Så ansæt mig dog, jeg er klar!

Jeg skriver det her indlæg, mens jeg sidder med et meget stort glas vin i hånden. Eller det er andet glas vin, men hey.

Det har været en lang dag. Og det her indlæg har jeg bygget op til længe og det kommer til at være hudløst ærligt. Så brace yourself.

 

Først og fremmest har der været stille længe her på bloggen, men også på instagram.

Hvorfor? Fordi jeg har besluttet mig for at holde en pause fra livet som selvstændig og søge jobs i mode- og beautybranchen. Jeg trænger sådan til at komme ud og være en del af et team og få inspiration, så jeg kan få lidt energi igen.

Jeg har ikke opgivet bloggen eller ideen om at være selvstændig, men selv jeg, bliver nødt til at indrømme, at det er benhårdt og jeg kan ikke det hele alene. Så derfor søger jeg jobs.

 

Hvordan går det så?

Ja, de to glas vin mandag aften siger det måske. Det går ad helvedes til. Ja, simpelthen. Det går simpelthen så rivravruskende dårligt.

Nå, men er det så, fordi du ikke søger jobs?

Nej. For det gør jeg. Stort set hver dag ryger der mindst én ansøgning afsted.

Jamen, begrænser du dig selv?

Næh. Jeg søger alt muligt. Journalist. PR. Marketing. Back Office Assistent. Customer Service Assistant. Dresser. Projektleder. Konceptudvikler. Modelbooker. Uopfordret. Happiness helper og what not. You name it.

 

Først gik jeg og brokkede mig over, at man ikke engang kunne få et svar tilbage. Og nu brokker jeg mig over, at jeg kun får afslag.

Mandagen bød på tre nej’er. De to kom inden klokken havde passeret tolv og det sidste nej kom klokken 21.30. Jeg sad og så DNA på TV2, men det kunne jeg da godt glemme. Min hjerne rumsterede bare rundt om de tre nej’er og hurtigt løb tårerne også ned ad kinderne.

Skal jeg være helt ærlig, så forstår jeg det ikke. Jeg forstår simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg skriver ansøgninger. Jeg gør dem personlige. Jeg laver flotte forsider. Jeg sørger for at der er styr på detaljerne. Chanel fik en med detaljer fra deres AW19 kollektion. Det passede i alle farver og mønstre. Sui Ava fik en med et af deres mest solgte spænder på forsiden og kanter af glimmer taget direkte fra deres Linkedin banner. Elite Models fik lov til at hilse på mig i jobbet som dresser/stylistassistant noget tid inden, at de skulle finde deres næste modelbooker.

 

Det viste sig, at Elite Models bruger et agency til at finde deres kandidat. Så selvom jeg havde løbet rundt i guldsandaler i KBH for at finde denimjakker og straight fit jeans til mænd, samt fik ansvaret for firmakortet efter fem minutter, så var det ligemeget i sidste ende. Jeg tog dresser-jobbet, fordi jeg tænkte, at det var en god mulighed for at vise mig og de kunne danne et indtryk. Det viser sig, at det var pisse ligegyldigt. Ville jeg gøre det igen? Ja, det ville jeg helt sikkert.

Jeg har skrevet ansøgninger, der var anderledes. Jeg har skrevet dem personlige. Jeg har skrevet med med fokus det ene og fokus på det andet. Jeg har skrevet dem lige fra hjertet og med et professionelt, køligt overblik.

Jeg har været lige på og jeg har været næsten tiggende. Jeg har senest lige skrevet den mest desperate mail til Birger Christensen, fordi jeg ikke kunne bære, at jeg ikke engang fik en samtale. Et job som simpelthen ikke rigtig bad om mange kvalifikationer og som jeg alligevel var for dårlig til at få. Til trods for mit arbejde som selvstændig, mit job i detailbranchen, mine kærlighed for mode og min overdrevne kærlighed for lige netop deres brand.

