Ny frisure og snart klar til fødselsdag.

Et nyt sats og en ny frisure!

Heldigvis har jeg en god frisør i Odense, så jeg kan få lov til at teste nye ideer og samtidig få en fantastisk vejledning. Dette er ikke en reklame, men det er bare dejligt at have en, som man stoler på giver den rette vejledning.


Nå, men…

Jeg kan så tydeligt huske, da jeg som 12-13-årig fik klippet denne frisure. Jeg havde haft det en million gange som barn, men nu skulle det ske igen.

Jeg kan huske, hvordan jeg sad i stolen hos vores faste frisør og havde et Alt for Damerne magasin med. Der var et billede af en smuk kvinde i en beige strik og hun sad smilende på en kornmark.

Hun havde pandehår og jeg ville så gerne have et magen til. Min frisør kiggede indgående på mig og spurgte: “er du helt sikker?”

Og jeg svarede sikkert, at det var jeg.


I dag sad jeg hos min faste frisør i Odense og jeg har længe fået klippet halvlangt pandehår. Jeg havde bare sådan lyst til at der skete noget nyt og samtidig at jeg kunne gå tilbage til en frisure, som jeg kendte så godt.

Alligevel var jeg underligt nervøs. De fleste siger jo, at man ikke skal begive sig ud i alt det pandehår, mens andre ser så skønne ud.

Jeg blev enig med mig selv om, at jeg kunne style det, hvis det så frygteligt ud. Der går heller ikke så lang tid før det ville være halvlangt igen.

Så nu prøvede jeg mig frem og jeg er vild med det. Min kære frisør har tidligere været lidt tøvende overfor pandehår, men vi gav det en chance.

Heldigvis har jeg også en frisør, som virkelig forstår mig, når jeg fortæller om nye ideer. Sidst lagde vi en mørkere refleks i håret, så det blev mere Dirty Blonde end lyst i lyst. Det fungerede så godt og var lige det, som jeg tænkte.

Denne gang fik jeg også det pandehår, som jeg havde tænkt mig. Det minder lidt om Christina Aguileras fra filmen Burlesque og jeg er fan!


Da jeg gik fra salonen med mit nye hår, min skjorte med ballonærmer, mine vintage-fit denimjeans og mine sorte sling-backs, der følte jeg mig så fyldt med power. Jeg styrtede direkte ind i den nærmeste Flying Tiger og købte de største, cremefarvede solbriller.

Det er så anderledes og alligevel så føler jeg for det. Det har været en beslutning, som jeg længe har overvejet, men jeg har været så bange for, om jeg ville se fjollet ud i en alder af snart 24 år.

Det viser sig, at jeg godt kan bære det. Det synes jeg da hvertfald selv.

Og min frisør sørgede også for at klippe det, så jeg ikke lignede en lille pige, men snarere med inspiration fra Brigitte Bardot, Audrey Hepburn, Gwen Stefani og førnævnte Christina Aguilera.


Nu skal jeg bare lige lære det lidt bedre at kende og lære at style det, som jeg gerne vil have det. Jeg tror godt, at det kunne gå hen og blive en fast ting – og hvis ikke?

Så lader jeg det bare gro ud til mit halvlange pandehår igen.

pandehår frisør i odense

#ingenreklame

Min dygtige frisør er Kenneth Godskesen. Jeg har gået hos ham i snart 4 år efterhånden.

Man kan finde ham i New Hair Team, hvis man er på udkig efter en god frisør i Odense.

Læs mere om dem her.

CPHFW – Disse øjeblikke og brands gik lige i hjertet.

Jeg bringer hermed mine yndlings CPHFW øjeblikke, som gik lige i hjertet på mig.

Rotate birger christensen2CostummadeCostummade567Stine GoyaStine Goya CPHFW øjeblikkeCPH FW Soeren Le Schmidt Soeren Le Schmidt CPHFW ØjeblikkeCPHFW Øjeblikke Cecilie BahnsenCPHFW Øjeblikke Cecilie BahnsenCPHFW øjeblikke ganni

Læs mere om CPHFW her.

 

Læs også: Stylingtips til at få budget fashion til at se High End ud

Lydbøger er mit nye drømmeunivers

mofibo rabatkode

Annonce for
Mofibo

 

Jeg havde ikke rigtig troet det, men jeg er faldet pladask for lydbøger hos Mofibo. Jeg har ikke oplevet mere end 2 stykker indtil videre.

Men selvom at den ene varede lige knapt 11 timer og den anden 16 timer, så flyver tiden bare, når man lytter lidt hver dag.

Den første var, som  tidligere skrevet, “En mand der hedder Ove” og jeg fik kuldegysninger af den. Nu er jeg lige blevet færdig med Louisa Clark i bogen “Stadig Mig” af Jojo Moyes.

