Interview: Anne P. Beautydirector for Elle

 

Lånt fra www.powder.dk

Der er et eller andet underligt ved at blive så rørt og nervøs som blev, da turen gik til Aller og Elle, men alligevel er der så mange følelser i det. Mens jeg sad i toget på vej, så var det med sommerfugle i maven, men på den gode måde. Jeg følte næsten mere, at det var mig som skulle interviewes end omvendt, men det handler nok om, at Elle altid har været en stor drøm for mig og stadig er det. Jeg har fulgt troligt med på sidelinjen i mange år. Jeg er så vidt muligt med til de forskellige arrangementer der afholdes.

 

Mit første Elle Style Awards blev taget i stiv arm til trods for mellemørebetændelse og pencillin i kroppen, men jeg ville med, så på med kjolen og makeuppen. Så dagen hvor jeg skulle lave et interview med Anne P., beautydirector, føltes ekstra speciel. Mode og skønhed har altid betydet meget for mig og jeg har flere gange tvivlet om jeg ville kunne blive en del af modebranchen selv. Efter snakken med Anne, så fik jeg virkelig fyret op for selvtilliden på den front. Jeg har længe stået på den anden side og trykket næsen flad for at følge med i, hvad der foregik på den anden side af modebranchen. Jeg har set på de smukke powerkvinder, som har arbejdet hårdt og leveret vidunderligt materiale gang på gang. Derfor var det også noget af en oplevelse at træde ind i den verden for en lille stund og høre om noget af det, som der foregår på et magasin og hvordan man kan komme derhen. Der findes så mange forskellige metoder og veje og langt hen ad vejen handler det om at skille sig ud og at være dygtig. Anne har arbejdet i skønhedsbranchen siden 1991 og har været med på redaktionen hos Elle siden starten i 2008.

Hele ideen med denne snak var at få et indblik i, hvordan man måske selv kan få placeret en stilethæl indenfor på et tidspunkt. 

Der er jo ikke en decideret modejournalist/redaktør uddannelse i Danmark, så hvilken uddannelse har du?

Der er min vej og så er der sikkert så mange andre veje. Jeg har ikke nogen lang videregående uddannelse. Nogle gange ville jeg ønske, at jeg havde en uddannelse, fordi jeg gerne ville have prøvet det miljø, men jeg ville aldrig bytte det for den rejse, som jeg har været på. Jeg har arbejdet som model, er uddannet makeupartist, har lavet lidt tv og så lavet lidt makeup igen. Jeg fik kastet muligheden for mig, da jeg endte på Elle. Man kan være uddannet mange forskellige ting og selv vores editor-in-chief. Cecilie Ingdal, er oprindeligt uddannet som jurist.?

Hvilke fordele har makeupuddannelsen haft på din karriere og din tid på magasinet?

?Det har gjort at jeg har en stor viden på forhånd og at jeg kan give tips og tricks uden at jeg skal have en ekspert med på råd. Jeg kan selvfølgelig godt få en understøttende kommentar fra en anden makeupartist, men jeg har den ekspertviden selv. Så på Elle skal vi ikke afsætte tid til at få kilder på beautydelen hele tiden. Jeg er ikke den der styler og lægger makeup til Elles sider, men jeg kan blive spurgt, hvis vi er meget pressede. Til gengæld er jeg med på beautyskydninger og jeg har et stort kontrolgen, så jeg kan godt lide at være med på mange ting, så Elles DNA bliver bevaret. Ikke at det ikke gør det af de dygtige mennesker i branchen, men engang imellem skal vi alle sammen huske os selv på, at vi arbejder på det danske Elle. Det er anderledes end nogle af de andre og det skal vi holde os til. ?

Hvad var dit udgangspunkt for at følge denne vej?

?Jeg vidste ikke at jeg skulle være model, arbejde med tv eller være makeupartist. Jeg har fulgt de muligheder, som er opstået gennem mit liv. Jeg har ikke planlagt det synderligt meget, fordi jeg har været heldig, at det er kommet lidt af sig selv. Selvfølgelig har jeg selv sørget for at muligheden forblev attraktive og noget som jeg havde lyst til at være en del af. Jeg havde ikke nødvendigvis tænkt eller regnet med, at jeg ville ende her, men jeg er glad for det og Elle er en skøn arbejdsplads. Jeg ser mig selv arbejde her mange år endnu. Hvad der sker i fremtiden kan jeg ikke sige, men det tager jeg til den tid.?

Hvordan har det været at tackle det private og karrieren?

?Jeg havde allerede gjort meget af min karriere i mine 20?ere. Så har jeg en meget forstående mand, som godt ved, at jeg har perioder, hvor der er mere arbejde end andre. Han ved godt, at han nogle gange må tage lidt mere over, hvis jeg skal ud at rejse eller andet. Hverdagen skal jo gå op og min familie kommer først. Jeg er så privilegeret, at jeg også har en god og kompetent chef, som er forstående og som har rigtig meget tillid til mig. Hun ved at jeg overholder deadlines og gør mit arbejde, så derfor er der meget frihed under ansvar. Til gengæld fik jeg en krise under min første barsel. Jeg blev lige pludselig ligeglad med hvornår Marc Jacobs lancerede en ny parfume. Det virkede ligegyldigt. Jeg var trådt ud af den boble, som Elle og beauty bestod af og kiggede pludseligt på det hele med andre øjne. Jeg kom tilbage efter første barsel, arbejdede der i kort tid og gik på barsel igen med mit andet barn. Jeg nåede til et punkt, hvor jeg accepterede, at Elle og jeg ikke redder verden. Til gengæld siger vi altid på redaktionen, at vi redder hverdagen. Vi giver folk noget smukt at kigge på og det er en god boble, som er fyldt med kreativitet og skøre personligheder. Det er nødvendigt for mig, at jeg har give mig selv nogle breaks og nyde at arbejde med skønhed, fordi ellers tenderer det hele til at blive for seriøst.

Hvad kræver det at være en del af et job i modebranchen?

?Det kræver at man er passioneret og har lyst til at nørde med det. Jeg startede selv min karriere uden børn og derfor var der meget tid til at være med på både beauty- og fashionshoots. Det er så vigtigt at passionen er der, da det er tidskrævende og fordi man skal følge med. Det er mere end et standard 9-16 job og det skal man kunne acceptere og have lyst til. Jeg elsker at nørde helt ned i detaljerne med beauty og undersøge, hvad det gør for huden og hvilke indvirkninger produkter har. Vi har så meget viden i dag og kan så meget. Det er fascinerende og det er der ikke plads til at have i magasinet. Jeg havde en periode på et år, hvor jeg bloggede fast mandag, onsdag og torsdag. Jeg afveg ikke fra det og det fyldte pludseligt for meget. Jeg arbejdede på Elle, gik hjem og havde ting der skulle klares og så først om aftenen gik jeg i gang med artikler til min blog Powder.dk Det blev for meget, så nu gør jeg det, når jeg har tid tilovers, så nogle gange kommer der flere artikler på en uge og nogle gange går der en uge, hvor der ikke bliver udgivet noget.?

Har du nogle råd til, hvordan man som udefrakommende kan blive optaget i et job i modebranchen og på modemagasiner som Elle?

Man skal øve sig på at skrive og så skal ens viden være uundværlig. Elle er et nichemagasin, fordi vi ikke kan ramme alle og det skal vi heller ikke. Vi bliver aldrig et magasin, som kan få fat på alle læsere og desuden bliver tiden også mere digital, så man må hele tiden kunne tænke nyt. Man skal øve sig i at opbygge en nicheviden, fordi det er der man går ind og bliver uundværlig og på den måde berettiger man sig mere til en plads på et magasin. Det kan jo være hvad som helst, er det passion og ekspertviden for mad, jamen så er Mad & Bolig jo bladet. Ikke, at man ikke må have huller i sin viden, men man skal være dygtig og have en stor nicheviden. En af de ?nemmeste? måder er at komme i praktik og så arbejde sig videre derfra. Flere af pigerne på Elle startede som modepraktikant. Det handler rigtig meget om at skille sig ud fra mængden.?

