Vores kærestetur på AC Hotel Bella Sky

Reklame 
Ophold modtaget i gave.

Nå, jeg ved godt, at jeg har spammet på Instagram, men jeg har simpelthen fået taget så mange fine billeder, da R og jeg var på AC Hotel Bella Sky.

Jeg må indrømme, at 50% af tiden gik med at skyde content. Det var lidt stressende og samtidig var det jo en del af oplevelsen/hyggen.

Men ja, det er lidt over en måned siden, at vi besøgte Bella Sky. Det var lidt tilfældigt at det landede på Valentins dag, fordi det er ikke noget, som nogen af os normalt går op i. Sidste Valentins dag var jeg hjemme og R spiste sushi med roomies.

Men nu blev det og det var også rigtig hyggeligt. Vi tjekkede ind præcis kl. 15.00 og tog bagefter elevatoren op gud ved, hvad sal. Det var højt oppe og udsigten var virkelig smuk. Vi ankom til Golden Hour, så solen stod bare helt rigtigt ind ad vinduet. Vi fik pakket ud, taget mange billeder (vi skulle udnytte lyset, jo) og så fandt vi vores badetøj frem.

Det var helt tilfældigt, at vi begge havde pakket orange badetøj. Vi har ikke koordineret det, men hold op, hvor har vi koordineret sådan nogle ting mange gange. Vi har tidligere siddet med hver vores lavendel lilla overdel på. Jeg har én striktrøje i den farve og R har én langærmet t-shirt i samme nuance. Det var først, da vi tog jakkerne af hjemme hos Rs bror og svigerinde, at vi opdagede det. Så ja, vi tænker åbenbart lidt for ens eller også har vi allerede nu, været sammen alt for længe.

Men vi valgte så at valse ind i spa’en med orange badetøj på. Der var to varmt vands-bassiner, ét iskoldt bassin, et dampbad, en sauna, regnvandsbrusere og opvarmede liggestole.

Vi var der i godt og vel et par timer. R var ret presset over dampbaddet og jeg var presset over saunaen. Jeg plejer ellers at elske at gå i sauna, men jeg tror måske at kombinationen af varmt vand, damp og så bagefter gå i sauna blev lige voldsomt nok. Men når det er sagt, så var det utrolig behageligt. Der var også en god stemning derinde og alle tager god hensyn til hinandens private sfære, men også at ingen råber eller vader rundt. Der er stille og der er tid til bare at være hinanden nær.

Vi sluttede af med en tur i det iskolde bassin. Der kommer isterninger ned fra en beholder i loftet, så det hele tiden kan bevare sin temperatur. Det var også helt ufattelig koldt, men det gik lidt op for mig, hvorfor at folk vinterbader. Det er helt utrolig skønt, når man først kommer op igen og på ingen måde koldt, når man er ude af vandet.

 

Vi sluttede dagen spa’en af og gik op på værelset. Her fik jeg lige et hurtigt bad og lagt ny makeup. Jeg må indrømme, at der var en del af mig, som ikke orkede at gøre mig klar igen. Alt den varme havde virkelig fået mig til at slappe af.

Men hey, vi havde reservation på Basalt nede på 1. sal og det havde vi begge glædet os til. Så en hurtig makeup, en glimmerkjole og mine Gucci-sandaler fra Rom og så var vi klar.

Dinner for two, please!

Ja, vi ankom til Basalt kl. 19.35 og havde reservation kl. 19.30, så jeg havde været stresset hele vejen ned i elevatoren. Jeg er lidt af en kontrolfreak, når det kommer til tid og jeg plejer altid at stå og vente mindst 10 minutter før en aftale.

Men vi blev sat ved vores bord og vi havde fået lov at afprøve Basalts “Inferno”-menu. Den består af kokkens valg fra menuen.

  • Appetizer: Chicken Wings i særlig Basalt-marinade.
  • Forret: Hørøget laks med syrnet fløde og crudité af glaskål.
  • Hovedret: Dansk Havtaske med persillesmør (mig) og Oksemørbrad fra Öxneholm med grillet porre (R)
  • Lun æblekompot med crumble og kardemommeis

 

Jeg fik fisk, fordi jeg ikke spiser ret meget kød. Jeg har ikke så meget imod lyst kød som kylling eller fisk, men jeg har ikke spist en steak eller steg i snart fire år. Jeg kan ikke få det ned. Men det blev der heldigvis taget højde for og min fisk var helt fantastisk.