Jeg er lost.

Jeg er så opgivende på hele det her jobsøgnings-halløj. Hvad fanden foregår der?

På den ene side skal man ikke have nogle særlige kvalifikationer og på den anden side, så skal man heller ikke være for gammel eller for ung. Man skal være lige tilpas og så skal man allerhelst have haft 20 års erfaring som 24-årig.

Hvad fanden skal der ske?

Et af de jobs, som jeg søgte havde fået 450+ ansøgere. Hvordan i alverden skal man komme igennem den mængde af ansøgere? Hvordan skal man skille sig ud og hvordan skal man overbevise dem?

 

Det var engang, hvor man kunne dukke op med en ansøgning i hånden og så kunne de se en. De kunne mærke allerede der, om man var noget for dem. Det kan man ikke i dag. Der findes rekrutteringssystemer op og ned af døre og stolper.

Det er jo sindssygt.

Upload dit CV her. Upload din ansøgning her. Upload en af dine kæledyr og alle dine hobbies her. Nå nej, vi tager ikke imod PDF, så konverter det hele til noget andet Docxpqzæøå. Og nå nej, vi tager kun imod små bitte mini-filer, så du må lige dele det hele op.

Nå nej, så er der også rekrutteringssystemer, hvor man ikke skal uploade ting, der skal man bare udfylde felterne og freestyle inde i systemet. Nå, men okay så. Så dropper jeg lige hele det layout, som jeg har bakset med og udfylder bokse og tikke samtidig andre bokse med mine kompetence som menneske. Nå nej, for at finde ud af at jobbet er blevet besat, i det man sender ansøgningen.

 

Hvad skal man dog gøre for at få et job? Stillingerne er der jo, kvalifikationerne er der, men jobbet kommer bare ikke.

 

Jeg er en blanding af at være grædefærdig og samtidig har jeg mest lyst til at grine hysterisk.

Det er benhårdt at søge jobs. Jeg sætter næsen op hver eneste gang. Jeg lægger så meget energi, hjerte og sjæl ind i alle ansøgninger. Jeg gør intet med venstre hånd. Alligevel så er det bare nej, nej, nej, nej og atter nej.

Jeg træt af nej.

Jeg er træt af, at jeg ved, at jeg kan alle de jobs, som jeg søger. Jeg ved, at jeg kan. Jeg skal bare have en håndsrækning, men hvor er den henne?

Ikke engang et assistentjob kan jeg finde ud af at få.

Jeg ved simpelthen ikke, hvad der skal ske.

 

Inderst inde, så ved jeg godt, at jeg ikke kommer til at være jobløs for evigt, men jeg har lige stået med mit selvstændige projekt og håbet og troet. Nu gør jeg det samme, men heller ikke her går det, som jeg havde håbet.

Jeg er ung. Jeg har energi. Jeg har drive. Jeg er lærenem. Jeg er ambitiøs og jeg er fandens dygtig. Jeg har arbejdet selvstændigt med mit eget. Jeg har været i teams. Jeg er udadvendt og jeg er proaktiv ud i alle celler. Jeg er endda 4 x Virgo, så hvor meget ordenssans, høje krav til en selv og sans for detaljer har i brug for i ét menneske?

Det er også næsten umuligt at sælge sig selv på så lidt plads på skrift og så ovenikøbet komme rundt om det hele på en fyldestgørende måde.

Hvordan i alverden kan det være så svært at få et job?

Jeg er her, jeg er klar og jeg er åben for alle muligheder. Jeg hopper og jeg danser for at kunne få lov til at få bare en lillefinger ind, så jeg kan vise dem alle, at jeg er bygget til jobbet.

Jeg ved jo, at jeg kan. Jeg ved bare aldrig, hvem jeg er oppe imod og hvad de i virkeligheden gerne vil have.

