4. dec – Mine favoritter: Rød læbestift

(Indeholder reklame i form af produkter modtaget i gave. Produkter er markeret med *)

CLARINS – JOLI ROUGE I FARVEN JOLI ROUGE VELVET*

Denne her er min ultimative favorit hele året rundt!

Jeg havde tidligere benyttet med af Red Velvet fra LimeCrime, men den var desværre udsolgt alle steder, da jeg var på udkig efter den. Jeg fik så øjne på den klassiske joli rouge fra Clarins. Denne her har en mat, velvet finish, men det gør den sååå smuk.

Farven er den man oftest kan se på mine stories på IG.

Den er så nem at påføre, den føles rar på læberne og så er den bare virkelig smuk og bright red på den helt rette måde.

Forever a favourite og forever en farve, som kommer til at være i min samling.

 

1

ESTEE LAUDER – COLOUR ENVY I FARVEN ENVIOUS

Jeg var på udkig efter en mørkere rød og denne her er god!

Den er mørk rød med et shiny finish og så er den meget blød at have på læberne. Den tørrer dem ikke ud og så er den virkelig nem at påføre.

Den er også meget holdbar!

2

CLARINS – JOLI ROUGE I FARVEN SPICY CHILI VELVET

Denne her er lige nummeret lysere end Joli Rouge. Den er lidt mere orange i det, men den er altså også flot.

Jeg indrømmer, at jeg ikke har fået købt den endnu, men den er på ønskelisten over læbestifter, som jeg skal have fingrene i.

Det er generelt alle farverne fra Clarins. Det er altså gode læbestifter.

3

MAC COSMETICS – I FARVEN RUBY WOO

Den klassiske røde læbestift, som de fleste af os kender navnet på.

Den har en virkelig flot finish og så er det bare en af de der røde, som man ikke kan gå galt i byen med!

4

 

LOREAL X BALMAIN – I FARVEN DOMINATION

Jeg købte denne her, fordi jeg alligevel fik fortalt, at jeg skulle arbejde over i Parfumebutikken (for et par år siden). Jeg troede at jeg skulle hjem, men det skulle jeg så ikke.

Jeg søgte lidt rundt på nettet, fordi der absolut ingen kunder var og fordi butikken var spotless. Jeg endte med at finde frem til Loreal x Balmains samarbejde og måtte simpelthen eje denne røde.

Den er dyb rød og så er den simpelthen så holdbar, at man skulle tro, at det var løgn.

5

Du må da være dum, siden du ved noget om makeup.

En fordom som stadig lever i bedste velgående.

Jeg læste en kronik forleden dag, som omhandlede ungdommen og såkaldte “influencers”. Et ord, som jeg virkelig ikke bryder mig om og som jeg stadig undres over.

Nå, men kronikkens pointe var blandt andet, at influencers ikke lavede andet end at influere til ligegyldige og fordummende ting, som hvordan at man smurte rouge kinderne.

Vigtig viden? Måske ikke. Livsnødvendig viden? Heller ikke.

Men hvorfor skal det fordummes? Hvorfor er man nødvendigvis et dumt, ungt menneske, fordi man ved noget om makeup eller fordi man har lyst til at fortælle om rouge, blush og kindrødt – ja, kært barn har mange navne. Makeup er da også en videnskab og en kunst. Nej. Det redder ikke verden at vide, hvordan man smører kindrødt på eller hvilken type, farve eller finish som den skal have, før den passer perfekt til en.

Den viden gør måske bare en glad og måske er det noget, som gør hverdagen lidt mere festlig – og hvorfor er det nu dumt?

Læs også: Interviwet med makeupartist Sine Ginsborg

Hvad nu hvis, at det råd om makeup kunne hjælpe en eller anden til at ranke ryggen lidt mere eller til at se sig selv i spejlet med nyfunden selvtillid? Ja, det lyder af meget for så lidt, men makeup har også en magt.

Mange tror, at makeup er for piger som er usikre eller gemmer sig bag det. Det kan det desværre også bruges til, men makeup er med til at fremhæve ens træk og give en mulighed for at lege, være kreativ og udforske en anden form for viden. Det er med til at vise, hvem man er.