Interview: Pia Storm

piastorm_zps5yzby5v2
Lånt fra Storms Magasin

Pia Storm har udgivet sin første bog “Vintage”, som handler om, hvordan man kan finde sin personlige vintagestil og hun guider igennem looks, items og steder af finde de perfekte ting. Bogen er den perfekte guide til dem, som gerne vil lære mere om vintage “samfundet”, som jeg kalder det. For det er et lille samfund mit i det store samfund. Det er en gruppe af mennesker, som er inspirerede af de forskellige æraer i tiden og “Vintage” er en håndsrækning for dem, som ønsker at blive en del af det og udforske sin egen personlige stil. Bogen blev en forlængelse til bloggen “Storms Magasin”, hvor der var mulighed for at gå i dybden med særligt udvalgte emner. Den har også den fordel at være en fysisk bog, som giver læseren en anderledes oplevelse. Bogen henvender sig til alle slags kvinder, men primært dem i alderen 20-50 år. Det handler nemlig meget om at få en bedre kropsforståelse og turde tage nogle chancer.

Jeg stødte på Pia Storms blog for noget tid siden og der læste jeg mange gode indlæg om både mode, men også om feminisme. Pia kalder jeg selv for “feminin feminist” og da jeg spurgte, hvad det indebar, sagde hun således:

“Jeg oplever gang på gang, at de maskuline værdier vinder frem i vores samfund og sjældent de feminine. De ærgrer mig at langt de fleste kvinder, vi fremhæver, ofte er kvinder som på den ene eller anden måde begår sig i en klassisk mandsdomineret verden.”

Det handler nemlig tit om de kvinder, som har knækket koden og har bevist sit værd i den mandsdominerede verden og iklæder sig cool suits, men som Pia siger, så er der intet i vejen med det, men der mangler lidt fokus på de feminine værdier. For det er okay at være kvinder uden at stræbe efter de maskuline værdier. Kvinder som ifører sig kjoler og rød læbestift skal tages mindst lige så seriøst, som de mænd der ifører sig jakkesæt.

Vintageuniverset blev åbnet op for Pia, da hun tilbage i 2012 købte en rød vintage-kjole fra FN92 i København. Det var hendes første besøg i butikken og det var kærlighed ved første blik. Da Pia prøvede den på første gang var det som om, at den var syet til hende. Den lynede op på letteste vis og komplimenterede lige netop hendes figur med den smalle talje, brede hofter og den lyse hud fik lov til at skinne igennem. Alt det som Pia satte pris på ved sig selv fik lov til at blive fremhævet på bedste vis og det gik op for hende, at hun rent stilmæssigt var født i det forkerte årti. Det er ydermere en måde at udtrykke de feminine værdier på og hun er endnu et bevis for at kvinder sagtens kan hoppe i kjoler og nederdele og stadig være mindst lige så dygtig som alle andre. Det blev særligt vintagekjoler, fordi kvaliteten er noget særligt og fordi snittet ofte er langt mere feminint end de ting, som findes i mainstream butikkerne. Det handlede også meget om at vintage er bæredygtigt og fordi, man får modehistorien med.

Pia har valgt aldrig at gå med bukser – præcis lige som jeg, der kun har bukser på sammenlagt fem gange om året. Det handler om, hvad man føler sig mest tilpas i og jeg kan nikke genkende til Pias udsagn “Jeg har aldrig følt mig tilpas i bukser og kjolerne fremhæver mine bedste sider, og så elsker jeg det feminine udtryk.”  Og som Pia også kom ind på, så kan man se både feminin og laber ud i bukser, men jeg er enig med hende og min feminine sige udtrykker jeg også bedst i kjoler og nederdele. Det giver noget andet og følelsen er bare bedre.

Når Pia gør sig et helt særligt fund, så opstår der det, som hun kalder “modemagi”. “Når man finder noget som både passer ens krop og personlighed, så opstår der modemagi. For mig findes det ikke i den konstant skiftende mode, men den personlige mode, som giver vedkommende en ekstra dimension”. Modemagi kan opstå, når man finder de helt rigtige ting og jeg tror at alle har oplevet det på et eller andet tidspunkt. Når man har købt et stykke tøj som smyger sig perfekt på kroppen eller når skoen bare sidder som den skal. Det giver bare en helt særlig følelse.

Når Pia ikke har travlt med Storms Magasin, arbejde og familie, så er hun også arrangør af den første og eneste vintage-messe i København. Det kom sig af, at hun flere gange havde besøgt den i Malmø og da den blev lukket ned, så måtte der ske noget her i København. Den havde sin første åbning i 2016 og blev gentaget i år med stor succes. Det handler om at fremvise dette lille “vintage samfund” som er i Danmark og give dem et sted at udfolde sig. Der er boder fra hele Danmark – butikker og private samlere. Det er en god måde at blive introduceret for vintage.

Så Pia Storm er et smukt bevis på at feminine kvinder også kan være ufatteligt seje, feminister og have mange bolde i luften til trods for at bære kjoler og læbestift. Hun er for mig et idol, for jeg bliver bekræftet i at jeg selv også skal tages seriøst og kan være mindst lige så dygtig og klog som alle andre – også selvom at jeg har et meget feminint udtryk, aldrig forlader hjemmet uden læbestift og har en milliard håndtasker derhjemme.

Et perfekt eksempel på “We can do it!”

Følg Pia Storm her eller gør dig selv en tjeneste og køb “Vintage”

Facebook 
Instagram
Storms Magasin
Køb “Vintage”
Vintagemessen

Interview: Sine Ginsborg


sinecover
Lånt fra Sines hjemmeside.

Jeg var så heldig at fange Sine Ginsborg til et lille interview. Det er ikke let at komme ind i branchen som makeupartist i dag. Det var det heller ikke dengang Sine Ginsborg startede. I dag er det begyndt at blive et mere udbredt erhverv at vælge, men sådan har det ikke altid været. Makeup har altid givet mig en stor glæde, men efter at have talt med Sine Ginsborg, så har jeg fundet min overmand. Det er helt utroligt, at møde en person, som brænder så meget for sit arbejde efter så mange år med det. Det er tydeligt, at Ginsborg brænder for makeuppens verden og at der er en helt særlig grund til at Makeupskolen også kom til på det rette tidspunkt.

Det virker ikke til, at det går hen og bliver kedeligt lige foreløbigt. Jeg er imponeret over Ginsborgs arbejde, fordi det er så veludført ned til mindste detalje gang på gang. Det er her, at man oplever at makeup og hår er meget mere end bare det. Det er kunst, det er kreativitet ud over alle grænser og det er en udtryksform på et andet niveau.


Du er jo uddannet hos Søren Hedegaard som frisør, hvordan fandt du vejen hen til ham? Og hvordan kan det være, at valget faldt på en makeupskole i London?

“Jeg fandt frem til Søren Hedegaard, da der på det tidspunkt ikke var ret mange uddannede makeupartister i Danmark. Han var frisør og makeupartist. Desuden var det også godt at kunne noget mere end udelukkende makeup. Branchen så noget anderledes ud for 25 år siden og makeupartister var ikke nær så udbredt et erhverv, som det begynder at blive i dag. Jeg vidste, at jeg ikke var interesseret i at blive frisør, men min frisøruddannede far havde præget mig nok til, at det var vigtigt at kunne et håndværk.  Jeg ville også gerne have en rigtig uddannelse i baggagen. Jeg brugte fire år i lære hos Søren Hedegaard, hvor jeg i min fritid arbejdede på TV-programmer som Eleva2ren og om onsdagen, når jeg havde fri, var jeg på Lykkehjulet. Jeg knoklede meget. Efter de fire år tog jeg til London på makeupskole. Det var stadig ikke så udbredt med makeupskoler, derfor endte jeg på skolen i London. Det var også en løsrivelsesproces for mig i forhold til at opleve noget mere ned Danmark.”

kjhgf
Lånt fra Sines Portfolie
Hvordan opstod drømmen om en karriere som makeupartist?

