Så ansæt mig dog, jeg er klar!

Jeg skriver det her indlæg, mens jeg sidder med et meget stort glas vin i hånden. Eller det er andet glas vin, men hey.

Det har været en lang dag. Og det her indlæg har jeg bygget op til længe og det kommer til at være hudløst ærligt. Så brace yourself.

 

Først og fremmest har der været stille længe her på bloggen, men også på instagram.

Hvorfor? Fordi jeg har besluttet mig for at holde en pause fra livet som selvstændig og søge jobs i mode- og beautybranchen. Jeg trænger sådan til at komme ud og være en del af et team og få inspiration, så jeg kan få lidt energi igen.

Jeg har ikke opgivet bloggen eller ideen om at være selvstændig, men selv jeg, bliver nødt til at indrømme, at det er benhårdt og jeg kan ikke det hele alene. Så derfor søger jeg jobs.

 

Hvordan går det så?

Ja, de to glas vin mandag aften siger det måske. Det går ad helvedes til. Ja, simpelthen. Det går simpelthen så rivravruskende dårligt.

Nå, men er det så, fordi du ikke søger jobs?

Nej. For det gør jeg. Stort set hver dag ryger der mindst én ansøgning afsted.

Jamen, begrænser du dig selv?

Næh. Jeg søger alt muligt. Journalist. PR. Marketing. Back Office Assistent. Customer Service Assistant. Dresser. Projektleder. Konceptudvikler. Modelbooker. Uopfordret. Happiness helper og what not. You name it.

 

Først gik jeg og brokkede mig over, at man ikke engang kunne få et svar tilbage. Og nu brokker jeg mig over, at jeg kun får afslag.

Mandagen bød på tre nej’er. De to kom inden klokken havde passeret tolv og det sidste nej kom klokken 21.30. Jeg sad og så DNA på TV2, men det kunne jeg da godt glemme. Min hjerne rumsterede bare rundt om de tre nej’er og hurtigt løb tårerne også ned ad kinderne.

Skal jeg være helt ærlig, så forstår jeg det ikke. Jeg forstår simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg skriver ansøgninger. Jeg gør dem personlige. Jeg laver flotte forsider. Jeg sørger for at der er styr på detaljerne. Chanel fik en med detaljer fra deres AW19 kollektion. Det passede i alle farver og mønstre. Sui Ava fik en med et af deres mest solgte spænder på forsiden og kanter af glimmer taget direkte fra deres Linkedin banner. Elite Models fik lov til at hilse på mig i jobbet som dresser/stylistassistant noget tid inden, at de skulle finde deres næste modelbooker.

 

Det viste sig, at Elite Models bruger et agency til at finde deres kandidat. Så selvom jeg havde løbet rundt i guldsandaler i KBH for at finde denimjakker og straight fit jeans til mænd, samt fik ansvaret for firmakortet efter fem minutter, så var det ligemeget i sidste ende. Jeg tog dresser-jobbet, fordi jeg tænkte, at det var en god mulighed for at vise mig og de kunne danne et indtryk. Det viser sig, at det var pisse ligegyldigt. Ville jeg gøre det igen? Ja, det ville jeg helt sikkert.

Jeg har skrevet ansøgninger, der var anderledes. Jeg har skrevet dem personlige. Jeg har skrevet med med fokus det ene og fokus på det andet. Jeg har skrevet dem lige fra hjertet og med et professionelt, køligt overblik.

Jeg har været lige på og jeg har været næsten tiggende. Jeg har senest lige skrevet den mest desperate mail til Birger Christensen, fordi jeg ikke kunne bære, at jeg ikke engang fik en samtale. Et job som simpelthen ikke rigtig bad om mange kvalifikationer og som jeg alligevel var for dårlig til at få. Til trods for mit arbejde som selvstændig, mit job i detailbranchen, mine kærlighed for mode og min overdrevne kærlighed for lige netop deres brand.

Jeg er lost.

Jeg er så opgivende på hele det her jobsøgnings-halløj. Hvad fanden foregår der?

På den ene side skal man ikke have nogle særlige kvalifikationer og på den anden side, så skal man heller ikke være for gammel eller for ung. Man skal være lige tilpas og så skal man allerhelst have haft 20 års erfaring som 24-årig.

Hvad fanden skal der ske?

