CPHFW – Disse øjeblikke og brands gik lige i hjertet.

Jeg bringer hermed mine yndlings CPHFW øjeblikke, som gik lige i hjertet på mig.

Rotate birger christensen2CostummadeCostummade567Stine GoyaStine Goya CPHFW øjeblikkeCPH FW Soeren Le Schmidt Soeren Le Schmidt CPHFW ØjeblikkeCPHFW Øjeblikke Cecilie BahnsenCPHFW Øjeblikke Cecilie BahnsenCPHFW øjeblikke ganni

Læs mere om CPHFW her.

 

Læs også: Stylingtips til at få budget fashion til at se High End ud

For the love of pink carnations..

Hvis “pink carnations” (red. nelliker) symboliserer udødelig kærlighed og et stort tak til en muse, så passer det perfekt til den kærlighed, som jeg efterhånden har opbygget til ROTATE Birger Christensen.

Et brand som jeg har fulgt lige siden annonceringen af det i 2018. Lige da det kom frem, der så jeg ikke mig selv, som en ROTATE-pige. Måske fordi det føltes for chic til mig? Eller for modigt et valg?

Kjolen her så jeg på deres instagram. Både Thora Valdimars og Jeanette Madsen (red. designerne bag) stod på en balkon med hver deres “Style no. 5” på. Den ene i en lys gul og den anden i en lys blå.

Jeg var forelsket. Det var kærlighed.

Dengang tænkte jeg, at sådan en kjole kunne jeg ikke have på.

Men i 2019 fandt jeg en Style no. 5 til salg i min størrelse og i en farve, som passede perfekt ind i det tema, som sommeren allerede havde budt på.

I 2019 følte jeg mig som en ROTATE-pige. Jeg følte mig moden nok til det. Jeg følte mig vovet nok. Jeg følte at det var mig.

Jeg følte i den grad at Style no. 5 var kjolen, som ikke kun jeg manglede, men også min garderobe manglede. Og nu er der også en del af de andre styles, som jeg også føler, at jeg og garderoben mangler.


Men hvorfor så også lave en hel fotoserie kun med én kjole?

Fordi den simpel og alligevel så fyldt med detaljer.

En fotoserier der hylder hele kjolen og nærmest roterer hele vejen rundt om den. En måde at opleve de skønne detaljer af den høje slids, den dybe V-udskæring, wrap-effekten og de store ærmer, der bliver smallere, og nærmest smyger sig rundt om håndledene og giver en handskeagtig fornemmelse.

En kjole der for mig næsten føles som en moderne udgave af Marilyn Monroes fra “Gentlemen prefer Blondes”, 1953.

Cavaproppen springer: gode nyheder og bedre tider.

Annonce (Mofibo)

Som nogle af jer nok så på Instagram, så sprang cavaproppen igår.

Det er nemlig sådan, at jeg har noget at fejre for tiden.

Det føles rigtig rart at mit arbejde skrider fremad og at jeg kan se, at der sker noget. Det går fremad hver eneste dag, men nogle gange så sker der bare noget mere end andre dage.

Jeg knokler derudaf med alt muligt spændende og selvom, at man indimellem er lige ved at drukne i nej’er og folk der ikke engang orker at åbne pressekittet, så føles det bare rigtig rart at kunne se fremskridt og ikke mindst få et JA.


1. MISSMEJER.COM X MOFIBO

Det går nemlig rigtig godt fremad på Missmejer.com og kan nu afsløre at Missmejer.com er blevet ambassadør for selveste Mofibo. Et samarbejde, som bliver rigtig spændende og som kommer til at bringe meget sjovt med sig.

Det gik hurtigt med det hele, fordi det bare var et rigtig godt match. Så glæden herfra er rigtig stor.

Det betyder også at Missmejer.com kan tilbyde en rabatkode på 30 dage gratis* til Mofibo ved at bruge koden “MISSMEJER”

Eller du kan klikke på knappen herunder og tilmelde dig.

Så du kan nyde sommeren med de bedste lyd- og e-bøger.

Men meget mere om dem senere!

*Rabatkoden gælder kun nye kunder og gælder indtil 1 november 2019


2. PRESSEADGANG TIL CPH FASHION WEEK

Ikke nok med det, så har jeg fået adgang til tre af CPH Fashion Week shows. Det er mere end FW19, hvor jeg kun fik adgang til ét. Og det er bare indtil videre. Jeg har faktisk kommet til at tilmelde mig 10 gange i år, fordi der var noget galt med hjemmesiden, så jeg blev bare ved med at sende samme formular ind og lige pludselig var de alle gået igennem. UPS!