“Jeg kommer ud af en meget kreativ familie. Min far er frisør og min mor er designer. Jeg har længe haft en glæde, når det kom til makeup. Jeg har altid været lidt af en girly girl, som kunne lide at tegne og være kreativ. Jeg har haft et utal af sminkehoveder. Jeg boede senere i Frankrig, hvor jeg arbejdede som model. Dengang var det ikke en tilknyttet makeupartist til ret mange produktioner. Det var en eksklusiv ting, så jeg sminkede mig selv og satte mit eget hår. Jeg fandt meget hurtigt ud af, at jeg elskede at lave det på andre. Jeg går ikke selv med makeup udover lidt pudder på næsen, men det er det. Der er bare en stor glæde i det for mig, når jeg står på et set eller skaber looks på andre. Der er så meget diversitet og der sker altid noget nyt. Jeg kan selv bestemme mine arbejdstider nu og jeg er meget privilegeret i at kunne vælge opgaver, som jeg brænder for. Jeg har aldrig haft drømmen om at blive kendt eller lave makeup på de kendte. Jeg er heldig, at det er gået den vej, men det var aldrig målet. Mit mål var at blive dygtig og kunne mit håndværk, så skulle vejen nok vise sig.”

Er der en oplevelse som udmærker sig mere end nogen andre?

“Jeg har mange gode oplevelser. Jeg lever efter filosofien af, at alle mine opgaver skal tale til mig og ellers takker man hellere nej. Dog vil jeg sige, at førhen når vi rejste med produktioner, så var det lidt mere luksus. Økonomien da jeg begyndte i branchen var anderledes end i dag. Vi kunne godt tage en uge på location, hvor kun de to dage var arbejde, så man også kunne opleve destinationerne mere end i dag. Jeg vil dog også sige, at det som har udmærket sig mest i min karriere var, da jeg lagde makeup på Kronprinsesse Marys søstre og veninde til Kronprinsessens bryllup. Vi var et lille team, det var rammer som måtte overholdes, men det var en smuk, historisk begivenhed, som jeg blev en del af.”

Har du looks og stylings som du foretrækker mere end andet? Er der noget af det, som du tænker “gab, skal jeg virkelig det i dag..”?

“Nej. Jeg elsker at lave det hele. Jeg synes ikke, at det bliver kedeligt. Det kan godt være, at opgaven stort set er den samme, men ansigter er forskellige og ellers kan man ændre rækkefølgen. Der er så meget kreativitet i det og selv den mest simple makeup kan imponere.”

kljhcg
Lånt fra Sines portfolie
Hvordan opstod ideen til Sine Ginsborg Makeup School?

“Det kom sig af, at jeg gik på skolen i London. Det var en udemærket skole og jeg var glad for det, men jeg havde hele tiden en følelse af: “hvis det var min skole, så ville jeg…”. På den måde har jeg altid vidst, at jeg gerne ville starte en skole og jeg elsker at lære fra mig. Det handlede mere om timing og om at være klar. Jeg nåede til et punkt, hvor nu skulle det være og jeg kunne være denne her makeup-mama, som jeg gerne ville være for andre med samme drøm.”

Med alle de dygtige elever, hvad er så et af de mest vigtige råd, som du giver dem med på vejen?

“Jeg tager alle mine elever med på et shoot. Èn ad gangen. Det handler meget om at se en arbejdsdag, at lære teknikkerne og den rette opførsel. Jeg siger til dem, at de skal mærke efter, hvordan de har det den dag. Kommer de til at kede sig eller er det sjovt fra start til slut? Det er en hård branche og der er mange flere muligheder med makeup, så hvis de keder sig, så kan det blive endnu hårdere på den lange bane. Makeup er meget mere og så skal man måske bruge sin passion og glæde for det anderledes. De skal være ved at eksplodere af glæde og passion for at det kommer til at være rigtig godt for dem.”

njn
Lånt fra Sines portfolie
Branchen er jo hård og svær at komme ind i, men hvad tror du, at der skal til for de ny udklækkede artister til at de slår igennem?

“Tålmodighed. Masser af det. Man kan ikke bare tro, at man kan få et job efter at have fået et diplom. Det kræver rigtig meget øvelse og en masse af ens arbejde er gratis i begyndelsen. Så man skal være forberedt på at arbejde hårdt. Meget af det handler om netværk og at kende de rette forbindelser, som kan sætte en op med nogle andre. Man skal virkelig ville det og kunne vise meget mere en makeup, men også give det hele sit eget menneskelige præg, så folk har lyst til at booke en igen og igen. Så på den måde er det sociale også en rigtig vigtig del af det. Folk skal kunne lide både dig og dit arbejde.”

Hvordan har det været at kigge tilbage på din egen udvikling, hvad er der sket gennem årene?

“Jeg synes at jeg har udviklet mig med tiden. I 20’erne havde man hele tiden fingeren på pulsen og var opdateret. Jeg forholder mig stadig opdateret, men på en anden måde. Jeg har også fundet min egen stil, som er meget klassisk. Jeg har mit signaturlook som er den her meget naturlige hud. Det var et gennembrud i den tid, hvor man var meget makeuppet. Det har dog været lidt af en nemesis for mig, da jeg elsker at lave det og de muligheder det har givet, men der er også røget noget andet fra. Fordi mit repetoire er meget større end naturlig hud. Sådan er det jo. Men min udvikling har været at følge med tiden og forholde sig relevant.”

Du er jo også nomineret til årets Elle Style Awards igen i år. Vandt sidste år, har to priser og har været nomineret alle årene? Hvordan har det været?

“Det har været ærefuldt at få lov til det. Jeg bliver kun glad af det og det har været en vildt fed oplevelse. Jeg har nu vundet to gange, men jeg synes også bare det at have været nomineret har været en sejr i sig selv. Det viser, at jeg gør det godt, men jeg bliver nogle gange i tvivl om, hvad det er, jeg er nomineret for. Er det mit arbejde? Er det skolen? I sidste ende er det nok et mix af det hele og det kan jeg være stolt af. Jeg synes, at det er skønt, at Elle afholder det arrangement, da det er med til at hylde mange af de mennesker, som knokler i modebranchen.

For mange er selve modebranchen set udefra lidt overfladisk. Og ja, det er det også noget af tiden. Men det er også en branche fyldt med interessante mennesker, personligheder og hårdtarbejdende folk, som ikke kommer sovende til noget. Jeg mener, at man skal huske på at gøre det relevant for en selv. Hvis man synes at det er overfladisk, så må man lægge energi i at give mening og fylde andre steder. Jeg kan godt få få et lille prik i maven, når jeg står på morgen TV og der lige er blevet talt om noget alvorligt, for at de så vender over til mig, som skal snakke makeup. Men så sørger jeg får at hjælpe andre steder uden for mit job. Man kan godt vise, at de fordomme der er om branchen ikke nødvendigvis er sande. Det er bare noget, som man selv må tage ansvar for. Det synes jeg hvert fald selv, at jeg gør.”


Følg Sine her.

Interview: Ditte Jochumsen



Jeg har fulgt med hos Ditte i et godt stykke tid efterhånden. Jeg er helt betaget af vintagestilen, som er så gennemført, men samtidig er der også bare en skøn personlighed bag tøjet. Der er virkelig plads til at være uhøjtidligt, selvironisk og have det sjovt med de ting, som der sker rundt omkring. Vi mødte hinanden for første gang sådan face to face til Vintage Garden Party i Tivoli i år. Der har været flere gange, hvor vi har været i samme rum, men der har vi simpelthen været gået forbi hinanden eller lavet forskellige ting. Det var sjovt at få sagt ansigt på sådan for alvor. Især fordi vintagefællesskabet her i Danmark er ikke ret stort, når det kommer til stykket og det har været sjovt at lære flere af dem lidt bedre at kende.