Jeg vil dog anbefale at man til hovedretterne bestiller kartofler eller andre af deres side-dishes, så man får lidt tilbehør. Ikke fordi man går sulten hjem, men bare fordi, at det ville komplimentere alting rigtig godt.

Jeg var så mæt, da vi gik derfra. Vi havde valgt bare at drikke vand til og så fik R en special øl og jeg fik en “A two times sour” cocktail, som minder lidt om en sød udgave af Whiskey Sour. Så er man til den slags drinks, så kan jeg godt anbefale, den jeg fik.

 

Der var rigtig travlt på Basalt den aften, hvor vi spiste og det kunne man desværre godt mærke på personalet. De havde gang i mange ting, men de var utrolig søde, når de var om en og maden var uden tvivl værd at vente på. Så det skal de sådan set ikke høre for.

 

Ja, vi sluttede aftenen af med at tage elevatoren op til øverste etage, hvor vi kiggede på udsigten. Det var virkelig smukt og et kig værd, hvis man alligevel er der. Da vi kom ned på værelset var vi begge så trætte, at vi faldt i søvn efter lidt tid.

Jeg faldt i søvn ved at kigge ud på udsigten. Det var helt vildt skønt.

 

Dagen efter gik vi i spa inden morgenmaden. Det var godt nok også en dejlig måde at starte dagen på. Igen koldt gys inden vi gik op og gjorde os klar. R var meget imponeret over morgenmaden, men den indeholdt også alt, hvad hjertet kan begære.

 

Så alt i alt og med dette dagbogs-agtige indlæg, så havde vi en skøn tur. Jeg tror nogle gange, at man har nogle særlige forventninger, når man tager sådan på kærestetur. Man har en forventning om at være nærværende, om at møde hinanden på en særlig måde og på at hygge virkelig meget.

Vi hyggede og vi nød det. Det er klart noget, som vi vil gøre igen. Måske bare med én enkelt overnatning mere, så vi har mere tid fra check-in til check-out.

Men vi havde oplevet noget sammen og vi havde været fælles om det. Vi havde været sammen på en ny måde, et nyt sted og med nye indtryk.

Men jeg bliver nødt til at sige, at da vi tog hjem og til sidst endte på sofaen med kinesiske nudler, dyner og Suits, så var alting bare helt perfekt.

Det viste mig virkelig, at vi kan være i fint dress, spise udsøgt mad og være i spa og hygge os på én måde og så kan vi en anden dag sidde derhjemme i hyggetøj og spise mini forårsruller og hygge på en anden måde.

Der skal være tid til begge dele og den weekend gav mig muligheden for at nyde godt af begge dele. Det er jeg meget taknemmelig for.

 

Det er hvert fald ikke sidste gang, at vi besøger Bella Sky og det er nok heller ikke sidste gang at vi falder om på sofaen og spiser take away.

Marilyn Monroe – Magasinets muse.

Mit magasin er inspireret af Marilyn Monroe. Jeg er inspireret af Marilyn Monroe.

Der er så mange, som har sagt, at det er åndssvagt at være inspireret af en kvinde, som begik selvmord så ungt og som generelt var et menneske med et kaotisk liv.

Det er faktisk en af de grunde til, at jeg er så inspireret af hende. Jeg har læst biografierne og set programmerne om hende. Hun havde ikke et nemt liv. Hun havde et enormt svært liv, som var turbulent fra den dag, hun blev sat i verden.

Hun har kæmpet sit image, sig selv og de relationer, som hun havde til andre mennesker. Hun blev reducereret til at være en blond bimbo, som ikke kunne andet end at være sexet. Hendes smukke ydre overskyggede alt andet.

“Derfor har magasinet også fokus på de svære ting i livet. De ting som sker bag læbestiften og de store grin.”

Hun levede i forhold, hvor der indgik både fysisk og psysisk vold. De var jaloux og de ville have hendes skønhed for dem selv.