Et af de jobs, som jeg søgte havde fået 450+ ansøgere. Hvordan i alverden skal man komme igennem den mængde af ansøgere? Hvordan skal man skille sig ud og hvordan skal man overbevise dem?

 

Det var engang, hvor man kunne dukke op med en ansøgning i hånden og så kunne de se en. De kunne mærke allerede der, om man var noget for dem. Det kan man ikke i dag. Der findes rekrutteringssystemer op og ned af døre og stolper.

Det er jo sindssygt.

Upload dit CV her. Upload din ansøgning her. Upload en af dine kæledyr og alle dine hobbies her. Nå nej, vi tager ikke imod PDF, så konverter det hele til noget andet Docxpqzæøå. Og nå nej, vi tager kun imod små bitte mini-filer, så du må lige dele det hele op.

Nå nej, så er der også rekrutteringssystemer, hvor man ikke skal uploade ting, der skal man bare udfylde felterne og freestyle inde i systemet. Nå, men okay så. Så dropper jeg lige hele det layout, som jeg har bakset med og udfylder bokse og tikke samtidig andre bokse med mine kompetence som menneske. Nå nej, for at finde ud af at jobbet er blevet besat, i det man sender ansøgningen.

 

Hvad skal man dog gøre for at få et job? Stillingerne er der jo, kvalifikationerne er der, men jobbet kommer bare ikke.

 

Jeg er en blanding af at være grædefærdig og samtidig har jeg mest lyst til at grine hysterisk.

Det er benhårdt at søge jobs. Jeg sætter næsen op hver eneste gang. Jeg lægger så meget energi, hjerte og sjæl ind i alle ansøgninger. Jeg gør intet med venstre hånd. Alligevel så er det bare nej, nej, nej, nej og atter nej.

Jeg træt af nej.

Jeg er træt af, at jeg ved, at jeg kan alle de jobs, som jeg søger. Jeg ved, at jeg kan. Jeg skal bare have en håndsrækning, men hvor er den henne?

Ikke engang et assistentjob kan jeg finde ud af at få.

Jeg ved simpelthen ikke, hvad der skal ske.

 

Inderst inde, så ved jeg godt, at jeg ikke kommer til at være jobløs for evigt, men jeg har lige stået med mit selvstændige projekt og håbet og troet. Nu gør jeg det samme, men heller ikke her går det, som jeg havde håbet.

Jeg er ung. Jeg har energi. Jeg har drive. Jeg er lærenem. Jeg er ambitiøs og jeg er fandens dygtig. Jeg har arbejdet selvstændigt med mit eget. Jeg har været i teams. Jeg er udadvendt og jeg er proaktiv ud i alle celler. Jeg er endda 4 x Virgo, så hvor meget ordenssans, høje krav til en selv og sans for detaljer har i brug for i ét menneske?

Det er også næsten umuligt at sælge sig selv på så lidt plads på skrift og så ovenikøbet komme rundt om det hele på en fyldestgørende måde.

Hvordan i alverden kan det være så svært at få et job?

Jeg er her, jeg er klar og jeg er åben for alle muligheder. Jeg hopper og jeg danser for at kunne få lov til at få bare en lillefinger ind, så jeg kan vise dem alle, at jeg er bygget til jobbet.

Jeg ved jo, at jeg kan. Jeg ved bare aldrig, hvem jeg er oppe imod og hvad de i virkeligheden gerne vil have.

 

Så selvom at jeg godt ved, at det jo lykkedes i sidste ende og at jeg en dag bare griner, så har jeg svært ved det lige nu.

Det kommer jo. Det ved jeg.

 

Men skulle i stå derude med en stilling i modebranchen, reklamebranchen eller noget der ligner, så hit me up!

 

Jeg er klar. Jeg er lige her. Look no further!

 

 

Eksempler på forsiderne:

 

Interview: Anne P. Beautydirector for Elle

 

Lånt fra www.powder.dk

Der er et eller andet underligt ved at blive så rørt og nervøs som blev, da turen gik til Aller og Elle, men alligevel er der så mange følelser i det. Mens jeg sad i toget på vej, så var det med sommerfugle i maven, men på den gode måde. Jeg følte næsten mere, at det var mig som skulle interviewes end omvendt, men det handler nok om, at Elle altid har været en stor drøm for mig og stadig er det. Jeg har fulgt troligt med på sidelinjen i mange år. Jeg er så vidt muligt med til de forskellige arrangementer der afholdes.