Jeg har været så heldig også lige at udfritte Ditte omkring nogle forskellige ting. Vi snakkede lidt om udviklingen fra alternativ til vintage, at være feminist nu, hvor man klæder sig som en fra 1950’erne og gode råd at leve efter. Efter at have læst svarene igennem, så var det tydeligt, at vi ligner hinanden helt vildt meget. Det kunne lige så godt have været mig, som havde svaret på mine egne spørgsmål, men det er altså søde Ditte.

Dittes insta & blog. 
Du startede i det mere alternative i ungdomsårene, hvad var det, som fangede dig ved den genre? Og hvordan udviklede det sig?

Jeg har altid været fascineret af det alternative og lidt skæve. I mine unge teenageår begyndte jeg at lytte meget til grunge, rock og pop-punk, hvor jeg netop blev draget af det alternative, men også i høj grad af det at turde gå imod strømmen og gøre lidt oprør. Som teenager har de fleste en trang til at ”høre til” et sted, og her faldt det mig naturligt, at gå klædt i stil med den musik jeg hørte. Det var nemt og ligetil, og så sendte jeg signal til folk udadtil, at jeg hørte til denne gruppe, og samtidig var det en lidt skæv og anderledes stil. I virkeligheden var jeg allerede dengang dybt fascineret af vintagetøj og jeg lånte ofte gamle film på biblioteket med Gene Kelly, Audrey Hepburn og James Dean, og jeg elskede simpelthen tøjet, håret og stilen, men jeg tænkte samtidig også, at den stil kunne jeg slet ikke bære og i øvrigt hørte det jo slet ikke sammen med mine andre interesser. Da jeg som 20-årig flyttede til København, var det som om at et vindue åbnede sig for mig, og jeg tog springet – fra den ene dag til den anden stod jeg 30 min. tidligere op om morgenen for at sætte hår og lægge makeup og jeg skiftede mine hullede jeans ud med store kjoler. Selvom det måske virker som et meget brat skift, så var det forholdsvis nemt for mig, for jeg flyttede til København alene, kendte ingen mennesker og skulle starte på et helt nyt studie. Det er altid nemmere at foretage drastiske ændringer i sit liv, hvis omgivelserne ligeledes ændrer sig. Jeg fandt hurtigt ud af at jeg følte mig langt bedre tilpas i kjoler, end jeg nogensinde havde gjort i jeans, og så fandt jeg jo også ret hurtigt ud af at man sagtens kan lytte til Alice In Chains selvom man går i blomstrede nederdele og hofteholdere.

Du har simpelthen sådan en sød og skøn personlighed. Hvordan føler du at du udtrykker det gennem din stil?

Jeg har altid været et legebarn, og er det stadig. Jeg elsker at lege med mit udtryk, og gøre noget uventet. Den ene dag kan jeg have den mest feminine lyserøde kjole på med blomster i håret, og den næste dag, kan jeg trække i en sort kjole med sørgeslør foran ansigtet – andre dage igen kan jeg være i et herresæt med skjorte, seler og vest. Jeg klæder mig altid på, ud fra mit humør om morgenen, og jeg elsker at blande det sjove, finurlige og til tider skøre ind i mit stil. Jeg har altid læst mange fantasybøger og superheltetegneserier, og jeg kan ofte finde på at bære en halskæde med Dødsregaliernes tegn fra Harry Potter, eller en Captain America broche. Mange har en forestilling om at vintage skal være meget fint, gennemført og æstetisk smukt, men jeg synes at det sjove ligger i at vende og dreje det efter ens egen personlighed.

Flere som elsker vintage snakker om, at deres kroppe næsten er født i en forkert tidsalder og at man føler sig hjemme i det på en anden måde. Har du det også sådan?

På nogle områder, ja. Jeg elsker hvordan mine kjoler fra 50’erne fremhæver den smalle talje, den store barm og de brede hofter, hvilket i den grad også har været med til at give mig mere selvtillid de seneste par år. 50’erne er et årti, hvor der er utrolig stor fokus på det feminine, den hjemmegående husmor og dermed også på de kvindelige former, i modsætning til en stor del af moden i dag, hvor det ofte kan gå over i det mere androgyne look, og her passer barm og brede hofter ikke særlig godt ind. På andre områder tænker jeg ikke at jeg ville passe så godt ind i 50’erne, da jeg elsker fysisk aktivitet, og jeg cykler, løber og danser utroligt meget – så på den måde er jeg glad for at jeg lever i 2018.

Du siger også selv, at du er en gammel sjæl i en ung krop. Hvordan kommer det til udtryk?

Når jeg er den første, til at gå hjem fra byen, fordi jeg simpelthen er så træt og meget hellere vil ligge i min seng. Ej, spøg til side – jeg kan godt lide tanken om at man indimellem sætter tempoet ned, og fordyber sig i noget, og gør noget ”helt”. Som f.eks. når jeg bruger en hel eftermiddag på at lave hjemmelavet hyldeblomstsaft eller når jeg vasker mine kjoler i hånden, hvilket for mig er et meget detaljeret og tilrettelagt ritual. Det kan nærmest være helt terapeutisk for mig, at gøre noget helt fra bunden, selvom det som oftest er langt mere besværligt – jeg kunne jo bare gå ned og købe en flaske hyldeblomstsaft i Føtex. Et andet eksempel, er det med at gå på date. Jeg kan godt lide at døren bliver holdt for mig, at stolen bliver trukket ud, og at blive budt op til dans. For nogle virker det som en stiv formalia, men for mig er det et tegn på respekt og anerkendelse – og sender et signal til mig om at min date er interesseret og gør en indsats. Og det er klart at det selvfølgelig også skal gå den anden vej.

Det kendte udsagn af ”at du skulle da have levet dengang” leder over i, at folk heller ikke tror, at man kan være vintageentusiast og feminist samtidig. Det kan man jo sagtens, hvordan får du begge dele til at gå hånd i hånd?

Apropros dates, så har jeg oplevet noget interessant i sammenhæng med dette spørgsmål. Jeg har, som så mange andre, prøvet lykken på Tinder, hvor jeg har skrevet med nogle søde fyre, som efterfølgende har inviteret mig ud. På billederne på min Tinder har jeg selvfølgelig mit vintagetøj på, og dermed tror mange, at mit højeste ønske er at være en fin lille hausfrau, der går derhjemme og servicerer dem. Jeg fik på et tidspunkt fortalt en date at jeg var feminist, hvortil han kiggede meget mærkeligt på mig, og spurgte hvordan i alverden jeg kunne være det, når jeg nu sad der i en yndig, lyserød strutkjole iført rød læbestift og perleøreringe? Det kan jeg fordi, feminisme kort sagt er, at give alle mennesker, uanset køn, race eller seksualitet, mulighed for at gøre præcis hvad de vil, uden at deres valg skal dømmes af samfundet. Så hvis jeg har lyst til at gå i stiletter og være hjemmegående husmor, kan jeg frit gøre det, og hvis jeg har lyst til at gå uden makeup og vælge børn fra, kan jeg gøre det, uden at samfundet ser skævt til mit valg.

Har du en særlig periode, som du er mere tiltrukket til end andre?

50’erne har altid været det årti, jeg har været gladest for. Jeg tror det der tiltrækker mig ved kvinderne i 50’ernes samfund, er den luder/Madonna rolle, der i den grad herskede i det årti. Idealet var den dydige, fromme hustru, den gode husmor, der var slank og smuk og som gik pænt og tækkeligt klædt. Samtidig ser man kvinder som sexsymbolet Marilyn Monroe, fetish dronningen Bettie Page, og den frigjorte Brigitte Bardot, overalt i biografen, på tv-skærmen og i magasiner. Det er selvfølgelig langt fra første gang i verdenshistorien at man ser kvinder der opfører sig ”uanstændigt” ift. samfundets normer, men i 50’erne er dobbeltmoralen ift. kvinders rolle så skarpt optrukket, at man tydeligt kan se det – også i påklædningen. På den ene side har man de tækkelige, brusende skørter, der er feminine men dækker det meste af både bagdelen og benene og på den anden side, har man de tætsiddende og sexede pencilskirts, der ikke overlader meget til fantasien. Det er noget af det der fascinerer mig mest ved 50’ernes kvindemode, og jeg elsker at lege med netop de to ting.

