Så ansæt mig dog, jeg er klar!

Jeg skriver det her indlæg, mens jeg sidder med et meget stort glas vin i hånden. Eller det er andet glas vin, men hey.

Det har været en lang dag. Og det her indlæg har jeg bygget op til længe og det kommer til at være hudløst ærligt. Så brace yourself.

 

Først og fremmest har der været stille længe her på bloggen, men også på instagram.

Hvorfor? Fordi jeg har besluttet mig for at holde en pause fra livet som selvstændig og søge jobs i mode- og beautybranchen. Jeg trænger sådan til at komme ud og være en del af et team og få inspiration, så jeg kan få lidt energi igen.

Jeg har ikke opgivet bloggen eller ideen om at være selvstændig, men selv jeg, bliver nødt til at indrømme, at det er benhårdt og jeg kan ikke det hele alene. Så derfor søger jeg jobs.

 

Hvordan går det så?

Ja, de to glas vin mandag aften siger det måske. Det går ad helvedes til. Ja, simpelthen. Det går simpelthen så rivravruskende dårligt.

Nå, men er det så, fordi du ikke søger jobs?

Nej. For det gør jeg. Stort set hver dag ryger der mindst én ansøgning afsted.

Jamen, begrænser du dig selv?

Næh. Jeg søger alt muligt. Journalist. PR. Marketing. Back Office Assistent. Customer Service Assistant. Dresser. Projektleder. Konceptudvikler. Modelbooker. Uopfordret. Happiness helper og what not. You name it.

 

Først gik jeg og brokkede mig over, at man ikke engang kunne få et svar tilbage. Og nu brokker jeg mig over, at jeg kun får afslag.

Mandagen bød på tre nej’er. De to kom inden klokken havde passeret tolv og det sidste nej kom klokken 21.30. Jeg sad og så DNA på TV2, men det kunne jeg da godt glemme. Min hjerne rumsterede bare rundt om de tre nej’er og hurtigt løb tårerne også ned ad kinderne.

Skal jeg være helt ærlig, så forstår jeg det ikke. Jeg forstår simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg skriver ansøgninger. Jeg gør dem personlige. Jeg laver flotte forsider. Jeg sørger for at der er styr på detaljerne. Chanel fik en med detaljer fra deres AW19 kollektion. Det passede i alle farver og mønstre. Sui Ava fik en med et af deres mest solgte spænder på forsiden og kanter af glimmer taget direkte fra deres Linkedin banner. Elite Models fik lov til at hilse på mig i jobbet som dresser/stylistassistant noget tid inden, at de skulle finde deres næste modelbooker.

 

Det viste sig, at Elite Models bruger et agency til at finde deres kandidat. Så selvom jeg havde løbet rundt i guldsandaler i KBH for at finde denimjakker og straight fit jeans til mænd, samt fik ansvaret for firmakortet efter fem minutter, så var det ligemeget i sidste ende. Jeg tog dresser-jobbet, fordi jeg tænkte, at det var en god mulighed for at vise mig og de kunne danne et indtryk. Det viser sig, at det var pisse ligegyldigt. Ville jeg gøre det igen? Ja, det ville jeg helt sikkert.

Jeg har skrevet ansøgninger, der var anderledes. Jeg har skrevet dem personlige. Jeg har skrevet med med fokus det ene og fokus på det andet. Jeg har skrevet dem lige fra hjertet og med et professionelt, køligt overblik.

Jeg har været lige på og jeg har været næsten tiggende. Jeg har senest lige skrevet den mest desperate mail til Birger Christensen, fordi jeg ikke kunne bære, at jeg ikke engang fik en samtale. Et job som simpelthen ikke rigtig bad om mange kvalifikationer og som jeg alligevel var for dårlig til at få. Til trods for mit arbejde som selvstændig, mit job i detailbranchen, mine kærlighed for mode og min overdrevne kærlighed for lige netop deres brand.

Jeg er lost.

Jeg er så opgivende på hele det her jobsøgnings-halløj. Hvad fanden foregår der?

På den ene side skal man ikke have nogle særlige kvalifikationer og på den anden side, så skal man heller ikke være for gammel eller for ung. Man skal være lige tilpas og så skal man allerhelst have haft 20 års erfaring som 24-årig.

Hvad fanden skal der ske?

Et af de jobs, som jeg søgte havde fået 450+ ansøgere. Hvordan i alverden skal man komme igennem den mængde af ansøgere? Hvordan skal man skille sig ud og hvordan skal man overbevise dem?