Jeg mener det, når jeg siger, at jeg græd, da den var færdig.

Hvorfor dog det?

Fordi den sendte mig ind i et drømmeunivers, som tog sted i New York. Hold da op, der var et sted i mig, som oplevede en længsel, som jeg ikke havde kendt til før “Stadig Mig”.

Jeg havde pludselig lyst til at smide alting og booke en billet med kurs mod New York. Uden at vide, hvad jeg skulle derovre eller om det overhovedet kunne lade sig gøre. Det var bare hele beskrivelsen og at hovedpersonen, Louisa Clark, virkelig fandt sig selv derovre. Det var hele fortællingen om vintagebutikkerne, de store facader og de mange muligheder, som byen bringer med sig.

Når man selv sidder i en yderst overskuelig (og lettere uinspirerende by), så drømte jeg mig væk til noget mere. Noget større.

 

Den bog beskrev så perfekt, hvordan jeg følte det og hvordan man skal tage nogle chancer indimellem. Man ved aldrig, hvordan livet kommer til at ændre sig eller om tingene bliver som man tror. Louisa Clark er jo eksemplet på, at tingene ikke bliver, som man tror eller at man kan bestemme fremtiden.

Ting sker. Oplevelser kommer og muligheder bliver givet til en.

Det handler om at tage imod dem, prøve af og være til stede i nuet.

 

Læs også: Disse læseoplevelser ser jeg frem til henover sommeren

 

Jeg lyttede til den bog med sådan en iver og sådan en kærlighed, som jeg sjældent har oplevet før. Jeg græd, da jeg læste “Mig før Dig” og også, da jeg læste opfølgeren “Mig efter Dig”. De er så menneskelige. Jojo Moyes sætter ord på de helt små ting.

 

Jeg ville næsten ønske, at jeg havde lyttet til de tidligere bøger også. Det giver noget helt andet.

 

 

Hun formår også at sætte sig ind i stemninger og den New Yorker-stemning, tror jeg på. Det føles ægte og det føles realistisk.

 

Ikke, at hun ikke tillader en at drømme, for det gør hun. Det føles også bare som om, at man skal blive bedre til at følge flowet, holde op med at mukke over livet og komme i gang. Men på den der måde, hvor man ikke føler, at man bliver skældt ud eller at livet er en stor motivational quote, der hænger på væggen i køkkenet.

 

Det er, hvad det er.

 

Ingenting varer forevigt, men derfor skal man stadig satse og mærke efter nede i maven, forbi frygten.

 

 

Jeg glæder mig til at dukke ned i flere lydbøger fra Mofibos store bibliotek. Jeg tror måske, at “Kickass” af Jesper Buch er det næste på listen. Den mand inspirerer mig simpelthen så meget. Han er mit store forbillede og idol indenfor business.

Det er gået op for mig over den seneste tid, at jeg virkelig brænder for karrieren. Ikke bare lidt, men som i, at det er hele mit liv, at jeg skal lave noget stort på den front. Så hvorfor ikke lige nyde den fortælling og drømme sig lidt væk igen, igen?

 

Skal du også få skabt dit eget drømmeunivers igennem lydbøger hos Mofibo?

 

Så er du heldig, for du kan få 30 dage gratis* ved at klikke her.

 

*Gælder kun nye kunder

 

Interview: Anne P. Beautydirector for Elle

 

Lånt fra www.powder.dk

Der er et eller andet underligt ved at blive så rørt og nervøs som blev, da turen gik til Aller og Elle, men alligevel er der så mange følelser i det. Mens jeg sad i toget på vej, så var det med sommerfugle i maven, men på den gode måde. Jeg følte næsten mere, at det var mig som skulle interviewes end omvendt, men det handler nok om, at Elle altid har været en stor drøm for mig og stadig er det. Jeg har fulgt troligt med på sidelinjen i mange år. Jeg er så vidt muligt med til de forskellige arrangementer der afholdes.

 

Mit første Elle Style Awards blev taget i stiv arm til trods for mellemørebetændelse og pencillin i kroppen, men jeg ville med, så på med kjolen og makeuppen. Så dagen hvor jeg skulle lave et interview med Anne P., beautydirector, føltes ekstra speciel. Mode og skønhed har altid betydet meget for mig og jeg har flere gange tvivlet om jeg ville kunne blive en del af modebranchen selv. Efter snakken med Anne, så fik jeg virkelig fyret op for selvtilliden på den front. Jeg har længe stået på den anden side og trykket næsen flad for at følge med i, hvad der foregik på den anden side af modebranchen. Jeg har set på de smukke powerkvinder, som har arbejdet hårdt og leveret vidunderligt materiale gang på gang. Derfor var det også noget af en oplevelse at træde ind i den verden for en lille stund og høre om noget af det, som der foregår på et magasin og hvordan man kan komme derhen. Der findes så mange forskellige metoder og veje og langt hen ad vejen handler det om at skille sig ud og at være dygtig. Anne har arbejdet i skønhedsbranchen siden 1991 og har været med på redaktionen hos Elle siden starten i 2008.