Hvorfor relaterer jeg så til Marilyn Monroe?

Magasinet her relaterer til Marilyn Monroe, fordi der er et fokus på dyrkelsen af det smukke, men også fokus på det menneskelige. Der er meget mere til alting end den overflade, som vi bliver præsenteret til.

Jeg tror nemlig på, at det ikke gør noget, at man også dyrker det smukke og det udenpå. Jeg elsker min æstetik, min overdressedness og mine røde læber. Jeg tror nemlig på, at det er okay, at dyrke og hylde det smukke. Men samtidig handler det også om at finde en balance. Derfor har magasinet også fokus på de svære ting i livet. De ting som sker bag læbestiften og de store grin.

Der er et indre. Der er en kerne. Der vil være de gode oplevelser og der vil være det svære. Derfor er der også fokus på mange historie, fyldt med ærlighed og flere af dem, skrevet med tårerne trillende ned ad kinderne.

Jeg ved ikke, hvordan Monroes liv havde set ud, hvis hun havde levet i en anden tid og hvor psyke har et andet fokus.
Jeg tror bare på, at det omtumlede, det kaotiske og det svære også skal bruges til noget. Jeg tror ikke på, at jeg har oplevet de ting, som jeg har, for at gemme på det.

Jeg har ikke været udsat for svære forhold til både far og kærester, spiseforstyrrelse, angst og uro, hvis ikke, at jeg skulle bruge det til noget og lære af det.

“det er svært ikke at dyrke det skønne og uskønne på samme tid. Man kan ikke vælge en uden at det bliver kunstigt.”

Jeg kigger på Monroes historie og tænker det samme. Hvad kan vi lære af hendes historie og hvad skulle hun lære? Hvorfor gik tingene, som de gjorde?

Jeg finder inspiration i hende, fordi det er svært ikke at dyrke det skønne og uskønne på samme tid. Man kan ikke vælge en uden at det bliver kunstigt.

Jeg ser profilerne på SoMe, som er så perfekte, at det næsten gør ondt, fordi man glemmer, hvad der er bag. Jeg ser også de profiler, som er gået imod det perfekte og udelukkende søger det uskønne og uperfekte, som som i nogen grad også ender med at blive kunstigt, fordi alting er vel heller ikke uskønt hele tiden?

Jeg forsøger derfor at skabe et univers, hvor der er plads til det hele. Jeg tror på, at vi rummer så mange modsætninger og sider. Det er det, som gør os dynamiske og det er det, som gør os til os.

Jeg tror på, at det uperfekte er med til at gøre os menneskelige og derfor skal det ikke tysses på eller gemmes væk. De fleste mennesker oplever svære ting eller en følelse af ensomhed eller usikkerhed. Det er okay og det skal vi snakke om, fordi chancerne for at andre føler det samme, er langt større end rynkede bryn.

Jeg har skabt der her magasin, fordi jeg gerne vil hylde mine egne sider, fordi det gør ikke noget med lidt selv-hyldest indimellem. Det handler nemlig om at åbne munden, række ud og hvis jeg deler de ting, som står mit hjerte nær, så håber jeg på at inspirationen og passion rækker langt nok ud og resonerer noget i nogle andre. Uanset om det er Monroe, læbetift, hudpleje eller noget helt fjerde.

Der skal være plads til os alle.

Rastløshed, uro og (u)ærlighed?

Jeg mener selv, at jeg er et ret ærligt menneske.

Jeg mener også, at jeg prøver at vise de forskellige sider på mine forskellige medier.

Langt hen ad vejen bruger jeg Instagram, som min lille portfolie af billeder eller måske et lille modemagasin, men den del af magasinet, der kun er et fantastisk photoshoot.

Jeg sidder alligevel med en følelse af, at jeg ikke rigtig lader folk komme tæt på. Det er så nemt at bruge de gode billeder og være mere overfladisk derinde, men jeg har kæmpet lidt med, hvad Instagram er for mig og hvad jeg gerne vil bruge det til.

Jeg har i to dage nu været ved at tage små stories, som ikke er planlagt og som virkelig har vist nogle følelser, som jeg har svært ved at dele.