Har du en kjole, et outfit eller en item, som har en helt særlig betydning?

Jeg har en beigefarvet spadserdragt i filt, som min stedfar fragtede med hjem til mig, da han var i USA. Udover at den sidder som skræddersyet til mig, er der indsyet en lille mærkat i kanten af nederdelen hvor der står ”Custom tailored for Mrs. Barbara Allen, 1957, Fifth Avenue”. Så kan man virkelig mærke historiens vingesus, når man finder sådan en mærkat i ens tøj. Der har gået en kvinde rundt på Fifth Avenue, i 1957, i lige præcis denne spadserdragt og hun har haft præcis samme mål som mig. Den tanke synes jeg er ret fantastisk. En anden sjov ting er, at jeg havde sættet på til vintagemessen København Vintage sidste år, hvor jeg fandt en hat fra 1950’erne, i præcis samme stof og farve, som spadserdragten. Den måtte jeg selvfølgelig eje, og i dag er sættet én af mine kronjuveler i samlingen.

Hvem er dine inspirationer?

Det er klart at jeg ofte lader mig inspirere af kendisser og stjerner fra dengang – specielt stærke kvinder der allerede på daværende tidspunkt turde gå imod strømmen og udfordre kønsnormerne –  Bettie Page, Hedy Lamarr, Marlene Dietrich og Marilyn Monroe for blot at nævne nogle få. Ud over dette lader jeg mig ofte inspirere af folk på instagram. Både store vintagebloggere som Miss Victory Violet, FullerFigureFullerBust, Advanced Style, Vintage Vandal m.m. men også de mindre, og mere personlige profiler som f.eks. Bibliotekat, Nootjelaan, Vintage_egyptiologist og 1930s_cherie – her udveksler vi også ofte erfaringer omkring vores vintagehobby, og bygger venskaber på tværs af landegrænser, hvilket jeg virkelig sætter pris på. Og så er der jo selvfølgelig, dronningen af burlesque, Dita Von Teese, som også er en kæmpe stor inspirationskilde for mig.

Dit bedste fashiontip, som du selv lever efter?

Livet handler om at gå til bageren i balletskørt og drikke champagne på en tirsdag, så hav modet til at gøre hver dag til noget specielt, på den ene eller den anden måde. Og er der selvfølgelig et utal af citater fra den legendariske Dita Von Teese, hvoraf mit yndlings nok må være dette:  ”Don’t save your good lingerie for dates, wear it for you”

Interview: Miriam Poulsen

Jeg kan godt lide folk, der er ærlige og som tør stå ved sig selv. Det synes jeg virkelig at Miriam virker til. Hun er en mega cool lady, som styrer sin egen blog og fortæller åben og ærligt om dating, livets oppe og nedture, passionen for sko. Og ikke nok med det, så er der et væld af sandheder indsendt fra læsere, som anonymt fortæller store og små hemmeligheder. Der er rigtig meget at komme efter på Miriamsblok.dk og den er klart et læs værd. Hvis man først kommer derind, så kan det tage flere timer før, at man kommer ud igen.

Hvad er visionen bag dit univers på Miriamsblok.dk? Siden at du oprettede den og til nu? Kan du mærke en udvikling i den og i dig selv?

Der er som sådan ikke en vision. Jeg vil helst passe på med at blive for strategisk omkring indholdet, så bliver det nemt forceret. Jeg vil gerne skrive om det, der falder mig ind og alle aspekter af livet, store som små. Der skal være plads til både det sjove og det alvorlige, det pæne og det uperfekte. Da jeg startede, skrev jeg primært om sko. Så ja, der er sket en massiv ændring. Ikke mindst, fordi man bliver enormt meget klogere på både sig selv og andre mennesker, når man på daglig basis smider noget ud i verden og får respons retur.

Du er meget ærlig i dine indlæg, hvordan kan det være at du lægger så meget vægt på ærlighed og selvironi? Og er du aldrig nervøs for, hvad folk tænker eller mener om det?

Hvis man ikke er ærlig, kan det næsten være ligegyldigt. I hvert fald, når man har det blogfokus, jeg har. Der ligger altid en latent frygt for, at folk ikke forstår min humor eller hader mig, og det sker da også, men der er heldigvis langt flere, der godt kan lide det.

Du sætter også fokus på kropsdiversitet og at der skal være plads til nuancer, hvorfor synes du det er vigtigt?(Tænker blandt andet på dit indlæg om flere maver til Instagram)

Jeg følte mig altid tyk, da jeg voksede op. Det var jeg ikke. Det er jeg til gengæld i dag, og der er stadig en massiv skam forbundet med ikke at se ud, som samfundet dikterer, man helst skal. Det er, som om man ikke har værdi, og alt andet ved ens person skjules bag det ærgerlige i, at ens udseende ikke leverer. Det er noget hø. Vi er nødt til at fremme diversitet, så de næste generationer ikke også vokser op med en følelse af at være forkert, fordi de ikke se ud, som de “skal”.

Hvordan kan det være at du identificerer dig med Bridget Jones?

Bridget Jones-sammenligningen kom til, fordi jeg på det tidspunkt havde besluttet mig for at fokusere mere på det selvironiske og uperfekte. Dengang var der ikke så meget andet end modeblogs at komme efter, og selvom jeg gladeligt fulgte med, så følte jeg mig også ofte lidt utilstrækkelig. Der manglede noget, der trak lidt i den anden retning også. Og det gør Bridget. Hun er kikset, men elskelig og vidunderligt relaterbar. Hvis man bringer hende ind i billedet er barren til at leve op til. Det er befriende!

Er der mange som sender hemmeligheder ind til udgivelse på din blog? Er der nogle af dem som du har været mere chokeret over end andre? Og hvor opstod ideen til det?

Ja, vi har efterhånden ramt  de 20.000 indsendelser, så det er et virkelig populært koncept. Idéen kommer fra det amerikanske PostSecret. Jeg bliver altid overrasket og noget trist over, hvor blaserte nogle mennesker er med andre folks følelser. Der er SÅ meget utroskab, hvor den utro part essentielt er ligeglad med sin partner, og det er uhyggeligt respektløst. Jeg har prøvet, at mit liv faldt fra hinanden, fordi min kæreste ikke tænkte to gange, før han var mig utro, og det er eddermame ikke sjovt.

Hvilke reaktioner har du haft på dine forskellige indlæg gennem tiden? Postive, negative etc.?
(Er der noget som har udmærket sig mere end andet?)

De mest positive reaktioner kommer altid, når man er sårbar. Heldigvis, for det er også de indlæg, der kræver suverænt mest at skrive. De negative kommer som regel, når folk ikke forstår sarkasme, eller når de føler sig personligt angrebet over en holdning, jeg har, der ikke stemmer overens med deres. Folk bliver afsindigt nemt forargede. Min største shitstorm var, da jeg udgav en hemmelighed, hvor en person havde unfollowed en blogger, fordi hun havde fået et barn, der var “grimt” og babyspammede hele tiden. Selvom både barn og blogger selvfølgelig ikke blev nævnt ved navn, fik jeg alverdens mommybloggere på nakken, og der kom et massivt skel mellem de, der syntes, det var en hemmelighed på linje med alle andre, og de, der mente, det var langt over stregen at sige, der findes grimme børn.

Har du nogle særlige fremtidsplaner for Miriamsblok.dk eller er der andre retninger i horisonten?

