#IAmWhatIAmStories

Har du nogensinde hørt sangen “I Am What I Am” af Gloria Gaynor?
Hvis ikke, så sæt den på efter, at du har læst indlægget her. Det er den ultimative powersong til at hylde sig selv.

Men inden jeg fortæller min historie, så vil jeg gerne bede om jeres hjælp.

Det er en opfordring til at dele et billede, en story, en video eller et indlæg med
#IAmWhatIAmStories og eventuelt også tagge mig (@frk.mejer)
Eller send den til info.missmejer@gmail.com – så deler jeg den herinde – med eller uden fuldt navn.


Hvad handler kampagnen så om?
Den handler om at nedbryde tabuer og vise at det er vigtigt, at man holder fast i den person man er.


Der er så mange derude, som føler sig alene eller forkerte, fordi de ikke passer ind. Men denne her kampagne handler om at lave et fællesskab og hvor man hylder ikke at passe ind. Eller måske endda finder ud af, at man passer ind, men det var bare ikke der, hvor man først troede

Det handler om at hylde, at man er det menneske, som man er. Man har sin egen personlighed og man er sin egen person.

Det handler om at hylde, at vi har forskellige sider, som gør os til det menneske vi er. Vi har en fortid, som har formet os og drømme om en fremtid, som er med drive os. Vi har en nutid, hvor vi er den, vi er.

Så…..

Så hvad kan du godt lide ved dig selv?
Eller hvad kan du bare godt lide mere generelt?
Hvem er du? Hvad gør dig speciel?
Hvad er din historie?

Det kan selv være de helt små ting, som gør dig til dig. En sætning, et ord eller et enkelt billede. Det er op til dig.


#IAmWhatIAmStories – Min version

Jeg har tænkt længe over, hvad jeg ville dele i min #IAmWhatIAmStories.

Men hvem er den person, som jeg er?

Jeg er hende der har haft en narcissitisk far, som ikke tænkte på andre end sig selv og som jeg valgte at sige farvel til for 10 år siden. Hende der har haft så meget usikkerhed og som desperat har forsøgt at passe ind i fællesskaber og blive accepteret af andre, fordi jeg ikke fik det af ham.

Jeg er hende, der er blevet kaldt nørd, fordi jeg læste bog efter bog i 7. klasse og som rakte hånden op i historietimerne.

Jeg er hende, der har haft en spiseforstyrrelse og hadet mig selv så meget, at det også skulle gøre ondt fysisk. Hende der har straffet sig selv, fordi andres ord om, at jeg ikke var god nok, fyldte mere og havde omvendt mine egne tanker om mig selv.

Jeg er hende, der er blevet skældt ud for at være følsom og derfor har prøvet at pakke det væk i mange år, men som nu skriver side op og side ned om det.

Jeg er en person, som bliver frustreret, når jeg hører, hvordan andre lægger bånd på sig selv, fordi der er et samfund derude, som sætter alting i kasser og skal forstå alting.

Jeg bliver ked af det, når jeg hører om mænd, der elsker at bære dameparfumer, damelingerie eller høje sko, men ikke tør, fordi det er “forkert”. Eller når man bliver udskammet, mobbet eller afvist, fordi man ikke er som andre.

Jeg er et menneske, som har oplevet, hvordan det er at føle sig udenfor. Hvordan det er, at kigge ind på de andre, som griner og hygger, men selvom man forsøger at grine med, så føler man sig ikke, som en del af det.

Jeg er et menneske, som føler en power i at gå i høje hæle, at bære makeup og som får energi af det. Jeg er et menneske, som elsker at lave hyggebukser på med pesto ned af maven og danse rundt til Elton John en eftermiddag, fordi der ingen planer er.

Jeg er et menneske, som ser mig selv som værende feminist og forsøger at dele mine historier og oplevelser. Hende der prøver at fortælle min familie om strukturer og som nogle gange ruller øjne, når jeg hører andre fortælle om “hvad de plejede at måtte sige”.