Jeg deler sjældent, når jeg sidder midt i, at jeg har det dårligt eller når jeg er ked af det. Jeg gemmer det til efter, at jeg har bearbejdet det.

Den første story var ved at komme op i sidste uge, da jeg skulle ud og spise. Jeg vidste ikke helt, om jeg havde lyst og jeg vidste, at jeg ikke havde lyst til valget af menu. Jeg ville bare heller ikke være hende, som ødelægger den gode stemning, nu når alle var med på det andet.

Efter min spiseforstyrrelse, så går jeg meget op i, kun at spise de ting, som jeg ved, at jeg har lyst til. Der er utrolig meget take-away mad, som jeg ikke længere har lyst til, fordi jeg meget hellere vil bruge samme mængde penge på noget andet.

Så jeg var ved at optage en story, hvor jeg har en kæmpe klump i halsen, fordi jeg ikke har lyst og fordi jeg får det som et lille barn. Jeg bliver så irritabel og jeg har så svært ved at spise mad foran andre mennesker, som jeg ikke rigtig kender.

Restaurant besøg har altid været lidt af en prøvelse, fordi jeg hader, når jeg skal sige min bestilling højt, men jeg synes ikke at buffet er lettere. Tværtimod.

Det er så fjollet, men det er lidt et levn fra min spiseforstyrrelse og derfor popper det nogle gange op.

Men hvorfor ville jeg ikke vise jer en grådkvalt mig i live-udgave?

Fordi jeg ikke har lyst til at være en dramaqueen. Jeg er jo fjollet, når jeg får det sådan. Jeg ved jo godt, at det ikke er verdens undergang og fordi jeg ikke er så god til at lade folk ramme de helt ægte “lige-nu-og-her”-følelser.

Er jeg så uærlig?

Nej. Ikke uærlig, fordi vi behøver heller ikke dele alting, men jeg vælger stadig at fortælle det, fordi jeg går så meget op i at få nuancerne med. Jeg føler så mange ting hele tiden. Jeg bliver irrationel og jeg bliver dramatisk uden grund.

Den anden gang var her i dag. Jeg var ved at optage en story om rastløshed og rod.

To ting som jeg mærker så stærkt for tiden. Jeg prøver at sætte ord på det, men jeg kan ikke forklare det.

Uroen i kroppen fylder rigtig meget, men mit hoved er rettet mod de ting, som jeg gerne vil. Jeg keder mig ikke, fordi jeg har deadlines og opgaver, men jeg føler mig stadig rastløs.

Jeg ved ikke, hvor jeg hører til henne lige nu. Jeg ved ikke, hvordan tingene kommer til at gå fremadrettet. Jeg føler mig ærlig talt lidt fortabt.

Er det missmejer.com som gør mig fortabt?

Nej.

Lige det er jeg ikke fortabt omkring. Jeg tror på det og jeg formår at arbejde igennem uroen og få lavet noget hver dag.

Jeg er fortabt omkring, hvor jeg står i forhold til, hvor jeg skal være og hvilken vej jeg skal gå.

Jeg føler mig ikke hjemme nogle steder lige nu og jeg bliver rastløs af at være alene, men det hjælper ikke at være sammen med nogen, fordi så trænger jeg til at være alene.

Jeg har lyst til at kunne råbe ud i universet og få svar på de spørgsmål, som fylder helt vildt meget lige nu. Jeg kan ikke mærke noget.

Jeg kan ikke få ordentligt fat på min intuition og min mavefornemmelse.

Jeg har derfor svært ved at finde ro og bare lade tingene gå sin gang.

Jeg ved ikke, hvem jeg skal snakke med det om, fordi jeg føler ikke, at jeg kan sætte ord på det eller få hjælp til det.

I sidste ende er det jo mig, der skal mærke efter og tage de beslutninger, som måske dukker op.

Gomentor: Angst, vrede og aha-oplevelser.

Annonce.
Gomentor.dk

Hvad er GoMentor?

Inden i lige læser mine forholdsvis rå og stadig ubearbejdede følelser, så kan jeg lige fortælle lidt om mit forløb og hvad jeg går igennem.