Hele ideen med denne snak var at få et indblik i, hvordan man måske selv kan få placeret en stilethæl indenfor på et tidspunkt. 

Der er jo ikke en decideret modejournalist/redaktør uddannelse i Danmark, så hvilken uddannelse har du?

Der er min vej og så er der sikkert så mange andre veje. Jeg har ikke nogen lang videregående uddannelse. Nogle gange ville jeg ønske, at jeg havde en uddannelse, fordi jeg gerne ville have prøvet det miljø, men jeg ville aldrig bytte det for den rejse, som jeg har været på. Jeg har arbejdet som model, er uddannet makeupartist, har lavet lidt tv og så lavet lidt makeup igen. Jeg fik kastet muligheden for mig, da jeg endte på Elle. Man kan være uddannet mange forskellige ting og selv vores editor-in-chief. Cecilie Ingdal, er oprindeligt uddannet som jurist.?

Hvilke fordele har makeupuddannelsen haft på din karriere og din tid på magasinet?

?Det har gjort at jeg har en stor viden på forhånd og at jeg kan give tips og tricks uden at jeg skal have en ekspert med på råd. Jeg kan selvfølgelig godt få en understøttende kommentar fra en anden makeupartist, men jeg har den ekspertviden selv. Så på Elle skal vi ikke afsætte tid til at få kilder på beautydelen hele tiden. Jeg er ikke den der styler og lægger makeup til Elles sider, men jeg kan blive spurgt, hvis vi er meget pressede. Til gengæld er jeg med på beautyskydninger og jeg har et stort kontrolgen, så jeg kan godt lide at være med på mange ting, så Elles DNA bliver bevaret. Ikke at det ikke gør det af de dygtige mennesker i branchen, men engang imellem skal vi alle sammen huske os selv på, at vi arbejder på det danske Elle. Det er anderledes end nogle af de andre og det skal vi holde os til. ?

Hvad var dit udgangspunkt for at følge denne vej?

?Jeg vidste ikke at jeg skulle være model, arbejde med tv eller være makeupartist. Jeg har fulgt de muligheder, som er opstået gennem mit liv. Jeg har ikke planlagt det synderligt meget, fordi jeg har været heldig, at det er kommet lidt af sig selv. Selvfølgelig har jeg selv sørget for at muligheden forblev attraktive og noget som jeg havde lyst til at være en del af. Jeg havde ikke nødvendigvis tænkt eller regnet med, at jeg ville ende her, men jeg er glad for det og Elle er en skøn arbejdsplads. Jeg ser mig selv arbejde her mange år endnu. Hvad der sker i fremtiden kan jeg ikke sige, men det tager jeg til den tid.?

Hvordan har det været at tackle det private og karrieren?

?Jeg havde allerede gjort meget af min karriere i mine 20?ere. Så har jeg en meget forstående mand, som godt ved, at jeg har perioder, hvor der er mere arbejde end andre. Han ved godt, at han nogle gange må tage lidt mere over, hvis jeg skal ud at rejse eller andet. Hverdagen skal jo gå op og min familie kommer først. Jeg er så privilegeret, at jeg også har en god og kompetent chef, som er forstående og som har rigtig meget tillid til mig. Hun ved at jeg overholder deadlines og gør mit arbejde, så derfor er der meget frihed under ansvar. Til gengæld fik jeg en krise under min første barsel. Jeg blev lige pludselig ligeglad med hvornår Marc Jacobs lancerede en ny parfume. Det virkede ligegyldigt. Jeg var trådt ud af den boble, som Elle og beauty bestod af og kiggede pludseligt på det hele med andre øjne. Jeg kom tilbage efter første barsel, arbejdede der i kort tid og gik på barsel igen med mit andet barn. Jeg nåede til et punkt, hvor jeg accepterede, at Elle og jeg ikke redder verden. Til gengæld siger vi altid på redaktionen, at vi redder hverdagen. Vi giver folk noget smukt at kigge på og det er en god boble, som er fyldt med kreativitet og skøre personligheder. Det er nødvendigt for mig, at jeg har give mig selv nogle breaks og nyde at arbejde med skønhed, fordi ellers tenderer det hele til at blive for seriøst.

Hvad kræver det at være en del af et job i modebranchen?