Makeup er jo blevet en stor videnskab i dag. Der er “baking”, “contour og highligt”, “stippling”, “strobing”, “beautyblenders”, “cut crease” og meget andet.

Der findes et væld af teknikker, som gør det ene og det andet. Særlige pensler og børster, som kan noget unikt hver især. Et væld af produkter, som mange ikke aner eksisterer eller hvad de skal bruges til.

Det er en verden, som konstant er i udvikling og i takt med det, så er det en verden, som også har skabt flere jobs end tidligere. Dygtige mennesker som arbejder med makeup til dagligt og andre som kaster 20.000-40.000 kroner afsted på egen uddannelse, fordi der ingen statsstøtte er til det i Danmark.

Makeupartister er kunsterne. Deres lærred er “bare” mennesker. Det er ikke mere fordummende end så meget andet er. Det er jo ligeledes en passion og en fordybelse.

Brands dukker op i et væk, fordi der er et marked for det og fordi der findes mange “influencers”, som har fundet en måde at dele deres passion med andre, inspirere dem og måske endda leve af det. Hvorfor gør det en dummere end gennemsnittet?

At gå op i udseende og makeup har altid ledt til fordommen om at være overfladisk eller en dulle.

Man kan da have læst lige så meget på universitetet eller have et vigtigt job og så stadig lige vælge at sætte tid af til makeup i en eller anden grad.

Det er jo tid til en selv. Den tid, hvor man sidder foran spejlet med penslerne i hånden og udvælger looket til dagens gøremål. Det er da at investere i sig selv og egen velvære. Det er da en ultimativ luksus, som mange vælger fra, fordi det enten føles uoverskueligt at gå i gang med eller som tidsspilde.

Det virker nemlig for mange uoverskueligt.

Uoverskueligt, fordi det er ikke bare er at lægge eyeliner eller bare lige at lave en rød læbe. Det tager tid at lære og mestre. Det er nemlig tidskrævende.

Det er også uoverskueligt at gå ned i Matas for at finde en foundation, fordi foundation ikke længere bare er foundation. Der findes så mange forskellige varienter, farver og typer.

Skal det være en BB cream? CC cream? Matt? Mousse? Liquid? Powder? Full coverage? Vegansk? Uden parabener? God mod sensitiv hud? God mod rødme eller mørke render, fordi så er det måske helt ovre i colour correction.

Er du neutral i dine undertoner i huden? Eller kold? Varm, måske?

Hvad betyder koden “N, 1.5” på emballagen? Hvad passer til din hud og hvor skal du teste den henne for at få bedste resultat? Oxyderer den og hvad betyder det for farven?

Det er bare nogle ting, som forbruger. Men hvad med processen bag? Det tager mange måneder, ja år, at skabe produkter indenfor beauty og skincare. Det er et marked som investorer ikke rigtig ved, om de tør røre ved, fordi konkurrencen er så benhård og man sjældent når ud over landets grænser.

Det tager så lang tid at lave og finde ud af, hvordan man passer på huden, naturen og dyrene.

Flere makeupbrands arbejder med kampagner som blandt andet #beautywithdepth (MaxFactor), #liveboldly (Revlon x Ashley Graham), #PrettyPowerful (Bobbie Brown) eller Make Up Forevers #beMAKEUPFOREVER-kampagne, som repræsenterede transkønnede gennem, transkvinde, Andreja Pejic.

Så nej, det er ikke bare at smøre rouge på kinderne.

Makeup er så underkendt og det er efterhånden mere fordummende at blive ved med at se ned på, end det er at acceptere interessen og passionen for det.

Læs også: My factor is…… min følsomhed (#myfactor-kampagnen)

Så jeg anbefaler alle at undersøge makeuppens forunderlige verden i modemagasinerne, på gaden, gennem influencers eller hos dragqueens, fordi den verden er forskønnende og fascinerende.

Foto: MAKE UP FOREVER
Dragqueen Violet Chachki i bodypaint
Foto: VIOLET CHACHKI WEBSHOP.
Fotograf: Michael Mejia
Photo by Santiago Pagnotta on Pexels.com