 

Det var engang, hvor man kunne dukke op med en ansøgning i hånden og så kunne de se en. De kunne mærke allerede der, om man var noget for dem. Det kan man ikke i dag. Der findes rekrutteringssystemer op og ned af døre og stolper.

Det er jo sindssygt.

Upload dit CV her. Upload din ansøgning her. Upload en af dine kæledyr og alle dine hobbies her. Nå nej, vi tager ikke imod PDF, så konverter det hele til noget andet Docxpqzæøå. Og nå nej, vi tager kun imod små bitte mini-filer, så du må lige dele det hele op.

Nå nej, så er der også rekrutteringssystemer, hvor man ikke skal uploade ting, der skal man bare udfylde felterne og freestyle inde i systemet. Nå, men okay så. Så dropper jeg lige hele det layout, som jeg har bakset med og udfylder bokse og tikke samtidig andre bokse med mine kompetence som menneske. Nå nej, for at finde ud af at jobbet er blevet besat, i det man sender ansøgningen.

 

Hvad skal man dog gøre for at få et job? Stillingerne er der jo, kvalifikationerne er der, men jobbet kommer bare ikke.

 

Jeg er en blanding af at være grædefærdig og samtidig har jeg mest lyst til at grine hysterisk.

Det er benhårdt at søge jobs. Jeg sætter næsen op hver eneste gang. Jeg lægger så meget energi, hjerte og sjæl ind i alle ansøgninger. Jeg gør intet med venstre hånd. Alligevel så er det bare nej, nej, nej, nej og atter nej.

Jeg træt af nej.

Jeg er træt af, at jeg ved, at jeg kan alle de jobs, som jeg søger. Jeg ved, at jeg kan. Jeg skal bare have en håndsrækning, men hvor er den henne?

Ikke engang et assistentjob kan jeg finde ud af at få.

Jeg ved simpelthen ikke, hvad der skal ske.

 

Inderst inde, så ved jeg godt, at jeg ikke kommer til at være jobløs for evigt, men jeg har lige stået med mit selvstændige projekt og håbet og troet. Nu gør jeg det samme, men heller ikke her går det, som jeg havde håbet.

Jeg er ung. Jeg har energi. Jeg har drive. Jeg er lærenem. Jeg er ambitiøs og jeg er fandens dygtig. Jeg har arbejdet selvstændigt med mit eget. Jeg har været i teams. Jeg er udadvendt og jeg er proaktiv ud i alle celler. Jeg er endda 4 x Virgo, så hvor meget ordenssans, høje krav til en selv og sans for detaljer har i brug for i ét menneske?

Det er også næsten umuligt at sælge sig selv på så lidt plads på skrift og så ovenikøbet komme rundt om det hele på en fyldestgørende måde.

Hvordan i alverden kan det være så svært at få et job?

Jeg er her, jeg er klar og jeg er åben for alle muligheder. Jeg hopper og jeg danser for at kunne få lov til at få bare en lillefinger ind, så jeg kan vise dem alle, at jeg er bygget til jobbet.

Jeg ved jo, at jeg kan. Jeg ved bare aldrig, hvem jeg er oppe imod og hvad de i virkeligheden gerne vil have.

 

Så selvom at jeg godt ved, at det jo lykkedes i sidste ende og at jeg en dag bare griner, så har jeg svært ved det lige nu.

Det kommer jo. Det ved jeg.

 

Men skulle i stå derude med en stilling i modebranchen, reklamebranchen eller noget der ligner, så hit me up!

 

Jeg er klar. Jeg er lige her. Look no further!

 

 

Eksempler på forsiderne:

 

Birthday Dress

Indeholder reklamelinks
Markeret med *

Det er en tradition, at jeg skal have en ny kjole hvert år til min fødselsdag.

Sådan har det altid været. Som barn lagde min mor tit outfits frem til mig, som hun havde syet til mig og som altid var anderledes end det, de andre havde på.

Siden hen har jeg holdt traditionen og hvert år skal jeg have en kjole, som sætter temaet for resten af fejringen.

Det er ikke fordi, at jeg skal have en dyr kjole eller noget totalt over the top. Nej, det handler mere om at finde den kjole, som bare gør mig virkelig glad og som passer på den stemning, som det seneste år har budt mig.

Min første indskydelse i år, var at genskabe looket fra Taylor Swifts sang “ME!”. Hun har en kjole på med sort top og hvidt tylskørt, der har påsyet blomster i forskellige farver.