 

Så selvom at jeg godt ved, at det jo lykkedes i sidste ende og at jeg en dag bare griner, så har jeg svært ved det lige nu.

Det kommer jo. Det ved jeg.

 

Men skulle i stå derude med en stilling i modebranchen, reklamebranchen eller noget der ligner, så hit me up!

 

Jeg er klar. Jeg er lige her. Look no further!

 

 

Eksempler på forsiderne:

 

Escapism in the city


Shop looks

Look 1
Badedragt NederdelSandaler

Look 2:
Prikket topNederdelHatStiletter

Look 3
KjoleSko


Tilmeld dig nyhedsbrevet herunder og bliv opdateret på nye indlæg og spændende nyheder.

Elle Style Awards 2019 – Kom med til den nye udgave!

Foto: Elle.dk

Nu varer det ikke længe før dørene slåes op til Elle Style Awards 2019.

Det er Danmarks største modeprisfest, som afholdes én gang om året og der nomineres mange skønne talentfulde mennesker. Det er en fest, som hylder branchen og som giver modemennesker mulighed for at forkæle sig selv med en god aften.

Normalvis foregår arrangementet således at man som gæst kan købe billet til aftenen. Man ankommer om aftenen iført sit smukkeste outfit, hvor der ingen regler eller grænser er for, hvad man kan og ikke kan. It’s called fashion!

Man nyder champagne fra Möet & Chandon, man mingler måske lidt og så kan man have det sjovt ved de forskellige “boder”, som er sat op fra sponsorer. En aften der er skøn, hyggelig og fyldt med fashion fra start til slut.

Man finder herefter sin plads og overværer så det fabelagtige prisshow, som indeholder alt fra catwalks, fine takketaler og musiske indslag, der brager en omkuld.

Elle Style Awards 2019 ser dog noget anderledes ud, da arrangementet har taget en, hvad der føles, som en drastisk ændring. Showet er nu forbeholdt modeeliten, branchens mennesker og de nominerede.

Men man er dog ikke helt udeladt i år, da det nye koncept er Elle Style Awards – Salon 2019. Et koncept, hvor man som gæst er i fokus, man får lov til at prøve den røde løber og ikke mindst høre spændende talks med insider viden fra vindere eller VIP gæster.

Uden at fornærme nogen, så synes jeg, at det er ærgerligt, at man i år ikke kan tage sin fine kjole på og strutte af sted til en vidunderlig aften. Jeg forstår sagtens konceptet, som giver mere plads og ro til gæsterne, som er læserne. Det giver et mere intimt miljø, hvor man kan få en plads ved det runde bord og føle sig som en VIP.

LÆS OGSÅ: De nominerede er….

Personligt synes jeg, som billetkøbende gæst og trofast læser, at en del af Elle Style Awards, er at planlægge outfittet længe inden. At øve håret og makeuppen, så den sidder lige i skabet og det er at ankomme den aften, hvor alle modemenneskerne også er. At man også føler, at man er inviteret til et prestigefyldt Awardshow.

Modebranchen er en branche, som mange ser op til og som ikke er let at komme ind i – ligesom mange andre kreative brancher.

Derfor synes jeg, at Elle Style Awards showet var med til at give en håbefuld en som mig, en følelse af at være en del af det. At jeg var på “lige fod” med modebranchen og at jeg også kunne få lov til at feste, ære og hylde de mennesker, som gør noget særligt for os modeelskere. Det er mit nytår. Det er den aften, hvor alt kan ske og hvor drømme føles som virkelighed.

Jeg ærgres, da jeg føler, at ESA i år bliver en lukket fest, men jeg forstår intentionerne bag Salonen og dets ønske om at give os den plads i rampelyset, som vi normalt ikke får. Jeg forstår også intentionen bag temaet “chic” og Aller har en fantastisk location, som netop giver mulighed for eksklusivitet og chicness.

Men bare fordi at min magiske aften føles længere væk, så skal det ikke gå ud over dem, som ønsker at deltage i det nye.