Så når jeg får afslag, så får jeg 10 af dem. Men når jeg får JA, så kommer der også en brag! Jeg troede vitterligt ikke, at jeg ville få nogen shows i år, fordi jeg lavede den fejl, men hey!

Som det ser ud nu, så skal jeg deltage hos PSEUDONYM, Elaine Hersby og Soeren Le Schmidt.


3. MIN PODCASTEPISODE MED KATRINE GISIGER (PERFEKT UPERFEKT) ER UDKOMMET.

Jeg fortæller mere om den i et andet indlæg, hvor jeg gennemgår lidt mere om, hvad episoden handler om.

Men episoden hedder “70# Fedme på drop” og handler om min historie med anoreksi. Vi snakker lidt om at føle sig forkert, fordi man er ung på en anden måde. Vi snakker lidt om følsomhed, præstationspres og ikke mindst om at blive syg og at føle at spiseforstyrrelsen er hele ens identitet.

Det har været rigtigt fedt at få den mulighed. Jeg gjorde det på ingen måde for at få omtale, men for at snakke om nogle af de mange ting, som jeg har på hjerte.

Jeg giver også et par enkelte råd til pårørende eller jeg giver mit bud på, hvordan man som pårørende kan hjælpe til og hvordan jeg ønskede, at jeg måske var blevet hjulpet.

Min historie med anoreksi er bare én ud af mange og det er vigtigt at snakke om. Så selvom at jeg var lidt nervøs i starten, så har det bare været så fedt at få endnu et talerør.


Så jeg er simpelthen så taknemmelig og glad for tiden. Selvom at min krop har været lidt ude af balance, så er det dejligt, at der sker gode ting rundt om mig.

Vil du gerne holde dig opdateret? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her:

CPH Fashion Week AW19

Det har virkelig været spændende at deltage i Fashion Week i år. Jeg har ikke rigtig været med tidligere, fordi jeg ikke lige har kunne finde hoved eller hale i det eller fordi jeg boede i Odense i noget tid. Jeg var med tre dage og har tænkt mig at holde meget stærkt øje med, hvad der kommer til at ske til SS19.

Mandag – BOOZT X CPH FW

Sidste gang var jeg med til åbningsshowet på BLOX i samarbejde med Boozt.com og i år deltog jeg også i åbningsshowet om mandagen, til trods for at min kæreste havde fødselsdag. Ja, sådan kan det gå, men han blev fejret en af de andre dage og jeg sendte ham en masse tanker, da jeg sad og så catwalk-shows og lyttede til Christopher, Drew og Nicklas Sahl.

De tre shows var delt ind i tre kategorier – Gypsy / Copenhagen on Wheels / Scandi Tropicana
Personligt var jeg mest til sidste show og der var et par ting, som jeg meget gerne vil have i min egen garderobe. Det var godt sat sammen, det var relaterbart og det var gennemført i alt fra styling og til musikken.

Tirsdag – IVAN / FASHION TALK / SLS

Tirsdag deltog jeg i Ivan Grundahl udstillingen, Fashion Talks: Mode – Mund-til-mund og afsluttede til Søren Le Schmidt show. Det var så spændende at høre om Fashion Talks, netop fordi at influencers (hader det ord) har altid eksisteret, men så har man udvalgt personligheder som store skuespillere eller sportsstjener. Det har altid været en måde for modebranchen at fremvise deres tøj og gøre det mere levende, når man tilsætter en stor personlighed, som giver det både etos og pathos. De fortalte også, at der er opnået en vis mæthed, når det kommer til influencers, men at det bestemt ikke er slut af den grund. Det kommer bare til at nå nogle forskellige faser og fordi alle i en eller anden grad har været det i dag, så falder der nok en del fra snart. I dag er det netop også sådan, at firmaer bare kan sende produkter rundt helt uden at betale for samarbejdet og derved få en masse reklame. Man tager jo et eller andet sted glad og gerne imod produkter, fordi man føler, at det er en ære at blive valgt. Desværre er det sådan, at så foregår det hele på firmaernes præmisser og som Fashion Talk var inde på, så kommer den nok snart en tid, hvor det foregår på influencernes præmisser og virkelig får kickstartet ideen om det personlige og troværdige. Man siger også at forbruger generelt stoler mere på influencers en på reklamerne i TV. Det har nok noget at gøre med, at man virkelig ser personen der reklamerer for et produkt og at man måske har opbygget et bånd til dem.