Njaeh, nu er jeg jo for nylig gået selvstændig og ligger nu for mig selv, hvilket er en anelse angstprovokerende. Men det betyder også, at jeg er mere involveret i businessdelen, hvilket jeg har det bedre med både i forhold til mig selv og læserne. Men bloggen har altid båret præg af at være et produkt af umiddelbarhed, så det satser jeg meget på at fortsætte med.


Følg Miriam: Blog // Instagram

Interview: Miriam Poulsen fra Miriamsblok.dk

 

Jeg kan godt lide folk, der er ærlige og som tør stå ved sig selv. Det synes jeg virkelig at Miriam Poulsen virker til. Hun er en mega cool lady, som styrer sin egen blog og fortæller åben og ærligt om dating, livets oppe og nedture, passionen for sko. Og ikke nok med det, så er der et væld af sandheder indsendt fra læsere, som anonymt fortæller store og små hemmeligheder. Der er rigtig meget at komme efter på Miriamsblok.dk og den er klart et læs værd. Hvis man først kommer derind, så kan det tage flere timer før, at man kommer ud igen.

Hvad er visionen bag dit univers på Miriamsblok.dk? Siden at du oprettede den og til nu? Kan du mærke en udvikling i den og i dig selv?

Der er som sådan ikke en vision. Jeg vil helst passe på med at blive for strategisk omkring indholdet, så bliver det nemt forceret. Jeg vil gerne skrive om det, der falder mig ind og alle aspekter af livet, store som små. Der skal være plads til både det sjove og det alvorlige, det pæne og det uperfekte. Da jeg startede, skrev jeg primært om sko. Så ja, der er sket en massiv ændring. Ikke mindst, fordi man bliver enormt meget klogere på både sig selv og andre mennesker, når man på daglig basis smider noget ud i verden og får respons retur.

Du er meget ærlig i dine indlæg, hvordan kan det være at du lægger så meget vægt på ærlighed og selvironi? Og er du aldrig nervøs for, hvad folk tænker eller mener om det?

Hvis man ikke er ærlig, kan det næsten være ligegyldigt. I hvert fald, når man har det blogfokus, jeg har. Der ligger altid en latent frygt for, at folk ikke forstår min humor eller hader mig, og det sker da også, men der er heldigvis langt flere, der godt kan lide det.

Du sætter også fokus på kropsdiversitet og at der skal være plads til nuancer, hvorfor synes du det er vigtigt?(Tænker blandt andet på dit indlæg om flere maver til Instagram)

Jeg følte mig altid tyk, da jeg voksede op. Det var jeg ikke. Det er jeg til gengæld i dag, og der er stadig en massiv skam forbundet med ikke at se ud, som samfundet dikterer, man helst skal. Det er, som om man ikke har værdi, og alt andet ved ens person skjules bag det ærgerlige i, at ens udseende ikke leverer. Det er noget hø. Vi er nødt til at fremme diversitet, så de næste generationer ikke også vokser op med en følelse af at være forkert, fordi de ikke se ud, som de “skal”.

 

Læs også: Interview med Elles Anne. P

 

Hvordan kan det være at du identificerer dig med Bridget Jones?

Bridget Jones-sammenligningen kom til, fordi jeg på det tidspunkt havde besluttet mig for at fokusere mere på det selvironiske og uperfekte. Dengang var der ikke så meget andet end modeblogs at komme efter, og selvom jeg gladeligt fulgte med, så følte jeg mig også ofte lidt utilstrækkelig. Der manglede noget, der trak lidt i den anden retning også. Og det gør Bridget. Hun er kikset, men elskelig og vidunderligt relaterbar. Hvis man bringer hende ind i billedet er barren til at leve op til. Det er befriende!

Er der mange som sender hemmeligheder ind til udgivelse på din blog? Er der nogle af dem som du har været mere chokeret over end andre? Og hvor opstod ideen til det?

Ja, vi har efterhånden ramt  de 20.000 indsendelser, så det er et virkelig populært koncept. Idéen kommer fra det amerikanske PostSecret. Jeg bliver altid overrasket og noget trist over, hvor blaserte nogle mennesker er med andre folks følelser. Der er SÅ meget utroskab, hvor den utro part essentielt er ligeglad med sin partner, og det er uhyggeligt respektløst. Jeg har prøvet, at mit liv faldt fra hinanden, fordi min kæreste ikke tænkte to gange, før han var mig utro, og det er eddermame ikke sjovt.

Hvilke reaktioner har du haft på dine forskellige indlæg gennem tiden? Postive, negative etc.?
(Er der noget som har udmærket sig mere end andet?)

De mest positive reaktioner kommer altid, når man er sårbar. Heldigvis, for det er også de indlæg, der kræver suverænt mest at skrive. De negative kommer som regel, når folk ikke forstår sarkasme, eller når de føler sig personligt angrebet over en holdning, jeg har, der ikke stemmer overens med deres. Folk bliver afsindigt nemt forargede. Min største shitstorm var, da jeg udgav en hemmelighed, hvor en person havde unfollowed en blogger, fordi hun havde fået et barn, der var “grimt” og babyspammede hele tiden. Selvom både barn og blogger selvfølgelig ikke blev nævnt ved navn, fik jeg alverdens mommybloggere på nakken, og der kom et massivt skel mellem de, der syntes, det var en hemmelighed på linje med alle andre, og de, der mente, det var langt over stregen at sige, der findes grimme børn.

Har du nogle særlige fremtidsplaner for Miriamsblok.dk eller er der andre retninger i horisonten?

Njaeh, nu er jeg jo for nylig gået selvstændig og ligger nu for mig selv, hvilket er en anelse angstprovokerende. Men det betyder også, at jeg er mere involveret i businessdelen, hvilket jeg har det bedre med både i forhold til mig selv og læserne. Men bloggen har altid båret præg af at være et produkt af umiddelbarhed, så det satser jeg meget på at fortsætte med.


Følg Miriam: Blog // Instagram

Interview: Nicholas Nybro – Om The Body, kunst og nøgenhed.

Jeg havde den ære af at interviewe designeren Nicholas Nybro. Hans seneste kollektion blev vist på Copenhagen Fashion Week og er navngivet The Body.

Det er en kollektion, som tog folk med bukserne nede og helt bogstavelig talt endda. Der var sat fokus på den nøgne krop og selvom at kritikerne har været efter Nicholas Nybro for ikke at vise nok tøj, som jo ellers er formålet med modeugen. Jeg er bestemt ikke enig i kritikken, fordi der var dømt håndværk af fantastisk kaliber og der var også et budskab, som ikke var til at overse. Jeg fik en hel klump i halsen over kollektionen og især efter at have hørt mere om den fra Nicholas selv. Vi lever nemlig i en tid, hvor der er så meget kropsforskrækkelse og vi søger et ideal, som er umuligt at opnå og The Body bryder med den tankegang. Der er dømt modeller i forskellige silhouetter, kropsformer og tøjet er tilpasset dem. Kollektionen viser en problemstilling, som vi skal sætte fokus på og en problemstilling, som jeg selv er passioneret omkring. Mode handler om mere end beklædningen. Jeg har altid anset mode som kunst og måske er der mange, som ikke forstår det. Men hvad et maleri på museet kan, kan mode også. Mode er derimod levende kunst, budskaber og ideer, skabt af designere med noget på hjerte. Jeg synes, at det er tydeligt, at Nicholas Nybro har lagt sit hjerte ind i projektet. Han stiller sig op, afklædt og tror på sit projekt. Jeg elsker de mennesker, som tør gå ud over konventionerne og som tør at bruge egne usikkerheder og problemer til at skabe inspiration. Jeg kan sige så meget, at jeg blev inspireret til at være modigere omkring mit eget spejlbillede, hvor jeg nødvendigvis ikke behøver at være ked. Vi er så forskellige og vi ser alle sammen ud på en eller anden måde, når vi er nøgne. Det behøver ikk at være skamfuldt eller forkert, fordi vi er, som vi er. Jeg ville ønske, at jeg havde set det i live action. Jeg ved, at jeg kommer til at følge Nicholas Nybro og jeg klasker mine små hænder sammen i iver. Jeg håber, at jeg også kommer til at sidde til et af de fremtidige shows på en af rækkerne og nyde historiefortællingen og de smukke designs.