?Det kræver at man er passioneret og har lyst til at nørde med det. Jeg startede selv min karriere uden børn og derfor var der meget tid til at være med på både beauty- og fashionshoots. Det er så vigtigt at passionen er der, da det er tidskrævende og fordi man skal følge med. Det er mere end et standard 9-16 job og det skal man kunne acceptere og have lyst til. Jeg elsker at nørde helt ned i detaljerne med beauty og undersøge, hvad det gør for huden og hvilke indvirkninger produkter har. Vi har så meget viden i dag og kan så meget. Det er fascinerende og det er der ikke plads til at have i magasinet. Jeg havde en periode på et år, hvor jeg bloggede fast mandag, onsdag og torsdag. Jeg afveg ikke fra det og det fyldte pludseligt for meget. Jeg arbejdede på Elle, gik hjem og havde ting der skulle klares og så først om aftenen gik jeg i gang med artikler til min blog Powder.dk Det blev for meget, så nu gør jeg det, når jeg har tid tilovers, så nogle gange kommer der flere artikler på en uge og nogle gange går der en uge, hvor der ikke bliver udgivet noget.?

Har du nogle råd til, hvordan man som udefrakommende kan blive optaget i et job i modebranchen og på modemagasiner som Elle?

Man skal øve sig på at skrive og så skal ens viden være uundværlig. Elle er et nichemagasin, fordi vi ikke kan ramme alle og det skal vi heller ikke. Vi bliver aldrig et magasin, som kan få fat på alle læsere og desuden bliver tiden også mere digital, så man må hele tiden kunne tænke nyt. Man skal øve sig i at opbygge en nicheviden, fordi det er der man går ind og bliver uundværlig og på den måde berettiger man sig mere til en plads på et magasin. Det kan jo være hvad som helst, er det passion og ekspertviden for mad, jamen så er Mad & Bolig jo bladet. Ikke, at man ikke må have huller i sin viden, men man skal være dygtig og have en stor nicheviden. En af de ?nemmeste? måder er at komme i praktik og så arbejde sig videre derfra. Flere af pigerne på Elle startede som modepraktikant. Det handler rigtig meget om at skille sig ud fra mængden.?

Psykisk vold – at blive trigget og komme ovenpå igen.

 

TW: Psykisk vold


Jeg har det underligt i dag.

Den der følelse af sommerfugle i maven og en kæmpe stor usikkerhed lige i midten af det hele.

Jeg tog imod min kæreste igår. Han kom hjem fra en tur i det jyske. Så selvom vi ikke bor sammen, så hentede jeg ham, tog mad med og sørgede for, at det var rart at komme hjem igen.

Jeg har aldrig prøvet det med ham, fordi jeg aldrig er helt sikker på, hvornår han er hjemme og ellers ses vi dagen efter. Men i dag var anderledes og jeg gik glad ned og hentede ham. Jeg havde trods alt savnet ham en god del.

Alt var rigtig fint, men pludselig lå jeg med en følelse af, om jeg gjorde det godt nok eller om jeg var irriterende at være sammen med. Jeg kom til at spilde på hans rene sengetøj og da jeg ville gøre det godt igen, så ramte jeg noget af det, som hang på væggen.

Mit hoved var et stort vivar og jeg mumlede “Undskyld, undskyld. Jeg er bare så klodset. Jeg skal nok tage mig sammen.”

Sjældent har han set så forvirret ud, fordi hvad der skete indeni mig, var jeg heller ikke helt sikker på. Jeg var på randen af tårer og febrilsk hev jeg i sengetøjet for at få det pænt og bagefter pakke mine ting for at smutte ud ad døren.

Jeg nåede ikke så langt, fordi han vidste jo udemærket godt, at der var noget, som ikke var som det plejede.

Det var først, da jeg sad med tårerne strømmende ned af ansigtet. Mens jeg snøftende prøvede at få ud over mine læber, at jeg bare gerne ville være “rigtig” og god nok, nu hvor han kom hjem igen.

Triggers og trusler

Det gik op for mig, at det her ramte den gamle følelse, da min ekskæreste kom hjem efter mange dage.

Jeg vidste aldrig, hvilket humør han var i eller om jeg gjorde tingene godt nok. Det var aldrig til at vide, om smilet var stort og der nærmest blev råbt JEG ELSKER DIG. Eller om han var sur over, at jeg ikke havde varmet mad op eller vasket de bukser, som han skulle have på.

Jeg farede altid rundt og forsøgte at vende vragen ud på mig selv. Det var bare aldrig til at vide om en lyd for meget ville starte et skænderi. Eller om jeg var glad nok til at være sammen med. Men heller ikke for glad.

Følelsen af at være irriterende overvældede mig.

“Du burde være lidt gladere, ellers kan man jo ikke være her” eller “hvis ikke du gør det bedre, så forlader jeg dig – jeg ved ikke om jeg kan være sammen med sådan en som dig.” blev der ofte truet.