Jeg er igang med et terapiforløb gennem Gomentor.dk. Det er en online platform, der har samlet en masse af landets terapeuter, psykologer, coaches og meget andet, som står klar til at hjælpe en.

Man kan enten booke dem til en face-to-face session, eller man kan købe et
GoMentor 24/7 abonnement, som er til et onlineforløb. Der findes pt. 4 forskellige GoMentor 24/7 abonnementer. Det som jeg har valgt et GoMentor 24/7 Live

Den indbefatter at jeg kan skrive med min mentor mellem mandag-fredag og så har jeg 2 online, live-sessioner på 30 minutter pr måned.

Det smarte er, at når man tilmelder sig, så udfylder man et skema, som gør det lettere at blive matchet op med den rigtige. Jeg valgte selv en, men hun var så dejlig ærlig, at hun ikke mente, at hun kunne være den rette for mig. Og stor respekt for det. Så GoMentor matchede mig op med en ny, som passer helt perfekt ind i, hvad jeg har brug for.

Lige nu kan i få 10% på et abonnement, hvis i bruger koden:
Frkmejer10


Hvordan går det med mit forløb?

Jeg er i fuld gang med mit Go Mentor forløb og har lige for et par dage siden, haft min første Online live-samtale med min mentor, Charlotte Sandfeld.

Det er hårdt. Det er det første jeg siger, når nogen spørger til mit forløb. Det er benhårdt og jeg har stort set ikke lavet andet end at græde eller være vred siden jeg havde livesessionen. Det føles alligevel godt. Det føles jo netop, som om at der rykker noget inde i mig.

Desuden så er det sjældent at terapi er lykke med det samme. Jeg har stadig flere livesessioner i vente og jeg ser enormt meget frem til dem. Min mentor er god for mig. Hun er kærlig og hun er bestemt på én og samme tid. Hun stryger mig ikke udelukkende over håret, men hun stiller mig modspørgsmål og hun har givet mig tid til at reflektere. Det føles rart, at man kan skrive til hende i løbet af ugens fem dage, så hvis der lige opstår en følelse, så er hun der til at give feedback på det.

Jeg har valgt, at vi skal fokusere meget på min angst og allerede inden, at jeg begyndte, så kunne jeg godt mærke sommerfuglene i maven. Det er et emne, som jeg sjældent har berørt, fordi jeg lader det bare fare. Det er også gået hen og blevet en nem ting at sige “Ej, ja, det er bare min angst lige nu” og så slipper jeg for at mærke efter, hvad der er under den.

Så disse dage, der skriver jeg og jeg tænker. Jeg er meget af tiden alene ude i et hus, som min kæreste og jeg passer. Det har givet mig endnu mere tid til reflektion uden så mange forstyrrelser, da han er væk mange af timerne.

Det føles både svært og tiltrængt.

Jeg har på den ene side mest lyst til at råbe af alt og alle, fordi jeg bobler af vrede. To dage efter live-sessionen måtte jeg råbe ned i en pude med mine lungers fulde kraft. Jeg havde helt ondt i brystkassen og halsen.

Det er en blanding af vrede og afmagt. Derfor valgte jeg også at takke ja til at komme ud i huset. Så jeg havde tid til at bearbejde de følelser, som allerede er blevet sat igang.

Fordi angst? Hvad gør den for mig? Hvorfor har jeg den? Og hvornår er den værst?

Min angst beskytter mig jo, fordi den gør min krop så svækket, at jeg ikke kan være i de svære følelser. Den er der jo, fordi jeg føler mig bange og udsat i en eller anden grad.

Min angst kommer også lidt fra genetik, da flere i min familie døjer med samme mønster og derfor er det ikke unaturligt, at jeg også har den. Den kommer også fra de ting, som jeg har været i.
En opvækst med en utilregnelig far, hvor intet var godt nok og senere psykisk voldelige forhold med misbrug og vrede.

Men Charlotte sagde det rigtigt nok, da jeg begyndte at forklare, hvordan jeg ville “tøjle” og “styre” min angst. Det skal hverken tøjles eller styres eller holdes nede. Der skal omsorg til. Man tøjler jo heller ikke et vredt menneske og så er alt godt. Det er jo et tegn på, at der mangler noget andet.

