude på kontoret.

Jeg starter dog mit EUX grundforløb på ZBC d. 13. januar, som så kører fem uger frem. Det er et grundforløb, hvor jeg skal igennem erhvervsøkonomi, IT og noget kontorrelateret. Det er underligt, fordi jeg normalt aldrig har gået op i sådanne fag, men jeg glæder mig faktisk rigtig meget til den del også.

Jeg glæder mig til det hele faktisk. Jeg glæder mig til at lære noget nyt og at få en masse ny viden og erfaring, som jeg kan tage med videre. Jeg havde dog aldrig nogensinde regnet med, at det her ville blive min vej, men se nu her.

 

Nå, men det jeg gerne ville skrive lidt om, er faktisk den del, hvor man søger jobs og hele den proces, som ligger i det. Det er nemlig meget hårdere end man regner med.

Jeg har igennem mit jobsøgningsforløb ikke været på dagpenge. Jeg har klaret min økonomi hele året igennem min blog og lidt freelancearbejde. Jeg valgte at undgå dagpenge, fordi jeg vidste, at de ville få mig til at søge jobs, som var udenfor de områder, som jeg gerne ville ind i.

Jeg har hele tiden gerne ville nogen fashion/beauty relateret og helst ikke noget, som bestod i at stå i butik. Den tid er forbi. Jeg har intet imod mennesker, men jeg kan ikke den form for kundearbejde mere.

 

Men det har været en proces, hvor jeg virkelig også har haft mange tårer ind over. Det har været hårdt, fordi hver gang, at jeg har søgt et job, så har det været fordi, at jeg gerne ville det og fordi jeg håbede inderligt.

Jeg har fået mange afslag og der var endda én dag, hvor der kom fire oven i hinanden. Det er svært at holde gejsten, når man konstant føler, at man ikke får chancen for at vise, hvor gerne man vil det og hvor meget energi man har.

Man har kun så og så meget plads at skrive på til hver ansøgning og man skal både nå at fortælle om kompetencer, personlighed og motivation. Det må ikke blive for overfladisk, men det må heller ikke blive for langt.

Det må heller ikke være alt for arrogant, men man skal samtidig vise en god selvtillid.

Jeg har også søgt jobs, som jeg nok godt vidste ikke ville blive mig. Og jeg har søgt jobs, som jeg faktisk ikke helt forstod, hvad gik ud på, fordi beskrivelsen var enormt vag. Jeg har søgt jobs, hvor jeg måtte spørge ind til afslaget og fået fortalt, at jobbet krævede en specifik uddannelse, som ikke stod i beskrivelsen.

Og så lad mig lige komme ind på alle de titler, som jobs har i dag.

WHAT THE LIVING HECK IS GOING ON….

Det er blevet så avanceret og alting skal hedde noget smart. Det hele skal være på engelsk og jeg har endda hørt, at man kan battle med titler i forhold til, hvilken løn og status lige netop den titel har.

JESUS!!

Hvordan skal man finde rundt i det?

Da jeg var til samtale i Magasin, spurgte hun mig: “Hvilket job ville jeg kunne bringe til dig, som ville gøre dig glad?”

Og jeg følte mig så lost, fordi jeg ikke kunne svare på det med en titel. Jeg måtte blankt indrømme at alting er blevet så avanceret, så selvom jeg er ung, så kan jeg slet ikke følge med.

 

Men jobsøgning har været en kamp, fordi jeg har ikke bare skrevet ansøgninger, fordi jeg skulle. Jeg har lagt så meget tid og energi i dem alle. Jeg har lavet fine forsider, skrevet personlige ansøgninger, tilpasset mit CV og fået Keywords ind over. Jeg har skrevet ansøgninger på engelsk og jeg har lavet portfolier, anbefalinger og meget andet.

Jeg har virkelig knoklet for det og det har været frustrerende med alle de lukkede døre, hvor man ikke engang nåede at vise, hvem man var. Jeg har kigget efter jobs hver dag og jeg har nogle dage søgt flere på én dag.

Jeg har søgt ude af min komforzone og jeg har tænkt nyt hele tiden. Jeg har virkelig været i mange spændende afkroge af jobsider, fordi der måtte der være et eller andet. Jeg har virkelig været opgivende og alligevel har jeg bare håbet på, at der ville være nogen, som turde tage chancen med mig.

Det var der endelig. Men jobsamtaleprocessen var også benhård. Først at være nervøs for første samtale. Så var jeg hård ved mig selv, fordi jeg følte det gik dårligt. Så fik jeg anden samtale og var nervøs. Jeg skulle tage to tests inden da og jeg var så nervøs for, hvordan det gik på før, under og efter. Anden jobsamtale gik godt, men hvad syntes de?