Jeg er en, der tror på, at vi alle sammen fortjener lige behandling og rettigheder – uanset køn, seksualitet, religion, race eller noget helt femte.

Jeg er et menneske, som er sammensat af mange forskellige dele og som har mange forskellige roller.

Jeg er den bestemte pige i familien, som har mange meninger og som ikke virker til at være bange for noget.

Jeg er den selvstændige pige, som har kastet mig ud i projekter. Hende som nogen kalder modig, mens jeg selv skriger af panik indeni.

Jeg er hende, der er droppet ud af universitetet til trods for at være en 12-talspige tidligere.

Jeg er hende, der altid har trukket maven ind og strammet bælter så meget ind med vilje, at det har formet mærker. Alt for at se tynd ud.

Jeg er hende, der skriver historie efter historie om følsomhed, sårbarhed og oplevelser, fordi jeg håber på, at det hjælper andre.

Jeg er hende, der er så fokuseret på job og karriere, at jeg ikke kan forestille mig at være mor eller som orker at have for meget ansvar på den front lige nu.

Jeg er hende, hvis humør svinger rigtig meget. Ingen dage er helt ens.

Jeg er hende, som nogen synes er for meget, som griner for højt eller larmer, når jeg går hen over gulvet i mine høje hæle.

Jeg er hende, som har læbestift på om søndagen og ligner en mumitrold mandag morgen. Og som indimellem finder ud af, at der er læbestift på fortænderne og dagen har budt på alt for mange smil til folk.

Jeg er hende, der ikke kan lade være med at tage stiletter med i tasken eller have tøj på, der fortæller noget om, hvem jeg er, fordi det føles rigtigt. Også selvom det er pisse upraktisk og dårlig påklædning til det danske vejr.

Jeg er hende, der ikke kan lege gæt og grimasser eller som spiller drukspil, fordi det giver min panik ud i alle celler.

Jeg er hende, der er bange for mørket, som ikke tør se gyserfilm og som bare godt kan lide at se film og serier, hvor jeg kan slå hovedet fra. Al den overtænkning og overanalysering af alting fylder nok i løbet af dagen.

Jeg er hende, der altid får mor-rollen i gruppen, fordi jeg altid gerne vil passe på de mennesker, som betyder noget.

Jeg er hende, der er stærkt inspireret af modebranchen og vintagetøj på én og samme tid. Hende der synes at Marilyn Monroe stadig er ikonisk.

Jeg er hende, der sagtens kan grine af mig selv, til trods for at have været så nærtagende tidligere hen, at jeg kunne græde, hvis folk satte fingeren på en usikkerhed.

Jeg er hende, der bliver usikker, bange, tvivler og ikke aner, hvad der foregår. Hende der nogle gange får sagt noget dumt, noget uheldigt eller vildt uintelligent. Men også hende der anerkender, at jeg ikke ved noget om alting og som bare prøver at være.

Jeg er den jeg er, fordi jeg er en sammensætning af alt muligt. Jeg har forsøgt at lære af fortiden og glæder mig til fremtiden. Men jeg prøver også at være lige nu og her.

Jeg er stolt af den person, som jeg er. Jeg er kærlig, jeg er indlevende og jeg står ved mine “mangler” og mine styrker.

Jeg ved, at jeg ikke kan alt og jeg ved, at nogen synes at jeg er for meget, mens andre synes, at jeg er for lidt.

Det vigtigste i sidste ende er, at jeg kan lide den jeg er, for det jeg er og det jeg har lyst til at blive til.

I am what I am.


Alle de forskellige sider af mig, er med til gøre mig til den jeg er.

Jeg kan ikke udvælge én side og så sige “det her er mig”, fordi de små dele er med til at udgøre en helhed.

Med makeup, uden makeup, med høje hæle, med pyjamasbukser på, med følelser, med tårer, med glæde, med stolthed.