Eller ting som:

“Du er FAKTISK ret hyggelig at være sammen med”

“Du kan FAKTISK være ret sjov, her troede jeg ellers at du var så kedelig”

Følelser var ikke tilladt. Sådan var det bare. Eller mine følelser var ikke tilladt.

Kom han hjem om natten, så gik han enten ind for at vække mig, fordi han gerne ville have sex eller også for at råbe eller øse hans frustration over på mig. På den måde kunne han sove og jeg kunne sidde og rokke frem og tilbage inde i stuen.

Jeg havde ramt en boble af angst for at sige nej. Var det sex han var ude efter, så prøvede jeg nogle gange ihærdigt at klemme øjnene i og lod som om, at jeg sov tungt. Andre gange var det lettere at få overstået.

Mentale blå mærker

Men ja, det hele igår bundede nok i, at jeg har været i forhold med rigtig meget psykisk vold. Det tager lang tid at komme ovenpå igen.

Jeg har lagt forholdet bag mig, men indimellem kommer der en situation, hvor jeg kan mærke, at selvom hovedet er ovre det, så husker kroppen.

Min nye kæreste kunne aldrig finde på at råbe af mig eller være så utilregnelig. Jeg gjorde jo også de ting, fordi jeg havde lyst til at se ham og lave mad.

Psykisk vold er bare rigtig, rigtig hårdt. Det er endda også svært at forklare, fordi der ikke er nogle fysiske blå mærker.

De mentale blå mærker er indprentet i de dårlige oplevelser med møbler flyvende igennem lokalet. De grimme ord eller råben lige ind i hovedet. Det er indprentet i usikkerheden og den andens utilregnelighed.

Den psykiske vold er så lammende og da min nuværende kæreste spurgte “hvorfor blev du hos ham? Du af alle burde jo vide, at du fortjener det bedste.”

Så brød jeg helt sammen.

Jeg overså tegnene med vilje

Svaret var uhyggeligt simpelt.

“Fordi dengang troede jeg, at jeg fortjente at blive behandlet sådan”

Jeg troede, at det var den kærlighed, som jeg var værd. Jeg troede, at det var okay, at en anden person behandlede mig sådan. Min biologiske far var ligeså og mine andre forhold havde også været sådan.

Hvordan skulle jeg vide bedre?

Så jeg fandt mig i det. Jeg fandt mig i at blive skældt og smældt. Både fordi at jeg følte, at det var mit lod i livet, men også fordi, at jeg havde ondt af ham.

Det hele var jo ikke startet sådan. Det hele var jo startet så fint med flest grin, blomster, store gaver og vilde oplevelser. Og et løfte om at han ville passe på mig – at alting ville være anderledes for mig denne gang. Han var ikke som de andre.

Han havde jo ikke været sådan hele tiden?

Jovist, var der tegn, men jeg overså dem, fordi jeg tænkte, at vi alle har vores sider.

Jeg kan ikke gå tilbage, men jeg kan lære af det

I dag ved jeg, at psykisk vold ikke er okay.

Jeg ved, at jeg fortjener bedre og at jeg er taknemmelig for at have en kæreste, som passer på mig og som løfter mig. I stedet for at jorde mig.

Jeg kan ikke gå tilbage og ændre min fortid. Jeg er dog alligevel taknemmelig for at have lært så meget, at jeg på mit 3. forhold har fundet en god mand. At jeg aldrig gik tilbage efter at have slået op.

Jeg får dog stadig trigget mine følelser indimellem og har lyst til at spørge min nuværende kæreste, om vi er okay. Eller om han virkelig kan lide mig.

Langt de fleste dage, der tænker jeg ikke over det. Der ved jeg, at jeg er et godt sted. Min usikkerhed eller trigger er heller aldrig på, om min kæreste kunne finde på at være ond ved mig.

Det ved jeg, at han ikke kunne finde på.


Har du oplevet psykisk vold i et forhold? Eller vil du vide mere om det?

Eller ring til Danner.dk på 33 33 00 47

Jagten på fødselsdagskjolen er gået ind…

Indeholder reklamelinks
Markeret med *

Det er en tradition, at jeg skal have en ny kjole hvert år til min fødselsdag.

Sådan har det altid været. Som barn lagde min mor tit outfits frem til mig, som hun havde syet til mig og som altid var anderledes end det, de andre havde på.

Siden hen har jeg holdt traditionen og hvert år skal jeg have en kjole, som sætter temaet for resten af fejringen.

Det er ikke fordi, at jeg skal have en dyr kjole eller noget totalt over the top. Nej, det handler mere om at finde den kjole, som bare gør mig virkelig glad og som passer på den stemning, som det seneste år har budt mig.