Fordi hvem ved, måske er det lige så himmelsk? Måske er det bedre?

Uanset hvordan og hvorledes, så kan der stadig købes billetter og det synes jeg, at man skal gøre!



Du får en eftermiddag i modens tegn og……..

  • En middag til bords med Elle-redaktionen og VIP gæsterne
  • Champagne fra Möet & Chandon
  • Fashion talks med vindere og VIP gæster
  • Goodiebags (værdi 2000 kr)
  • Unik shoppemulighed: fra Boozt.com og den eksklusive Malene Birger x Elle-kollektion
  • Overraskelser fra sponsorerne

Det afholdes d. 11 maj i København og du kan købe biletter til det her.


Se videoen fra ESA 2017 og hvordan et awardshow skabes fra bunden af:

5 serier du skal se, hvis du elsker Sex & the City…

Hvis du ligesom jeg elsker at følge med i Carrie, Miranda, Charlotte og Samanthas forskellige liv, så har jeg samlet seks serier, som kan dulme sorgen over, at SATC 3 aldrig kommer til at ske.

På den ene side er det jo fint nok at blive ved med at gense de gamle afsnit, hvor mange gange har du set den indtil videre? Mange? Okay, men hvis du elsker fashion, mandesnak, drinks og en lille smule drama (eller meget), så er der rigeligt at begive sig i kast med.

foto: SBS

The Carrie Diaries, 2 sæsoner
2013-2014
HBO

Det er uundgåeligt at starte ved The Carrie Diaries, som HBO lavede tilbage i 2013. Den kørte kun i 2 sæsoner og omhandler livet inden at Carrie blev til Carrie Bradshaw. Den er et forsøg på at give en yngre målgruppe en blid indgang til at gå igang med SATC, når de er blevet lidt ældre.

Det gode:
Historien og ideen er sød. At man kommer bagom livet på en af de største ikoner fra en TV-serie, så hvordan hun voksede op og hvordan passionenen for mode begyndte. Den er fyldt med trendy 80’er fashion og stort hår, hvilket jo altid er underholdende.

Det knapt så gode:
Den er på en eller anden måde alligevel meget langt fra den Carrie Bradshaw, som man kender og elsker i en eller anden grad. SATC har jo ikke ret meget med familier og baggrund som sådan at gøre, men det er underligt at Carrie aldrig taler om sin søster, nu når The Carrie Diaries bruger meget tid på deres relation. Så den er nok mere inspireret af, hvordan tingene kunne have været, end de mere reelt set var? Men igen, ingen ved det? Det er jo fiktion.

Younger-season-5-cast-ftr
foto: TV LAND

Younger, 5 sæsoner
2015 –
TV2 Play

En serie der er skrevet af Darren Star, som også skrev SATC. Der er fuld knald på specielle outfits og girlpower som man kender det fra SATC. Serien omhandler Liza Miller, som har været væk fra jobscenen alt for længe og er nødsaget til at lyve om sin alder – så ja en god omgang 40 going 26.

Det gode:
Den er enormt let at komme igang med og at se ud af øjenkrogen, hvis man lige skal tjekke Instagram samtidig. Den arbejder med de ting og tendenser, som vi har i dag. Millenials er det store tema og hvordan livet ændrer sig. De færreste har nok lyst til at genleve 20’erne, men her får Liza Miller en ny chance – nu med mere erfaring.

Det knapt så gode:
Jeg tror, at jeg rent personligt havde ønsket en mere fri tilgang til nogle af de store emner. Problemet med SATC er jo, at det er skrevet i en hel anden tid og afspejler i den grad nogle samfundsmæssige ting på en noget problematisk måde. Serien bruger kun lidt energi på at have en lesbisk veninde med, men kunne i den grad have tålt at gå mere i dybden med forskellige emner som køn, seksualitet og unges fokus på inklusion. Ja, de prøver, men der er lang vej igen.