Jeg kunne uden tvivl blive ved med at rose og det her emne er jeg så passioneret omkring, så jeg kunne skrive bøger om det. Dog vil jeg stoppe her og overlade resten til Nicholas Nybros ord og ikke mindst billederne fra SS18 kollektionen The Body.

Hvad var tankerne bag kollektionen The Body?
?Det kom som en to?er til den tidligere SS17 kollektion af More Than Just A Number, som lagde vægt på at blive voksen og være stolt af at blive gammel. Modebranchen har en tendens til at hylde det unge og det nye, samt en kropsdyrkelse af de unge. Den skulle lægge vægt på at hylde kroppen i alle dens aspekter. Alle mine kollektioner tager udgangspunkt i mig selv og de problemer, som jeg har eller har haft. Jeg tog udgangspunkt i den kropsdyrkelse, som ses overalt i dag og hvordan jeg selv blev trist, når jeg kiggede mig i spejlet, fordi jeg ikke lignede de typiske undertøjsmodeller. Det var den tristhed over eget spejlbillede og den kropsforskrækkelse som jeg ville udfordre. The Body er en hyldest til den nøgne krop, fordi det er det mest naturlige i verden at være nøgen, hvorfor så ikke hylde den??

Der er jo både meget tildækkede modeller og nogle nøgne ? hvad var formålet med den store kontrast? 
?Det handlede ikke så meget om at tildække nogle modeller og lade andre være nøgne. Så det var ikke meningen at skabe en kontrast som sådan. Det er trods alt et modeshow, som skal sætte fokus på beklædning. Der var 25 modeller med 25 forskellige silhouetter. Der var nogle af delene, som skulle tage udgangspunkt i en muskelkrop og andre items, som skulle minde om hud, der hænger. Jeg oplevede kritik i forhold til at sætte nøgne og halvnøgne modeller på catwalken, da de mente at jeg ikke fokuserede nok på tøjet. Jeg vidste bare, da jeg skulle lave showet at jeg ville vise det naturlige i nøgenheden og en diversitet i mennesker. Udgangspunktet var jo netop kroppen. Kroppen der er iklædt tøj og kroppen som er nøgen. Begge dele bør være naturligt at se på?

Hvorfor gik du også nøgen?
?Det var ikke nødvendigvis et behov, men der er så mange, som har en hjertesag og kæmper for noget, men som aldrig rigtig tør gå all in. Det ville ødelægge mit budskab, hvis jeg gik ud og bukkede af med tøj på. Man skal kunne stå inde for det, som man laver og jeg ville gerne stå inde for min egen krop, mig selv som endnu en silhouette og sætte en ekstra streg under budskabet om at hylde den nøgne krop. I øvrigt blev det også afholdt på Kongernes Lapidarium, hvor vi omgivet af nøgne skulpturer, så derfor passede det godt ind i selve settingen.”

Hvorfor valgte du at bruge atypiske modeller og skabe så megen diversitet?
?Da jeg begyndte, som ung designer, valgte jeg at gå lidt med strømmen og indrette mig efter reglerne, fordi ellers taber man folks interesse lidt for hurtigt. Jeg har altid vidst, at jeg ville gå imod strømmen, så da jeg havde etableret mig lidt mere, begyndte jeg at lede efter atypiske modeller. Det har været svært at finde, da modelburearne ikke rigtig tilbyder den slags modeller og de fleste har samme mål og skikkelse. Det er nemlig ikke alle der kan være modeller og det har intet med kroppen at gøre, men det handler også meget om personlighed og udstråling. Jeg stillede spørgsmålet om, hvorfor at en model kun blev anset som pæn, hvis de var høje og slanke? Ingen mennesker er jo udelukkende høje og slanke, så igen er det diversiteten som jeg ville sætte fokus på.?

I din SS17 kollektion brugte du også forskellige kendte mennesker, hvorfor bruge ?rigtige mennesker? og ikke professionelle modeller?
?Igen, har det handlet om at bruge mennesker med udstråling. More Than Just A Number tog udgangspunkt i en snak jeg havde omkring skuespillerinder i Hollywood. Det handlede om kvinder, der når en vis alder, har ved sværere at få arbejde, fordi producerne har et særligt cast i forvejen af de voksne, ældre kvinder og har de brug for nye, unge talenter, så finder de dem hurtigt. Jeg valgte at bruge skuespillerinder som Ghita Nørby, Ellen Hillingsø og Andrea Vagn Jensen, fordi de oser af personlighed og udstråling. Det var for at bryde med påstanden om, at ældre kvinder enten er mødre eller døende. Der er meget mere til dem og det skal fremhæves. Det giver selvfølgelig også en ekstra opmærksomhed, når man bruger kendte mennesker, fordi de har en etos, som folk tror på og som de bliver fanget af.?

Hvad inspirerer dig til at skabe og designe?
?Jeg har altid tegnet tøj og jeg skabte min første sammenhængende kollektion, da jeg var 12 år. Det har dog alligevel taget mange år, før at jeg vidste, hvem jeg ville være som designer og før jeg fik interessen for selve modebranchen. Jeg startede på Designskolen og det var først, da jeg blev færdig i 2009 og efterfølgende, at jeg fandt min designer-identitet. Det er tiden efter, som er med til at forme og udvikle en. Jeg startede med et ønske om at skabe noget smukt og nogle smukke kjoler. De første kollektioner jeg lavede var meget eventyrlige og uden et underliggende budskab, men efterhånden blev de mere politiske. De skulle fortælle historier, de skulle sige noget og de skulle rykke ved folk.?

Hvor lang tid tager processen fra idéfasen og til at det rammer catwalken?
?The Body tog lang tid at skabe. Det var en lang proces, som i koncentrerede arbejdstimer tog omkring 4 ½ måned. Det lå meget arbejde i den og der skulle skabes, fittes og afprøves. Det var meget anderledes end med More Than Just A Number, som kun tog 1 ½ måned at lave. Med den valgte jeg at udfordre mig selv og tog processen baglæns. Jeg startede med at have showets rammer og måtte herefter tilbage og hente gamle styles, som fik en nyt touch. Der var mange processer, som blev sprunget over. The Body var helt nyt og jeg ville starte fra bunden, derfor tog det også længere tid.?

Kommer vi til at se lignende kollektioner i fremtiden?
?Det håber jeg. Jeg har dog valgt at trække mig fra Copenhagen Fashion Week, men det betyder ikke, at jeg ikke vil designe og lave shows. Jeg har bare lige brug for at trække vejret og finde ud af, hvad det er jeg gerne vil og finde andre steder at vise mine kollektioner end til modeugen. Jeg har mange ideer liggende på arbejdsbordet og der er mange tanker. Jeg skal finde ud af, hvad der er brugbart og hvad jeg har lyst til at gå videre med. Planen er dog at forsætte i det politiske spor og skabe kollektioner som indeholder historier, problematikker og bryder med konventionerne.?

Alle fotos er taget af Thomas Cato. Se resten af kollektionen her.

Interview: Nikoline Lunøe

Jeg har fået æren af at interviewe skønne Nikoline fra TheNormcoreRebel. Jeg faldt tilfældigt over hendes blog gennem plusfeedet og jeg blev med det samme forelsket i hendes yderst elegante stil. Jeg kan se meget af mig selv i Nikoline og jeg elsker, at hun har så stor sans for detaljer. Stilen er meget feminin, men med et twist af noget anderledes. På hendes blog er altid fokus på de gode billeder og hvordan man kan sætte et outfit sammen. Jeg blev især tiltrukket af bloggens navn, The Normcore Rebel, fordi jeg hylder alle dem, som tør skille sig ud. Dem som tør være sig selv og ikke er bange for at have glimmer og farver på. Dem som altid er lidt for overdressed, men føler sig bedre tilpas således. Nikoline er unik og god stil bør anderkendes.