 

Mit første Elle Style Awards blev taget i stiv arm til trods for mellemørebetændelse og pencillin i kroppen, men jeg ville med, så på med kjolen og makeuppen. Så dagen hvor jeg skulle lave et interview med Anne P., beautydirector, føltes ekstra speciel. Mode og skønhed har altid betydet meget for mig og jeg har flere gange tvivlet om jeg ville kunne blive en del af modebranchen selv. Efter snakken med Anne, så fik jeg virkelig fyret op for selvtilliden på den front. Jeg har længe stået på den anden side og trykket næsen flad for at følge med i, hvad der foregik på den anden side af modebranchen. Jeg har set på de smukke powerkvinder, som har arbejdet hårdt og leveret vidunderligt materiale gang på gang. Derfor var det også noget af en oplevelse at træde ind i den verden for en lille stund og høre om noget af det, som der foregår på et magasin og hvordan man kan komme derhen. Der findes så mange forskellige metoder og veje og langt hen ad vejen handler det om at skille sig ud og at være dygtig. Anne har arbejdet i skønhedsbranchen siden 1991 og har været med på redaktionen hos Elle siden starten i 2008.

Hele ideen med denne snak var at få et indblik i, hvordan man måske selv kan få placeret en stilethæl indenfor på et tidspunkt. 

Der er jo ikke en decideret modejournalist/redaktør uddannelse i Danmark, så hvilken uddannelse har du?

Der er min vej og så er der sikkert så mange andre veje. Jeg har ikke nogen lang videregående uddannelse. Nogle gange ville jeg ønske, at jeg havde en uddannelse, fordi jeg gerne ville have prøvet det miljø, men jeg ville aldrig bytte det for den rejse, som jeg har været på. Jeg har arbejdet som model, er uddannet makeupartist, har lavet lidt tv og så lavet lidt makeup igen. Jeg fik kastet muligheden for mig, da jeg endte på Elle. Man kan være uddannet mange forskellige ting og selv vores editor-in-chief. Cecilie Ingdal, er oprindeligt uddannet som jurist.?

Hvilke fordele har makeupuddannelsen haft på din karriere og din tid på magasinet?

?Det har gjort at jeg har en stor viden på forhånd og at jeg kan give tips og tricks uden at jeg skal have en ekspert med på råd. Jeg kan selvfølgelig godt få en understøttende kommentar fra en anden makeupartist, men jeg har den ekspertviden selv. Så på Elle skal vi ikke afsætte tid til at få kilder på beautydelen hele tiden. Jeg er ikke den der styler og lægger makeup til Elles sider, men jeg kan blive spurgt, hvis vi er meget pressede. Til gengæld er jeg med på beautyskydninger og jeg har et stort kontrolgen, så jeg kan godt lide at være med på mange ting, så Elles DNA bliver bevaret. Ikke at det ikke gør det af de dygtige mennesker i branchen, men engang imellem skal vi alle sammen huske os selv på, at vi arbejder på det danske Elle. Det er anderledes end nogle af de andre og det skal vi holde os til. ?

Hvad var dit udgangspunkt for at følge denne vej?

?Jeg vidste ikke at jeg skulle være model, arbejde med tv eller være makeupartist. Jeg har fulgt de muligheder, som er opstået gennem mit liv. Jeg har ikke planlagt det synderligt meget, fordi jeg har været heldig, at det er kommet lidt af sig selv. Selvfølgelig har jeg selv sørget for at muligheden forblev attraktive og noget som jeg havde lyst til at være en del af. Jeg havde ikke nødvendigvis tænkt eller regnet med, at jeg ville ende her, men jeg er glad for det og Elle er en skøn arbejdsplads. Jeg ser mig selv arbejde her mange år endnu. Hvad der sker i fremtiden kan jeg ikke sige, men det tager jeg til den tid.?

Hvordan har det været at tackle det private og karrieren?