Min angst er okay. Det er okay, at jeg føler den, men den skal ikke overtage. Den larmer måske bare så meget, fordi jeg i så mange år har neglicieret mig selv. Selvom jeg føler, at jeg det sidste års tid har taget nogle store valg og er langt mere bevidst. Så har jeg stadig brugt mere energi på at søge accept og kærlighed udefra, end fra mig selv.

Da jeg fik det fortalt, der gjorde det ondt. Tårerne trillede ned, fordi jeg har virkelig brugt meget energi på at gøre andre glade, at passe på dem og være der for alle andre og når det så kom til mig selv, så var jeg for træt. Det føltes meget vigtigere at gøre 1000 ting, der fik min krop til at skælve af frustration og udmattelse, fordi jeg håbede på et kys på panden eller taknemmeligheden. Så alle de fødselsdagskager, som jeg har bagt og alle de ting, som jeg har lavet for at gøre alle andres liv lettere, har ikke været af lyst, men i håbet om, at jeg ville få kærlighed tilbage.

Problemet er bare at:

  1. Det kommer sjældent den vej fra
  2. Det bliver en forventning eller en selvfølge, at man gør det og så føles frustrationen endnu større.
  3. Det skal ikke være en købmandshandel at få kærlighed, taknemmelighed og at blive værdsat. Det skal komme naturligt.

Så de her dage i huset bliver brugt på egen omsorg, på at lade tårene flyde, at sove længe og på at mærke efter, hvad jeg har lyst til.

Ikke hvad andre har brug for.


I kan blive opdateret på forløbet her på bloggen eller på Instagram @frk.mejer

Husk at i kan få 10% på et abonnement med koden: frkmejer10
Her kan i se de forskellige abonnementer og hvad de kan, så du kan finde det, der passer bedst til dig.

A new era has begun.

Get ready for….

Miss Mindful Styling

Miss Retro Vibes

Miss Honesty




Meet the new: Miss Mejer.

Det her indlæg bliver måske lidt forvirrende, fordi hvad er missmejer.com nu og hvad sker der med frkmejer.dk?

Der er blevet oprettet en ny og bedre platform end tidligere. Frkmejer.dk bliver altså til missmejer.com.

Missmejer.com er en del af Mejer-familien, hvor Skoskabet.com også ligger under. Det er en del af et familieforeliggende og vi er alle enormt glade for at have skabt en platform, hvor der er plads til kreativitet og indlæg om alt mellem himmel og jord.

Som sagt er det pt mig der sidder med alt skrivearbejdet og derfor bliver det også meget, som i kender fra frkmejer.dk. Denne her gang er det dog med henblik på at gøre det hele lidt større og med mulighed for at skalere det til en international størrelse. Uha ja, det lyder voldsomt, men nu starter vi også her.

Det bliver også sådan, at hvis i, som læsere, har lyst til at lave frivilligt indhold, så skal i være mere end velkomne til at kontakte os med en ide og så ser vi på det. Firmaer har mulighed for at annoncere via banner og kan derfor købe annonceplads, hvis det skulle være ønsket. Faktisk er det sådan, at hvis du er et lille “firma”, blog eller instagram, så kan du også få en annonceplads – bare tjek “Advertising” for prislister.

Så en ny æra er begyndt, hvor der kommer til at være meget andet end mig, der fortæller om mit liv. Det bliver også snak om sundhed, astrologi, film og TV, samt mere om de lancering af produkter som jeg går til. Det bliver mere et webmagasin med plads til udefrakommende klummer, informationer om alt muligt og et sted, hvor man kan holde sig opdateret på de ting, som rører sig – både i mit liv, men også uden for min næstetip. Det er bare alt sammen med et drys af min skrivestil og mine vinkler.

Jeg glæder mig mere end nogensinde før og der er allerede lagt indlæg ind, som i måske kender lidt til og så kommer der alt muligt nyt indhold med tiden. Så bookmark websitet eller meld dig til nyhedsbrevet ude i siden og så kommer du ikke til at gå glip af noget.

Det bliver større, bedre og finere.



Hvad synes i? Kan i lide Missmejer.com indtil videre?