Personligt synes jeg jo netop, at det er en fed måde for både brands og personligheder, men jeg forstår godt mætheden. Jeg er også lidt mættet af at se “annonce” og “reklame” på alting og fra alle og enhver. Nu må i endelig ikke misforstå mig, da der er kæmpe fordele ved at bruge såkaldte “mikroinfluencers”, fordi de har et nært forhold til den følgerskare de har opbygget. Jeg tror bare, at branchen og firmaerne skal finde en eller anden balance, så man stadig kan reklamere for nogle ting, men at man stadig forholder sig kritisk. Det samme gælder os, der modtager produkter, fordi troværdigheden ryger, hvis man bare tager imod alt uden at stille spørgsmålstegn eller tænke over, hvad man sender ud til andre.

I kan i øvrigt lytte til Fashion Talk senere, da de er optaget og udkommer som podcast.

Nå, men Søren Le Schmidt showet var også ret vidunderligt. Han er en fantastisk dygtig designer, som har designet kjoler til selveste Kronprinsesse Mary. Det var klart de grønne og gule farver i begyndelsen af showet, som fangede mit blik. Det er altid spændende at se shows, men endnu bedre, når man kan relatere til designs og se sig selv i noget af det.

Onsdag – CIFF

Onsdag tog jeg på CIFF sammen med Nikoline fra NormcoreRebel, ja, vi var sammen alle dage og det har været så hyggeligt. Det er altid skønt at være sammen med andre, som deler ens interesser. Vi tog ud på CIFF og hold da op, det er stort! Vi aftalte også meget hurtigt ikke at gå hver til sit, fordi ellers havde vi aldrig fundet hinanden igen.

Det var fascinerende at se så mange brands samlet et sted og mange af dem kendte man på forhånd. Der var også en del nye eller ukendte brands, som havde rigtig meget at byde på. Vi så CIFFs fashion show og det var det eneste show, hvor vi sad frontrow. Men altså, man må lige fejre de små ting og hvem ved, hvad der kommer til at ske i fremtiden?

Jeg fik talt med flere brands, som fik mit navn eller hvor jeg fik deres visitkort, så vi kunne have hinanden i baghovedet. Jeg snakkede med Stylesnob, som gerne vil udlåne mig deres fine sko, hvis jeg skal tage billeder og NA-KD fik mit navn/instagram, så hvem ved om vi pludselig finder ud af et eller andet.

Hvad har jeg så lært disse dage?

Jeg har lært, at jeg har fået spidset albuerne en god del, så jeg faktisk kan komme med til diverse shows eller jeg tør komme ud over min “usikkerhed” eller hvad vi skal kalde det. Jeg har også lært, at jeg faktisk er blevet bedre til at sælge mig selv og god til at få smidt info ind i samtaler med eventuelle samarbejdspartere på sådan en måde, så det ikke virker voldsomt eller abrupt. Jeg er ikke så bange for, hvad folk tænker om mig eller længere så usikker på, om jeg hører til i denne her branche – fordi det gør jeg. Sådan er det.

Jeg ved ikke, hvad mit gennembrud kommer til at blive. Jeg ved ikke, om det bliver bloggen, insta, et job på et magasin eller noget helt fjerde. Jeg har bare virkelig opdaget, at jeg tør være mig selv. Jeg tør gå ud og sige “her er jeg” og jeg ved, at jeg er dygtig til, hvad jeg laver.

Jeg tør rende rundt i lyserøde bukser og palietter, fordi hvis ikke man skal gøre det i denne her fashionverden, hvornår skulle jeg så?

Jeg ved, at jeg er kreativ og bliver ved med at få ideer og jeg ved nu for alvor, at modebranchen er med til at give mig liv og fornyet inspiration. Jeg sidder måske ikke på frontrow endnu og der går måske flere år, måske mindre, måske mere? Jeg ved bare, at denne her verden nok skal blive en del af min. Vi skal nok blive en del af hinanden.

Jeg har lært, at jeg har evnerne til at gå efter det, som jeg gerne vil. Jeg har konstant haft Jesper Buchs ord i hovedet med at sparke døren ind og være kickass. Så tak for denne gang Fashion Week, glæder mig til de fremtidige!


What I wore

Mandag


Tirsdag (dog med lyserøde bukser i stedet for blå som her på billedet. Palietterne rev i de blå satinbukser og jeg nægter at ødelægge dem, de er altså nogle af mine favoritter)


Onsdag