Min første indskydelse i år, var at genskabe looket fra Taylor Swifts sang “ME!”. Hun har en kjole på med sort top og hvidt tylskørt, der har påsyet blomster i forskellige farver.

Det kom sig lidt af, at jeg virkelig kan relatere til hele det univers, som TS har sat op ny. Den feeling af at være gået fra det mørke og “hårde” univers til at komme ud af skallen og virkelig stå ved sig selv.

Det var bare sådan, at det tylskørt, som jeg havde bestilt, slet ikke var som, jeg havde forventet. Så tingene tog lidt en drejning.

Så nu er jeg på udkig igen og herunder er nogle af de looks, som jeg har på radaren indtil videre.

Shop looks:

Asos Floral Dress* – Asos Ruffle Dress * – ROTATE Style 18 Dress (black)

ROTATE Style 5 Dress (blue) Asos Beige Dress* – H&M, Orange TopH&M, Pink Skirt

Birthday Dress

Indeholder reklamelinks
Markeret med *

Det er en tradition, at jeg skal have en ny kjole hvert år til min fødselsdag.

Sådan har det altid været. Som barn lagde min mor tit outfits frem til mig, som hun havde syet til mig og som altid var anderledes end det, de andre havde på.

Siden hen har jeg holdt traditionen og hvert år skal jeg have en kjole, som sætter temaet for resten af fejringen.

Det er ikke fordi, at jeg skal have en dyr kjole eller noget totalt over the top. Nej, det handler mere om at finde den kjole, som bare gør mig virkelig glad og som passer på den stemning, som det seneste år har budt mig.

Min første indskydelse i år, var at genskabe looket fra Taylor Swifts sang “ME!”. Hun har en kjole på med sort top og hvidt tylskørt, der har påsyet blomster i forskellige farver.

Det kom sig lidt af, at jeg virkelig kan relatere til hele det univers, som TS har sat op ny. Den feeling af at være gået fra det mørke og “hårde” univers til at komme ud af skallen og virkelig stå ved sig selv.

Det var bare sådan, at det tylskørt, som jeg havde bestilt, slet ikke var som, jeg havde forventet. Så tingene tog lidt en drejning.

Så nu er jeg på udkig igen og herunder er nogle af de looks, som jeg har på radaren indtil videre.

 

Update: sådan endte det.

Shop looks:

Asos Floral Dress* – Asos Ruffle Dress * – ROTATE Style 18 Dress (black)

 

ROTATE Style 5 Dress (blue) Asos Beige Dress* – H&M, Orange TopH&M, Pink Skirt

 

Hvornår skal man sige “Jeg elsker dig?”

Det her er et emne, som jeg længe har gået og overvejet.

Jeg har snakket med mange forskellige om det og alle siger noget forskelligt.

Nogle sagde de tre ord inden for kort tid og andre ventede indtil, at de var helt klar til at sige det.

Nogle siger det hele tiden, mens andre passer på med at ytre det til alt for mange, fordi det er noget særligt.

I dag bruger vi ordet “elsker” i forbindelse med mange forskellige ting. Jeg siger det også om mange forskellige ting. Jeg elsker chokolade. Jeg elsker pasta. Jeg elsker mode. Jeg elsker København.

Jeg elsker mange ting, men hvorfor er det så, at det føles så meget mere sårbart, når det kommer til en person, som betyder rigtig meget?


Jeg har overvejet at sige det til min kæreste mange gange. De første par gange, der sagde jeg det ikke, fordi jeg var bange for, om han ville sige det tilbage eller om ordene bare ville hænge der i luften.

Så fik jeg sagt det for en god rum tid siden, men det var på en underlig måde og det føltes helt forkert, fordi det handlede mere om den tvivl, som jeg havde fået sat i hovedet af omgivelserne og andres ideer om forhold. Det gav ingen mening og jeg besluttede mig i stedet for bare at lade det flyde videre.

Vi har kendt hinanden i mange, mange år. Vi har været kærester i 7 måneder og datet i snart et år.

Hvorfor har vi så ikke sagt det endnu?

Jeg kan ikke sige det fra Rs side, men for mit vedkommende handler det om, at jeg gerne ville være helt sikker og mærke det ned i maven på den rigtige måde.

Jeg har udelukkende været i forhold, hvor jeg har fået det fortalt og altid på sådan en måde, hvor jeg har måtte stoppe op og sige “undskyld, hvad sagde du?”. Det har altid været sagt meget hurtigt.

Mit første forhold var det inden for en måned og med det andet var der ikke engang gået 3 uger. Jeg sagde det tilbage begge gange, fordi jeg hverken mærkede eller tænkte videre.