Herunder er interviewet og denne gang er det uden min omskrivning som tidligere. Der er questions & answers – simple as that.

Hvordan ville du beskrive din stil?

Jeg synes selv, at min stil er meget feminin. Jeg elsker kjoler, og alt der er glitrende eller lyserødt. Og så må det helst ikke blive for kedeligt, selvom jeg også godt kan lide et klassisk look med en LBD eller en lækker skjorte.

Hvor stammer din interesse for mode henne og hvad betyder det for dig?

Min mor er rigtig kreativ, og har altid interesseret sig for design og materialer, så det har helt klart smittet af på mig. I dag er mode en stor del af mit liv, da det er en måde jeg kan udtrykke mig selv på, både i hverdagen og på min blog. På en måde er mode en hobby, men også en livsstil for mig.

Hvilke tanker ligger bag ?The Normcore Rebel??

Jeg tror, at jeg har blogget siden jeg var 14 år gammel, men dengang var det bare for sjov. Jeg startede The Normcore Rebel, fordi jeg gerne ville have et sted at udtrykke mig, som samtidig havde en vis form for professionalisme over sig. Derfor skulle navnet selvfølgelig også være unikt, og da jeg selv synes, at jeg ikke passer ind i den skandinaviske minimalistiske stil, så blev det altså til The Normcore Rebel.

Din stil er meget elegant og feminin, men altid med et twist af noget unikt. Siger det noget om dig som person? Reflekterer din stil dig?

Ja det tror jeg helt klart at den gør. Jeg er en piget pige både udenpå og indeni, og så er jeg til tider lidt for dramatisk. Det synes jeg egentlig at min stil afspejler meget godt, haha!

Hvor får du din inspiration fra? Hvem, hvad hvor etc?

Som mange andre så elsker jeg Instagram, men derudover læser jeg også en del blogs og ser mange videoer på Youtube om mode og makeup. Bloggeren Cathrine Wichmand inspirerer mig altid til at være lidt mere farverig i hverdagen.

Har du noget i den garderobe, som du ikke kan undvære?

Min Chanel classic flap bag! Det er min absolut drømmetaske, og jeg er faktisk ret stolt over, at jeg fik købt den til mig selv efter 3 års opsparing. Den kommer forhåbentlig til at være en del af min garderobe mange år endnu.

Hvad er dit bedste fashiontip?

Kom ud af din comfort zone og prøv noget nyt! Selvom det godt kan være grænseoverskridende giver det altså også lidt af et adrenalinkick, når der er ekstra knald på de røde læber, eller når man har glimmer på skoene selvom det er tirsdag. Det er de små ting der gør hverdagen lidt sjovere, og det synes jeg godt, at vi danskere kan lære noget af.

Besøg Nikolines blog eller find hende på instagram.

Interview: Allan Stage

allan
Lånt fra ChriChri.dk

En af grundene til at jeg bare måtte interviewe Allan fra den populære blog Fartilfirepiger.dk var fordi han er et perfekt eksempel på en mand som befinder sig i en kvindeverden og endda på mange områder. Allan er far til fire piger, han er gift og arbejder både med egen blog, men skriver også til ChriChri.dk. Jeg synes at det er bemærkelsesværdigt at en mand “tør” at være en del af kvindernes univers langt størstedelen af tiden og ikke blive skræmt væk af det og ikke føle sig mindre mandig.

Jeg spurgte ind til det at være far og hertil svarede Allan “Jeg er tosset med at være far til fire piger, nuvel kan jeg stresse lidt over teenageårene som først kommer om lang tid.” Uden selv at have børn, så har jeg så meget respekt for at være far til intet mindre end fire skønne damer. Jeg har ikke selv været den letteste teenager af slagsen, da jeg, som så mange andre kvinder, lider lidt af PMS og hormonudsvingninger. Jeg kan kun forestille mig, hvordan det bliver, når pigerne først bliver lidt ældre. Allans piger er dog ikke udelukkende til at lege prinsesselege, så der er også plads til at lege med gravmaskiner og helikoptere og der er intet pres eller krav om at være pige på en særlig måde. Pigerne har plads til at være lige præcis som de vil, så hvis fremtiden byder på sport, ballet eller noget helt tredje, så har de den fulde opbakning.

Medierne er ved at sprænges, når videoer af mænd som hjælper deres døtre med at flette hår eller enten får lagt neglelak på eller hjælper til. Senest var der stor opbakning til en far, som havde lært at sætte mange smukke opsætninger og flette datterens hår, som en måde at komme hinanden nær. Så når man nu har fire piger med langt hår og som sikkert også gerne vil have lagt neglelak i ny og næ, så er det altid underholdende at se mændene komme lidt ud af deres comfort-zone og prøve sig med nogle af de klassiske pigeting, men her er Allan heller ikke bange for at være en del af det: “Jeg forsøger at være så meget med til det meste. Jeg kan sætte en ok hestehale og har lært at flette hår. Neglelakken sidder ikke lige i skabet endnu, men jeg gør det, hvis de spørger efter mig.”

Der er ingen tvivl om at Allan befinder sig i godt selskab og hvem ville ikke prise sig lykkelig over at være omringet af kvinder? Den mandige side er ikke noget som bliver ramt og når tiden er til det, så trænes der lidt her og vennerne ses selvfølgelig også, men det lyder ikke til, at Allan har nogle problemer med at være sig selv og det er dejligt at opleve en mand, som hviler nok i sig selv. Man kunne jo umiddelbart godt tro, at man som den eneste mand blandt fem dejlige damer ville blive “overruled” eller at pigerne ville rotte sig lidt sammen, men grinende lyder svaret på det “Det er faktisk tit at min hustru bliver overruled og mine døtre er fars piger tit!”

Inden at bloggen opstod havde Allan brugt instagram som et medie til vise udsnit fra familielivet, men der manglede plads til at uddybe og derfor opstod ideen til bloggen. Det skulle være et sted, hvor tankerne om at være far, mand og menneske skulle uddybes og reflekteres over. Det var heller ikke noget, som var svært at gå ind i og til trods for de mange kvindelige blogs, så var det med til at gøre det sjovt for Allan. Der findes så mange blogs om at være mor og Allan kom med et friskt pust og et andet synspunkt. Støtten har været stor og en af nøgleordene for både blog og livet er ærlighed. Det var vigtigt at bloggen var ærlig lige fra begyndelsen og det var også vigtigt at være til stede og engagere sig i de mennesker, som gav feedback. Det er netop også det, som gør at Allan forsætter med at fortælle om familiens liv.

Da jeg spurgte Allan om et interview var det både et hurtigt svar og nogle utrolig søde ord omkring min blog. Det gjorde det til en behagelig oplevelse og ikke mindst, så var svarene ærlig og engageret, præcis som det Allan efterlever og det har jeg så stor respekt for. Det er altid dejligt at blive modtaget med respekt. I en verden hvor respekten fra begge køn nogle gange halter, så er det virkelig opløftende at møde mennesker, som har det som en særlig værdi og jeg ser meget op til Allan som både blogger og hans person. Jeg synes at det er så sejt at kaste sig ud i et kvindeunivers og ikke føle, at man skal bevise noget særligt, men bare at være ærlig og tale direkte fra hjertet. Jeg har selv to skønne niecer og hver gang de har været på besøg hos moster, så er alle kjoler hevet ned af bøjlerne og jeg er helt kulret over de mange historier, men det er samtidig også vidunderligt. Så jeg kan sagtens forstå, at det må være et privilegium at være far til fire smukke piger. Der er hvertfald ingen tvivl om at det er sådan Allan føler det. Der er så meget kærlighed og det er ikke noget som bliver lagt skjul på.

Følg Allan lige her:

Fartilfirepiger.dk

ChriChri klumme

Instagram