Det hele.


Bathingsuit up!

Annonce.
Hunkemöller

Det er ved at være tid til at finde badetøjet, som skal med på stranden og på ferien.

Det er også tid til hele snakken om bikinikroppe og strandløver. Fordi hvert år er der mange der stresser over at skulle i træning, så de er klar til at vise sig frem på stranden.

Jeg tror ikke, at det er så vigtigt igen. For to år siden skrev jeg et indlæg om at ligge topløs og har endnu ikke formået at gøre det. Vi har en eller anden ide om, at vi er så spændende, at alle kommer til at kigge på os. Det tror jeg nu ikke.

Jeg tror på, at vi kigger. Jeg tror også på, at det er sundt, at vi kigger på hinanden, fordi vi skal lære at kroppe er forskellige og at vi alle sammen ser forskellige ud.

Instagram er ikke virelighed. Billederne herunder er hverken fotoshoppet eller noget, men kender man mig ikke, så ville man måske tro, at jeg var højere. Jeg er 1.60 m høj, men med de lange ben, så skulle man tro noget andet. Det hele ligger i posering. Badedragten starter med et højere snit og så er fødderne også strakt.

Billeder er ikke virkelighed, men en anden måde at være kreativ på.

Jeg har i mange år været ked af min krop og ikke følt at jeg var klar til stranden. Det gør jeg i år. Jeg føler nemlig også, at jeg har fundet noget badetøj, som giver mig muligheden for at fremvise mine favoritsider.

Jeg elsker at bikinien viser min figur frem, min kære pæreform. Eller dråbeform, som andre kalder det, fordi nogen synes, at en pære lyder lidt hårdt. Det synes jeg ikke. En pære er da også en lækker frugt.

Jeg elsker især at den fremhæver min ryg. Jeg har ikke ret store bryster, men jeg elsker dem alligevel. Badedragten giver mig ikke just større bryster, men det er så fint. Den fremhæver i stedet min smalle talje, mine hofter og min ryg.

Det er så ærgerligt at vi stadig taler så meget om bikinikroppe og hvad der er en “rigtig” krop og man er ihh og åhh så modig, hvis man viser sig frem, når man ikke har den “rigtige” krop. Det er jo et eller andet sted nedladende sagt, fordi selvom det menes godt, så holder man igen fast i de underliggende idealer om den perfekte krop.

Jeg er bare så træt af at være i krig med min krop. Jeg har mere eller mindre sluttet fred. Jeg ved, hvad jeg har det godt i. Jeg ved også, hvad jeg ikke bryder mig om at have på, fordi det føles forkert på lige min krop.

Jeg prøver så vidt muligt at være mindful i alt fra min påklædning til de ting, som jeg godt kan lide at lave. Det skal føles rigtigt.

Nu er det bare sådan, at man ikke kan aflevere en krop tilbage, fordi den ikke passer ind i ens eget billede eller samfundets, men jeg prøver at hylde mig selv for, hvad jeg kan og hvordan jeg ser ud.

Jeg overvejede at få lavet mine bryster for mange år siden, men tog mig selv i at tænke: “hvad ville føles mest akavet? At dine bryster er små eller at du ved, at der noget derinde, som ikke er den del af dig?”

Og selvom at alle bare skal gøre det, som føles rart for dem, så var tanken om det helt forkert i min verden. Nu har jeg vendt synet og jeg er så glad for dem. De kan også noget helt særligt og de er mine.

Så jeg vil indtage stranden i år med en stribet badedragt, der gør mig glad – og måske en kæreste der muligvis begraver mig i sandet, fordi han synes at jeg er lidt for pæn i den. Men hey?

Sommeren skal nydes og strandkroppe i alle afskygninger skal hyldes.

Klik her for at få fingrene i badedragten.

pssst….. den fås også som en bikini…

Klik her for at se al Hunkemöller badetøj.