Så gå i fem dage og vente på et svar. Jeg anede ikke, om det var mig eller om de var gået med en anden.

Er du vanvittig, hvor har jeg haft hovedpine og ondt i maven, fordi jeg har været spændt og nervøs hver dag i de tre ugers tid, som det stod på med Estée Lauder.

Det var en forløsning uden lige at få chancen og at få lov til at slippe for at kigge jobs hver dag og skrive ansøgninger her og der.

Så pyyyyyha! Jeg gjorde det. Det var hårdt, men alt gik som det skulle i sidste ende.

Liste over jobs, som jeg har søgt. (Muligvis dem alle)

  • Scoop Models – Model Agent
  • Elite Models – Model Agent
  • Elite Models – Dresser til Elite Models Look (fik det, men det var én dag og jeg troede at jeg kunne nå at vise mig inden at de valgte en model agent. Det viste sig at de brugte et rekrutteringsbureau)
  • Strøm Store – Digital Content Creator
  • Lyne & Lindberg – Writer & Editor
  • Aller Media – Projektleder (tror jeg)
  • Illum – Uopfordret (marketing)
  • Magasin – Uopfordret (marketing – fik en uforpligtende samtale)
  • Magasinet Fit Living – Journalist
  • Spalt PR – Account Manager
  • Birger Christensen – Back Office Assistant
  • ARKK – Social Media & Communication associate
  • Gonzo Media – Projektleder
  • Sui Ava – Office Manager
  • Art Management – Assistent
  • Vocast – Lifestyle Researcher
  • Chanel – Customer Service Assistant
  • Dr – Youtube vært
  • Goodiebox – Happiness Helper
  • Dansk Mode og Textil – Kommunikationsmedarbejder
  • Le Management – New Face Agent
  • Estée Lauder – Brand Office Trainee

 

Forsider på ansøgninger inkl. detaljerne på hvorfor siderne er lavet, som de er.

4. dec – Mine favoritter: Rød læbestift

(Indeholder reklame i form af produkter modtaget i gave. Produkter er markeret med *)

CLARINS – JOLI ROUGE I FARVEN JOLI ROUGE VELVET*

Denne her er min ultimative favorit hele året rundt!

Jeg havde tidligere benyttet med af Red Velvet fra LimeCrime, men den var desværre udsolgt alle steder, da jeg var på udkig efter den. Jeg fik så øjne på den klassiske joli rouge fra Clarins. Denne her har en mat, velvet finish, men det gør den sååå smuk.

Farven er den man oftest kan se på mine stories på IG.

Den er så nem at påføre, den føles rar på læberne og så er den bare virkelig smuk og bright red på den helt rette måde.

Forever a favourite og forever en farve, som kommer til at være i min samling.

 

1

ESTEE LAUDER – COLOUR ENVY I FARVEN ENVIOUS

Jeg var på udkig efter en mørkere rød og denne her er god!

Den er mørk rød med et shiny finish og så er den meget blød at have på læberne. Den tørrer dem ikke ud og så er den virkelig nem at påføre.

Den er også meget holdbar!

2

CLARINS – JOLI ROUGE I FARVEN SPICY CHILI VELVET

Denne her er lige nummeret lysere end Joli Rouge. Den er lidt mere orange i det, men den er altså også flot.

Jeg indrømmer, at jeg ikke har fået købt den endnu, men den er på ønskelisten over læbestifter, som jeg skal have fingrene i.

Det er generelt alle farverne fra Clarins. Det er altså gode læbestifter.

3

MAC COSMETICS – I FARVEN RUBY WOO

Den klassiske røde læbestift, som de fleste af os kender navnet på.

Den har en virkelig flot finish og så er det bare en af de der røde, som man ikke kan gå galt i byen med!

4

 

LOREAL X BALMAIN – I FARVEN DOMINATION

Jeg købte denne her, fordi jeg alligevel fik fortalt, at jeg skulle arbejde over i Parfumebutikken (for et par år siden). Jeg troede at jeg skulle hjem, men det skulle jeg så ikke.

Jeg søgte lidt rundt på nettet, fordi der absolut ingen kunder var og fordi butikken var spotless. Jeg endte med at finde frem til Loreal x Balmains samarbejde og måtte simpelthen eje denne røde.

Den er dyb rød og så er den simpelthen så holdbar, at man skulle tro, at det var løgn.

5