Det kom sig lidt af, at jeg virkelig kan relatere til hele det univers, som TS har sat op ny. Den feeling af at være gået fra det mørke og “hårde” univers til at komme ud af skallen og virkelig stå ved sig selv.

Det var bare sådan, at det tylskørt, som jeg havde bestilt, slet ikke var som, jeg havde forventet. Så tingene tog lidt en drejning.

Så nu er jeg på udkig igen og herunder er nogle af de looks, som jeg har på radaren indtil videre.

 

Update: sådan endte det.

Shop looks:

Asos Floral Dress* – Asos Ruffle Dress * – ROTATE Style 18 Dress (black)

 

ROTATE Style 5 Dress (blue) Asos Beige Dress* – H&M, Orange TopH&M, Pink Skirt

 

Jagten på fødselsdagskjolen er gået ind…

Indeholder reklamelinks
Markeret med *

Det er en tradition, at jeg skal have en ny kjole hvert år til min fødselsdag.

Sådan har det altid været. Som barn lagde min mor tit outfits frem til mig, som hun havde syet til mig og som altid var anderledes end det, de andre havde på.

Siden hen har jeg holdt traditionen og hvert år skal jeg have en kjole, som sætter temaet for resten af fejringen.

Det er ikke fordi, at jeg skal have en dyr kjole eller noget totalt over the top. Nej, det handler mere om at finde den kjole, som bare gør mig virkelig glad og som passer på den stemning, som det seneste år har budt mig.

Min første indskydelse i år, var at genskabe looket fra Taylor Swifts sang “ME!”. Hun har en kjole på med sort top og hvidt tylskørt, der har påsyet blomster i forskellige farver.

Det kom sig lidt af, at jeg virkelig kan relatere til hele det univers, som TS har sat op ny. Den feeling af at være gået fra det mørke og “hårde” univers til at komme ud af skallen og virkelig stå ved sig selv.

Det var bare sådan, at det tylskørt, som jeg havde bestilt, slet ikke var som, jeg havde forventet. Så tingene tog lidt en drejning.

Så nu er jeg på udkig igen og herunder er nogle af de looks, som jeg har på radaren indtil videre.

Shop looks:

Asos Floral Dress* – Asos Ruffle Dress * – ROTATE Style 18 Dress (black)

ROTATE Style 5 Dress (blue) Asos Beige Dress* – H&M, Orange TopH&M, Pink Skirt

For the love of pink carnations..

Hvis “pink carnations” (red. nelliker) symboliserer udødelig kærlighed og et stort tak til en muse, så passer det perfekt til den kærlighed, som jeg efterhånden har opbygget til ROTATE Birger Christensen.

Et brand som jeg har fulgt lige siden annonceringen af det i 2018. Lige da det kom frem, der så jeg ikke mig selv, som en ROTATE-pige. Måske fordi det føltes for chic til mig? Eller for modigt et valg?

Kjolen her så jeg på deres instagram. Både Thora Valdimars og Jeanette Madsen (red. designerne bag) stod på en balkon med hver deres “Style no. 5” på. Den ene i en lys gul og den anden i en lys blå.

Jeg var forelsket. Det var kærlighed.

Dengang tænkte jeg, at sådan en kjole kunne jeg ikke have på.

Men i 2019 fandt jeg en Style no. 5 til salg i min størrelse og i en farve, som passede perfekt ind i det tema, som sommeren allerede havde budt på.

I 2019 følte jeg mig som en ROTATE-pige. Jeg følte mig moden nok til det. Jeg følte mig vovet nok. Jeg følte at det var mig.

Jeg følte i den grad at Style no. 5 var kjolen, som ikke kun jeg manglede, men også min garderobe manglede. Og nu er der også en del af de andre styles, som jeg også føler, at jeg og garderoben mangler.


Men hvorfor så også lave en hel fotoserie kun med én kjole?

Fordi den simpel og alligevel så fyldt med detaljer.

En fotoserier der hylder hele kjolen og nærmest roterer hele vejen rundt om den. En måde at opleve de skønne detaljer af den høje slids, den dybe V-udskæring, wrap-effekten og de store ærmer, der bliver smallere, og nærmest smyger sig rundt om håndledene og giver en handskeagtig fornemmelse.

En kjole der for mig næsten føles som en moderne udgave af Marilyn Monroes fra “Gentlemen prefer Blondes”, 1953.