Jeg tænkte bare, at hvis de elskede mig, så elskede jeg vel også dem?

I dag ved jeg ikke, om jeg overhovedet har elsket nogle af dem. Jo, altså, dengang var der jo en eller anden form for kærlighed eller connection, men om jeg elskede dem med alle celler i min krop?

Nej.

Jeg var mest af alt bange for, at de ville holde op med at elske mig, hvis ikke jeg gav noget tilbage. Så det gjorde jeg.


I dag tror jeg bare, at jeg gerne vil gøre det rigtigt. Jeg vil gerne sige de ord, fordi jeg ikke kan lade være. Og indimellem når min kæreste i sjov spørger mig “Kan du overhovedet lide mig?”, så får jeg lyst til at sige “Ja da, jeg elsker dig faktisk.”

Jeg siger det ikke, fordi jeg egentlig bare prøver at føle det i stedet for at sætte ord på det. Og fordi jeg måske inderst inde også er lidt bange for, hvordan det ville blive modtaget.

Men ja, jeg bobler nogle gange over af kærlighed, fordi jeg sidder og kigger på et menneske, som virkelig er noget helt særligt.

Kærlighed for mig har aldrig været let. Jeg har tidligere troet, at kærlighed skulle være vild og voldsom før det gav mening.

Men kærlighed er mange forskellige ting for mange forskellige mennesker. Men jeg har fundet ud af, at kærlighed for mig er ikke vilde romantiske ting eller at få udpenslet en masse følelser konstant og hele tiden. Eller for den sags skyld at pendulet svinger mellem kærlighed og had hver eneste øjeblik.


Jeg har altid søgt efter den kærlighed, som man ser i Hollywoodfilm. Den kærlighed, hvor der altid går et eller andet galt. Den kærlighed som river en rundt og som er så voldsom, at man stopper fly, at man skændes så højlydt og kysser passioneret efter.

Den kærlighed. Ja, den slags har jeg ikke brug længere.

Jeg tror nemlig, at én af grundene til, at jeg stortudede, da jeg så den svenske film “en mand der hedder Ove”, var fordi at deres kærlighed er så ren og så ægte. Den rummer hinanden til trods for forskelligheder og de prøver aldrig at ændre på hinanden. De accepterer hinanden, fordi det var derfor, at de blev forelsket.

Ove er forstokket og han har svært ved at sætte ord på følelser, men til gengæld bygger han gerne en reol eller to for at gøre plads til alle Sonjas bøger. Han spiste hjemmefra, da de skulle på date, så hun kunne bestille, hvad hun havde lyst til.

De er fælles om mange ting, men også hver deres person. Ingen er halvdele, som mødes og bliver “hele”. De er gode sammen og de fylder hinanden op.

Ove er det stabile og praktiske, mens Sonja er følelserne og det mere rummelige.

De kan noget og derfor strømmer tårerne ned af kinderne. Fordi det er den kærlighed, som man i sidste ende ønsker sig allermest. Den rene, åbne kærlighed.

Er den nem? Næh, men er kærlighed nogensinde det?


Så jeg ved ikke, hvornår man skal sige “jeg elsker dig” eller hvornår man mærker det. Jeg tror på, at alle mennesker skal gøre hver deres og så længe, at det føles rigtigt, så er det lige meget om der er gået 2 dage eller 2 år.

For the love of pink carnations..

Hvis “pink carnations” (red. nelliker) symboliserer udødelig kærlighed og et stort tak til en muse, så passer det perfekt til den kærlighed, som jeg efterhånden har opbygget til ROTATE Birger Christensen.

Et brand som jeg har fulgt lige siden annonceringen af det i 2018. Lige da det kom frem, der så jeg ikke mig selv, som en ROTATE-pige. Måske fordi det føltes for chic til mig? Eller for modigt et valg?

Kjolen her så jeg på deres instagram. Både Thora Valdimars og Jeanette Madsen (red. designerne bag) stod på en balkon med hver deres “Style no. 5” på. Den ene i en lys gul og den anden i en lys blå.

Jeg var forelsket. Det var kærlighed.

Dengang tænkte jeg, at sådan en kjole kunne jeg ikke have på.

Men i 2019 fandt jeg en Style no. 5 til salg i min størrelse og i en farve, som passede perfekt ind i det tema, som sommeren allerede havde budt på.

I 2019 følte jeg mig som en ROTATE-pige. Jeg følte mig moden nok til det. Jeg følte mig vovet nok. Jeg følte at det var mig.

Jeg følte i den grad at Style no. 5 var kjolen, som ikke kun jeg manglede, men også min garderobe manglede. Og nu er der også en del af de andre styles, som jeg også føler, at jeg og garderoben mangler.


Men hvorfor så også lave en hel fotoserie kun med én kjole?