Billedresultat for gossip girl
foto: for 2008 issue, Vanity Fair, by Mark Seliger

Gossip Girl, 6 sæsoner
2007-2012
Netflix

De fleste kender nok serien om de rige, unge mennesker der lever på Upper Manhatten. Ja, serien er ret populær, men serien er på listen, fordi den er så fyldt med lækker fashion og grupper på kryds og tværs. Der er masser af kærlighed, ungdomsproblemer og presset omkring at skulle være den helt rigtige. De ikoniske karakterer er selvfølgelig Blair Waldorf og Serena van der Woodsen.

Det gode:
Igen, FASHION!! Åh ja, man drømmer sig væk i designerkjoler, høje hæle og styling hele tiden. Der er så mange flotte detaljer og fancy fester, hvor man ville ønske, at man havde samme anledning til at få en flot kjole på. Flere af karatererne udvikler sig på en glimrende måde, mens andre kun bliver mere og mere irriterende. Selvom den er for de rige børn i Manhatten, så kan man som ung sagtens relatere til nogle af de problemer, som de fleste unge gennemgår – penge eller ingen penge.

Det knapt så gode:
Jeg tror på, at man godt kan have cuttet nogle af afnsittene fra og måske mindsket det med én sæson. Der er noget af det, hvor man kører lidt død, fordi der konstant sker nyt drama, når der lige blev løst noget tidligere. Det er jo også det, som får serien til at køre, men det ville have været rart med et pusterum i ny og næ til lige at nyde det.

Billedresultat for dynasty series
foto: Netflix

Dollars, 2 sæsoner
2017 –
Netflix

En moderne udgave af Dollars også kendt som Dynasty, som rullede over skærmen i 1980’erne. Dengang var den fyldt med fashion og det er den også i dag. Karaktererne er de samme som i den originale udgave, men problemstillingerne er up to date. Der er ikke et sekund, hvor 1% af de rigeste i verden ikke plotter et eller andet.

Det gode:
Jeg er vild med, at der er så meget lækker mode. De laver flere gange referencer til den originaleserie, som at den første fest er en 80’er fest i nye klæder. Den bevæger sig konstant fremad og karakterne ændrer sig også – nogle til det bedre og andre til det værre. Man keder sig aldrig!

Det knapt så gode:
Der er aldrig en pause i dramaet, som i aldrig. Personligt ville jeg aldrig holde én dag i House of Carrington, fordi hold da op, der sker meget og alle er jo sociopater, hvis man ser det udefra. Uden at spoile, så ryger en af de bedste karakterer ud alt for tidligt. Det irriterer mig stadig.


foto: Netflix

Girlboss, 1 sæson
2017
Netflix

Serien er baseret på virkelige hændelser og omhandler iværksætter Sophia Amoruso, som er stifter af onlineshoppen Nasty Gal. En shop der starter i hendes kærlighed for at give vintagetøj nyt liv og som ender i en kæmpe succes. I dag er Nasty Gal opkøbt af BOOHOO Group, da Amoruso ikke var den bedste chef. I dag har hun Girlboss Media.

Det gode:
Det er inspirerende at se en ung kvinde, som ikke rigtig kan finde sin plads i livet, finde sig noget, som hun er god til og som hun elsker. For andre iværksættere kan den give et okay billede af, at tingene er lidt svære i begyndelse, men kan tage fart, hvis man arbejder nok for det.

Det knapt så gode:
Personligt synes jeg ikke at karakterisering af Sophia er specielt god. Første gang jeg så serien var jeg ved at give op, fordi hun er klagende og irriterende. Hun er ikke en ret “likable” karakter. Dog vil jeg sige, at ser man den et par gange, så kan man bedre sætte sig i hendes sted, men skuespillet er lidt ensidigt og der var nok også en grund til, at serien aldrig fik en sæson 2.