?Jeg havde allerede gjort meget af min karriere i mine 20?ere. Så har jeg en meget forstående mand, som godt ved, at jeg har perioder, hvor der er mere arbejde end andre. Han ved godt, at han nogle gange må tage lidt mere over, hvis jeg skal ud at rejse eller andet. Hverdagen skal jo gå op og min familie kommer først. Jeg er så privilegeret, at jeg også har en god og kompetent chef, som er forstående og som har rigtig meget tillid til mig. Hun ved at jeg overholder deadlines og gør mit arbejde, så derfor er der meget frihed under ansvar. Til gengæld fik jeg en krise under min første barsel. Jeg blev lige pludselig ligeglad med hvornår Marc Jacobs lancerede en ny parfume. Det virkede ligegyldigt. Jeg var trådt ud af den boble, som Elle og beauty bestod af og kiggede pludseligt på det hele med andre øjne. Jeg kom tilbage efter første barsel, arbejdede der i kort tid og gik på barsel igen med mit andet barn. Jeg nåede til et punkt, hvor jeg accepterede, at Elle og jeg ikke redder verden. Til gengæld siger vi altid på redaktionen, at vi redder hverdagen. Vi giver folk noget smukt at kigge på og det er en god boble, som er fyldt med kreativitet og skøre personligheder. Det er nødvendigt for mig, at jeg har give mig selv nogle breaks og nyde at arbejde med skønhed, fordi ellers tenderer det hele til at blive for seriøst.

Hvad kræver det at være en del af et job i modebranchen?

?Det kræver at man er passioneret og har lyst til at nørde med det. Jeg startede selv min karriere uden børn og derfor var der meget tid til at være med på både beauty- og fashionshoots. Det er så vigtigt at passionen er der, da det er tidskrævende og fordi man skal følge med. Det er mere end et standard 9-16 job og det skal man kunne acceptere og have lyst til. Jeg elsker at nørde helt ned i detaljerne med beauty og undersøge, hvad det gør for huden og hvilke indvirkninger produkter har. Vi har så meget viden i dag og kan så meget. Det er fascinerende og det er der ikke plads til at have i magasinet. Jeg havde en periode på et år, hvor jeg bloggede fast mandag, onsdag og torsdag. Jeg afveg ikke fra det og det fyldte pludseligt for meget. Jeg arbejdede på Elle, gik hjem og havde ting der skulle klares og så først om aftenen gik jeg i gang med artikler til min blog Powder.dk Det blev for meget, så nu gør jeg det, når jeg har tid tilovers, så nogle gange kommer der flere artikler på en uge og nogle gange går der en uge, hvor der ikke bliver udgivet noget.?

Har du nogle råd til, hvordan man som udefrakommende kan blive optaget i et job i modebranchen og på modemagasiner som Elle?

Man skal øve sig på at skrive og så skal ens viden være uundværlig. Elle er et nichemagasin, fordi vi ikke kan ramme alle og det skal vi heller ikke. Vi bliver aldrig et magasin, som kan få fat på alle læsere og desuden bliver tiden også mere digital, så man må hele tiden kunne tænke nyt. Man skal øve sig i at opbygge en nicheviden, fordi det er der man går ind og bliver uundværlig og på den måde berettiger man sig mere til en plads på et magasin. Det kan jo være hvad som helst, er det passion og ekspertviden for mad, jamen så er Mad & Bolig jo bladet. Ikke, at man ikke må have huller i sin viden, men man skal være dygtig og have en stor nicheviden. En af de ?nemmeste? måder er at komme i praktik og så arbejde sig videre derfra. Flere af pigerne på Elle startede som modepraktikant. Det handler rigtig meget om at skille sig ud fra mængden.?

Indsend en artikel

Går du med en journalistspire i maven, en god ide eller noget helt tredje og har du lyst til at blive publiceret på Missmejer.com?

Vi vil rigtig gerne hjælpe dem, som sidder og har en skribent i maven, som ønsker at få udgivet noget og være en del af et fælleskab.

Missmejer.com bestræber sig på at hjælpe andre, bruge ærlighed og evnerne til at få sat ord på følelser, oplevelser og passioner. Vi vil rigtig gerne udvide vores horisont og høre fra jer! 


Du kan indsende alt fra:

– En artikel med valgfrit emne, men gerne indenfor de emner som Missmejer.com også rammer (beauty, fashion, mindfulness, vintage, ærlighed, personlige historier)

– En anmeldelse af film, serier, musik, koncert, oplevelse, bog etc. 

– Et debatindlæg 

– En madopskrift med smukke billeder

– En personlig fortælling, som du ønsker at dele med andre (anonymt eller med navn er op til dig) 

– En kreativ ide der passer ind i universet. 



Alle bidrag er frivillige og er ulønnet.

Udfyld skemaet herunder og indsend din ide, så giver vi besked hurtigst muligt.