Fordi den simpel og alligevel så fyldt med detaljer.

En fotoserier der hylder hele kjolen og nærmest roterer hele vejen rundt om den. En måde at opleve de skønne detaljer af den høje slids, den dybe V-udskæring, wrap-effekten og de store ærmer, der bliver smallere, og nærmest smyger sig rundt om håndledene og giver en handskeagtig fornemmelse.

En kjole der for mig næsten føles som en moderne udgave af Marilyn Monroes fra “Gentlemen prefer Blondes”, 1953.

Disse læseoplevelser ser jeg frem til henover sommeren…

Annonce.
Lavet i samarbejde med Mofibo


Nu er det sådan, at jeg ikke rigtig holder ferie i år.

Jeg har dog holdt lidt, da jeg var i sommerhus med min kæreste for lidt tid siden.


Men når man er selvstændig og igang med at bygge et imperie op, så er der ikke tid til ferie.

Jeg synes dog alligevel, at man skal huske at slappe lidt af og nyde at sommeren er mere eller mindre over os. Der skal også være plads til andet en imperiet og arbejdet.

En ting som jeg altid har gjort mig meget i er at læse bøger. Når jeg har været på udenlandske ferier med mine forældre, har vi altid koordineret bøger, så vi tog lidt med hver især og så kunne vi læse hinandens, når vi var færdige med vores egne.

På vores ene ferie i Tyrkiet læste jeg nok fem bøger på en uges tid. Det var det eneste, man kunne holde ud i de 33 graders varme.

Det kan være lidt svært at slæbe hele hjemmebiblioteket med frem og tilbage, så derfor er det rart at have Mofibo, der samler det hele i telefonen.

Jeg kunne ligge ved poolen og læse den ene bog efter den anden. Og hvis der var en bog imellem, som ikke var noget for mig, så kunne jeg let finde en anden.

Jeg havde downloadet et par stykker til flyturen og jeg fik også læst godt igennem på de fire timer frem og tilbage.

Jeg har aldrig været lige så god til at høre lydbøger, men som tiden er gået, så kan jeg godt lide at lytte til en god podcast indimellem og hvorfor så ikke også få læst en bog op?

Det var det bedste, da jeg var barn. Jeg fik læst op hver aften indtil, at jeg var godt oppe i årene. Men det var hyggeligt og det var beroligende lige inden sengetid.

Så nu er jeg gået i gang med at lytte til En mand der hedder Ove af Fredrick Backman. Jeg lytter lidt, når jeg lægger makeup og hver aften. De sætter jeg så sleep-funktionen på, så jeg kan falde i søvn til lyden og uden at gå glip af alt for meget.

Jeg stortudede, da jeg så filmen for et par dage siden. Sådan virkelig stortudede og endda også dagen efter, da vi snakkede om den. Derfor ville jeg så gerne dykke længere ned i hele den historie om den sure mand, der hedder Ove.


Jeg har også allerede udvidet min læseliste med:

  • Stadig mig af Jojo Moyes
  • Shopaholic i Las Vegas af Sophie Kinsella
  • Mit barn tager ikke stoffer – og jeg har spurgt af Magnus Trampe Broch og Stine Trampe
  • Kickass af Jesper Buch
  • Milk and Honey af Rupi Kaur
  • Peter Pan af J. M. Barrie
  • Krig og fred af Lev Tolstoj
  • 1984 af George Orwell

Ja, det er en lidt blandet landhandel, men jeg er ret glad for diversitet i min læsning. Jeg får perioder, hvor jeg gerne vil læse litterære klassikere, fordi jeg lidt har en indre liste over bøger, som jeg SKAL læse inden jeg falder om.

Så har jeg også de mindre krævende bøger til de dage, hvor jeg bare har lyst til at hygge.

Og så ligger der også en af mine yndlingspodcasts derinde.

Astropod er en af de podcasts, som jeg er gået i gang med at læse. Jeg er ret interesseret i at høre mere om den verden og kan klart anbefales, hvis man gerne vil dykke ned i sit eget stjernetegn (de har ét til hvert tegn) eller måske ens kæreste, forældre eller veninde?

Jeg har allerede lyttet til mit (og mors), som er Jomfruen, min kærestes som er Vandbæreren og min fars, som er Krebsen – og det tegn som er aktuelt lige i tiden nu og her.

Det er lidt en anden snak, men den kan anbefales, fordi værtinderne er så søde og behagelige at lytte på.

Og ellers har Mofibo jo et væld af andre podcasts og selvfølgelig lyd- og e-bøger.


Skal du læse eller lytte til noget i ferien?

I så fald kan du afprøve Mofibo uden at bruge en øre.

*Gælder kun hvis du er ny kunde.